Anmeldelser af Find Glæden

Beskrivelse af Find Gæden

“Find Glæden.  En finde-snakke-bog  Du kan blive glad af mad, du kan blive glad af at læse, du kan blive glad af at kæle med søde dyr, du kan blive glad af at gå ved havet og af alt muligt andet. I denne bog skal du finde ting, som gør dig glad, og du får også en masse spørgsmål om glæde. Du skal blandt andet svare på, hvilken frugt du bedst kan lide, din bedste oplevelse ved havet, hvilken musik, der er din yndlingsmusik, og mange flere ting, som gør dig glad. Tag med på en finde-snakke-rejse.”  Om Find Glæden:  Børn elsker findebøger, voksne gør ikke altid, men med Find Glæden kombineres et ønske fra de voksne om mere samtale med børns glæde ved findebøger.  Find Glæden er ikke en helt klassisk findebog, men kan godt bruges sådan. Find Glæden er også et dialogisk værktøj, som er lavet ud fra flere af principperne bag dialogisk læsning.  Denne bog giver god mulighed for, at børn og voksne lærer hinanden bedre at kende, og kan også med fordel anvendes til dialogisk læsning i dagpleje, vuggestue og børnehave.  Men allermest handler det om at finde glæden alle steder omkring barnet, for hvor er den glæde, vi alle sammen har så godt af? 

——

Bibliotekets materialevurdering.

Anmeldelser til Find Glæden

Det er en sympatisk og hyggelig bog, og den fokus, at inspirerer til en samtale om nære ting, der glæder, er en god idé. Billederne er gennemarbejdede og rare at se på med mange gode detaljer.

Anbefales til dialogisk læsning og findebogshygge med børn fra de ældste i vuggestuen til indskolingen.


linedalbro

[Reklame/anmeldereksemplar] #lineanmelder 📚 “Find glæden” af Ane Gudrun⁠

Dette er noget så særligt, som en ”finde-snakke”-bog. Altså en findebog (ligesom ”Find Holger”), men samtidig også en form for samtale bog. Lyder det lidt underligt? Ja, måske – men det fungerer rigtig godt.⁠

Med farverige og fantasifulde fuldsides illustrationer viser Ane at hun kan sin kram. Siderne indbyder virkelig til at man tager sig tid til at finde fx frugter, dyr eller legetøj. Når man har fundet de efterlyste objekter, bliver man så stillet nogle spørgsmål. Hvad er ens yndlingsfrugt, en god oplevelse med et dyr eller en rigtig god leg man har leget. ⁠

Jeg forudser mange hyggelige stunder sammen med Iris – og Axel når han bliver lidt større – med at finde ting og snakke om både illustrationer og de spørgsmål vi bliver stillet på hver side. Det er i hvert fald en bog der skal nydes og som jeg ikke tænker vil gå af mode sådan lige med det samme. For hvem kan ikke lide at sidde tæt sammen og snakke om ting der gør os glade? ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/6⁠⁠


enrejseiboernehoejde

En af vores yndlings forfattere, @anegudrun , har sendt denne søde bog, til os som vi gladeligt giver 5 hjerter ❤️❤️❤️❤️❤️ ud af 5. For hvem vil ikke gerne finde glæden i de ting vi oplever i hverdagen og ved særlige lejligheder.

En fantastisk finde-snakke-bog for alle aldre, hvor du kan tale med dine børn om hvor de finder glæden i de ting de oplever.

Bogen lægger op til refleksion og du får en enestående mulighed for at lære dine børn ekstra godt at kende. Bogen stiller nemlig relevante spørgsmål så du kan fordybe dig i dine børns glæder og måder at anskue verden omkring dem på.

Almina og Isabella på 5år er vilde med bogen, ikke mindst findedelen blandt de skønne illustrationer, og så har jeg personligt fået rigtig meget ud af vores små og sjove samtaler om glæde hos dem hver især.

Vores forfatter har også selv illustreret bogen og vi er vilde med de flotte og farvige tegninger, hvor børnene kan gå på opdagelse.

Jeg er også vild det sidste i bogen hvor man kan læse citater om hvad der gjorde dem glade som børn.
Almina og Isabella er vilde med bogens allersidste side, der er nemlig en hel oversigt over alle Anes bøger, og de kan jo slet ikke have at der er nogen vi ikke har. 😂

De varmeste anbefalinger fra både mor og børn – En rejse i børnehøjde
Bogen udgivet af forlaget Ravn.


narmortaler

🌼Find glæden 🌺

Okay, her kommer en boganbefaling der er guf for øjet, giver anledning til en MASSE samtaler med barnet OG som kan bruges til de helt mindste 👶🏻

“Find glæden” er en findebog af @anegudrun 🙌 bogen er inddelt i forskellige temaer og til hvert tema er der forslag til ting man kan finde på billedet. 👉
Der kan i bogen blandt andet findes teamer som; Dyr, legetøj, jul, naturen, havet m. fl. Alt sammen noget der kan gøre barnet glad og skabe glæde ☺️🥰

Og det er her det er oplagt at følge det som fanger barnet. 👀
Måske er det én bestemt ting på billedet? Måske er det nogle farver? Eller som I kan se i videoen, så er Alfred optaget af de lyde som dyrene siger 🐷🐶🐒

Opsummeret så får du altså her;
– En findebog om glæde 👀👉
– En samtale bog 🗣
– Guf for øjet 🌼🌸
– Et ‘must have’ til bogreolen 📚

“Find glæden” er udgivet af @anegudrun eget forlag “Ravn” 📔 Her går 10% af overskuddet til opkøb af truet regnskov 🌿🌱🌳
Køb den på Ane Gudruns egen webshop 🙌 


fantastiske.familie.boger

Anmeldelse af Find Glæden af Ane Gudrun: ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner

Dette er en bog man bliver rigtig glad af at læse.

Hver dobbeltside indeholder en myldretegning og en række “ting” som skal findes. 

Bogen særlige force er helt sikkert, at fokus hele tiden er på det positive. Man skal ikke “bare” finde et æble, et jordbær, en banan osv – Teksten beder sin læser om at tænke over, hvilken af disse frugter som gør vedkommende særligt glad. Ved hele tiden at tvinge læseren til at tænke på ting som skaber personlig glæde, så kan man simpelhen ikke lade være med at blive i bedre humør undervejs i læsningen. 

Illustrationerne er lavet i flotte blide farver. Dette giver bogen et roligt udtryk, så selv om der er meget at se på på hver side, så bliver læsningen ikke alt for overvældende. 

Bogen er læst højt sammen med Elisa på knapt 3 år – Vi har fundet ting på siderne, talt om vores egne dyr, talt bøger, planlagt en kommende fødselsdagsfest og meget mere undervejs i læsningen. Siderne inspirerer til skønne og glade samtaler med barnet.

Katrine og Sarah på henholdsvis 7 og 9 år har også begge læst i bogen og har haft det sjovt med at finde “ting” på illustrationerne.

Som voksen kunne jeg ikke lade være med at læse og smile over de 2 sider bagerst i bogen, hvor forfatteren har skrevet om hvad andre voksne husker som glade barndomsminder.  

bog_finken

ANMELDELSE

Titel: Find glæden. En finde-snakke-bog
Forfatter: Ane Gudrun
Forlag: Ravn

Anmeldereksemplar modtaget uopfordret forlaget

I denne fine børnebog, med skønne illustrationer, handler det om at finde glæden. Her finder vi ting, der gør os glade og der er en masse spørgsmål om glæde. Der skal blandt andet svares på , hvilken frugt man bedst kan lide, bedste oplevelse ved havet, hvilken musik, der er yndlingsmusik mm.

Jeg har læst bogen for de børn jeg passer i min børnehave. For 3-5 årige. Jeg vil sige at en bred aldersgruppe kan få noget ud af denne bog. 3-8 årige er mit umiddelbare bud. De 3 årige oplevede jeg var helt vilde med de flotte tegninger og at finde tingene. De større snakkede mere om oplevelser, der fulgte med. Alle børnene havde dog svært ved at svare på de spørgsmål, der omhandlede om de kunne huske en oplevelse med dyr, en god fest, en oplevelse ved havet eller en god bog.
For mig er bogen helt suveræn at bruge i forhold til at børnene skal lære at vente på tur og give plads. I starten var børnene meget ivrige efter at finde tingene og råbte og skubbede. Jeg fortalte så at jeg bestemte hvem der skulle finde hvad og så skulle de andre se og lytte. Efter lidt tid kom det til at fungere rigtig fint og det er bestemt en måde jeg også vil bruge den fremover.
Læser man den blot med et barn af gangen er det en rigtig hyggebog, man kan snakke længe over og ikke mindst nyde alle de smukke farver og tegninger./Helene

Vurdering:4/5


bogninja

Find glæden er en magisk findebog for børn og deres voksne. Bogen er anderledes end nogen anden findebog jeg har været i kontakt med, idet den er perfekt til dialogiske læsning, bogen beskriver da også sig selv som en finde-snakke-bog. Gennem ti illustrationer med forskellige temaer er der, som i klassiske findebøger et par ting som skal findes på det store billede. Men der hvor denne bog adskiller sig fra andre er at der er skrevet spørgsmål til temaet på den enkelte side fx ”hvad kan du bedst lide på havet” og ” kan du finde andre ting på siden som gør dig glad?” jeg synes det er genialt, bogen inviterer den lille læser til at reflektere over disse spørgsmål, i de klassiske bøger handler det i lidt højere grad om at finde Holger og spurte videre til næste side, bogen er perfekt til en hyggestund med en voksen efter børnehave og giver hurtigt både store og små en masse snak om alt muligt forskelligt. Billederne i bogen er virkelig fine og fulde af farver, jeg er i forvejen begejstret for Ane Gudruns streg og billederne i denne er ingen undtagelse. Jeg har læst bogen med min otte årige søn som hyggede sig mægtigt med at finde tingene i bogen og udpege sine favoritter, så den duer også til dem der ikke går i børnehave længere. Vi har sammen haft nogle gode snakke om det ting som gør glad, nogle af tingene har vi lagt udenom bogen på billedet. Bogen er modtaget som anmeldereksemplar fra @anegudrun tak for endnu en fantastisk fin bog

sprog_og_leg_i_boernehoejde

Find glæden En finde-snakke-bog

Anmeldereksemplar
“Find glæden En finde-snakke-bog” skrevet og illustreret af @anegudrun Gudrun Udgivet i 2021 hos Forlaget Ravn.

Glæde er noget vi alle kender til og der er mange forskellige ting som kan gøre os glade. Nogle børn elsker bamser og andre at hoppe i vandpytter eller begge dele på samme tid. Det kan også gælde for voksne, sådan næsten da.

Med Ane Gudruns nye billedbog får børnene endnu flere muligheder for at finde og snakke om det der gør dem glade. Og som den voksne er det nemt at komme med input til hvad der kan skabe glæde hos mange, inklusive dem selv.
Gå på opdagelse blandt dyr, bøger, frugter og legetøj og ligesom en klassisk findebog er der forskellige elementer som I skal finde sammen. I bogen bliver der også stillet spørgsmål om glæde og illustrationerne lægger op til rigtig megen snak børn og voksne imellem.

Bogen er i en lækker kvalitet, med mange smukke illustrationer og strålende farver. Teksten er nem at læse og overskue, selv om jeg savner en benævnelse af hvad det er for ting eller dyr der skal findes. Det er meget klassisk at der kan stå hvad tingene hedder. Derved kan I snakke om hvordan man fx siger ELEFANT, hvordan det staves, genkendelse af bogstaver osv. Det er selvfølgelig en udfordringe på siden, hvor der skal findes bøger, men der kan man fx skrive bøgernes farve eller hvad der er på forsiden af bogen.

Hvis I læser bogen for en større gruppe børn eller på en stue, så kan I vælge at lave skilte med de ord/ting der skal findes og derigennem vise børnene hvad for nogle bogstaver der er med og hvordan de ser ud.
Samtidig er bogen en fantastisk starter til at spørge børnene hvad der gør dem glade og derigennem indlede emner om fx følelser, interesser og meget andet.

Jeg anbefaler bogen til børn i alderen 3 år – 7 år.

Så hop ind i endnu en af Ane Gudruns fantastiske univers
og find glæden frem hos børnene og hos jer selv. For hvad er glæde og hvordan ser den ud?

Rigtig god fornøjelse