fantastiske.familie.boger
Anmeldelse af Mus og Rod-Serien af Ane Gudrun: ⭐⭐⭐⭐⭐/5 stjerner
En læselet serie til begynder læsning på 0-1 klassetrin.
Katrine er ved at lære at læse og eftersom hun er vores 4. barn der skal knække læsekoden, så har vi efterhånden læst mange mange læslet bøger her i huset 😅
For både Sarah og Mads gik det legende let med læsningen fra dag 1 – Men Katrine hun må virkelig kæmpe en hård kamp (meget lig sin mor og ældste storesøster)
Jeg vil derfor gerne rose Mus og Rod bøgerne for deres opbygning. De starter med helt lette sider med masser af gentagelser (Katrine oplever succes)
Derefter følger de lidt sværere sider (men nu kan vi se en ende på bogen – så jeg kan lokke med “se du er over halvvejs, det går super godt”)
Og så har bøgerne humor. Ligesom der “sker noget” i historierne. For selv om det er læslet, så er den gode historie stadig vigtig. Særligt fordi vi ofte læser bøgerne flere gange.
Alt i alt er denne serie rigtig god og jeg vil anbefale den til alle som så småt er ved at knække læsekoden.
Det er Katrine selv der har bestemt at bøgerne skal have 5 stjerner – Det er da meget godt gået, når det kommer fra en pige for hvem den daglige læsning er en kamp.
Serien består af:
Mus og Rod har et hus
Mus og Rod ser sne
Mus og Rod på en ø
Mus og Rod får en ide
Mus og Rod får et gys

———————————————
Bogstøtten Elfie
Anmeldelse og anbefaling af “Mus og Rod”-serien af Ane Gudrun bestående af “Mus og Rod får en idé”, “Mus og Rod har et hus”, “Mus og Rod” ser sne”, “Mus og Rod på en ø” samt “Mus og Rod får et gys”.
Jeg har givet dem 4 stjerner (= rigtig god) eller 5 stjerner (= topkarakter)
Om serien: (kopieret fra Goodreads)
Mus og Rod er en bogserie om venskab. Mus er altid
sød og dygtig. Rod er drillesyg og uheldig, men selvom de er meget forskellige,
så de er bedste venner.
Mus og Rod-serien er eksemplarisk i forhold til den
helt tidlige læsning.
Fem små, gode fortællinger med et lille udvalg af
ord og med meget lavt lixtal.
Mine ord:
Min nevø går i 0. klasse og er så småt begyndt at læse, så hans faster måtte
naturligvis udvide hans bogsamling med nogle begynderbøger.
Jeg har været vild med Ane Gudruns tegninger i lang tid. De er ikke nuttede på den klassiske måde – de er sådan lidt skæve og spøjse, hvilket gør dem 100 % elskelige. Det sender også et budskab til børnene om, at de absolut ikke behøver at være perfekte på nogen måde. Mus og Rod er tegnet meget udtryksfulde, så selv jeg, der er elendig til kropssprog, kan følge med.
Jeg er imponeret over, at man kan skrue en egentlig historie sammen med så få og enkle ord.
Mus er klart den fornuftige i
venskabet, hvorimod Rod har sin egen mening om tingene, indtil han indser, at
Mus har ret. Rod er ligesom børnene, der nægter at tage jakke på, når de skal
ud i kulden.
Jeg kan godt lide præsentationen af hver karakter i starten af bogen – det går
i øvrigt igen i det meste af serien.
Serien handler om venskab – at støtte og hjælpe hinanden. Det er en virkelig fin serie med nogle gode budskaber og nogle fantastiske tegninger. Læg især mærke til Mus’ strømpe på halen i “Mus og Rod ser sne” – det er bare så nuttet!
Serien får de varmeste anbefalinger herfra, og jeg venter spændt på, hvad nevøen siger til dem.
Bogstøtten Elfie

—————————————
Materialevurdering (lektørudtalelse)
Kort om bogen
“Mus og Rod” er en bogserie om venskab. Mus er altid sød og dygtig. Rod er drillesyg og uheldig, men selvom de er meget forskellige, så er de bedste venner. 5 bøger for børn fra 5-6 år
Beskrivelse
I “Rod og Mus har et hus” har begge hvert sit hus. Mus’ hus kan klare regnvejr, det kan Rods hus ikke. “Mus og Rod ser sne” handler om at hjælpe hinanden, hvis man kommer til at fryse. I “Mus og Rod får et gys” drejer det sig om, hvorvidt man føler sig tryg i ukendte omgivelser. “Mus og Rod på en ø” har temaet drilleri og om at blive gode venner igen. I “Mus og Rod får en idé” er emnet om også at lade andre prøve de nye ting, man har fået. Alle tekster har lix 05. Tegningerne er lavet af forfatteren selv. Hun kendes også fra titler som En elefant på værelset og Drømmeland
Vurdering
Fem bøger til den allerførste læsning med de levende tegninger, der fint passer til teksten og er med til at give historierne en ekstra dimension
Lektørudtalelse
Karsten Boll
——————————————
Louise Liisborg
læsevejleder og indehaver af liisborg.nu – foredragsholder og kursusvirksomhed i positiv psykologi i hverdagen og klasselokalet.
”Rod og Mus er en sød og humoristisk bogserie til begynderlæseren..
Det er en fornøjelse at se, at Ane Gudrun bruger flere af de samme ord i de forskellige bøger, sådan at det ikke kun er Mus og Rod og deres konflikt, der går igen i de fem bøger, men også flere ord, så barnet oplever genkendelse fra bog til bog.
En sød, lærerig og optimistisk bogserie der burde ligge i ethvert børnehaveklasselokale til brug sidst på skoleåret. Der findes opgaver til de fem bøger på www.anegudrun.dk”

————————————-
Narmortaler
Mus og Rod
Man kan ikke begynde for tidligt, med at læse bøger 🙏🏻📚📖
Herhjemme tager læsningen altså virkelig fart! Almas sprog er i rivende udvikling 💨
Læsning er med til at udvikle ordforrådet hos børn. Og så er det hyggeligt! Det skaber fantasi, spørgsmål, undren, samtaler og ikke mindst; hyggeligt samværd 🙌
Hos de helt små, er ‘Dialogisk læsning’, noget der kan være med til at øge ordforrådet og barnets kommunikative kompetencer. 💁♀️
Barnet kan pege, spørge, fortælle eller gentage ud fra historien, eller ud fra billederne.
‘Mus og Rod’ er et hit og er blevet en genkendelig serie, som Alma elsker at læse i.
‘Mus og Rod’ er en serie af bøger, der har et lixtal på 5. De er til den helt tidlige læsning.
Bøgerne har fine illustrationer (som altid, når det er @anegudrun der står bag)
——–Her er det “MUS OG ROD – får et gys” som faktisk passer helt perfekt til både årstiden og temaet 🙏🏻 👻🎃
Rod er i hvertfald bange. Men hvad er det han er bange for?
Det vil Mus gerne hjælpe Rod med at opklare, for Rod er SÅ bange, at han faktisk kommer til lave et lille uheld 🥴💦Er det mon et udyr, eller hvad kan det mon ellers være?! 😳🙊
Vi er vilde med “MUS OG ROD” serien, som er skrevet og illustreret af meget dygtige og talentfulde @anegudrun 📖📚
Vi har nævnt det før, men vi anbefaler virkelig denne serie til den helt tidlige læsning 🙏🏻 sætningerne er korte, illustrationerne fylder siderne ud, så der er MASSER at snakke om til hver en side.
Serien har et lixtal 5, som svarer til 0. Klasse 📚
Og ved I hvad? Det rygtes at @anegudrun har planer om en NY serie, i samme stil.

——————————————–
Mullesbogblog
Anmeldelse af “Mus og Rod serien” af
– anmeldereksemplar
Jeg har læst rigtig meget af Anes bøger og jeg glæder hver eneste gang til at se hvilke fine illustrationer hun har kreeret denne gang. I denne anmeldelse er det fem små letlæselige bøger som er perfekte til opstarts læsning i indskolingen.
Mus og Rod er en bogserie om venskab. Mus er altid sød og dygtig. Rod er drillesyg og uheldig, men selvom de er meget forskellige, så de bedste venner.
Andre bøger i serien
Mus og Rod ser sne
Mus og Rod har et hus
Mus og Rod har en ø
Mus og Rod får et gys
Mus og Rod-serien er eksemplarisk i forhold til den helt tidlige læsning.
Fem små, gode fortællinger med et lille udvalg af ord og med meget lavt lixtal.
Vurdering:
Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, jeg vidste godt på forhånd at det var nogle bøger som var ret hurtigt læst og med lidt tekst. På trods af det, så er bøgerne perfekt til oplæsning og gode begynder bøger til indskolingen. Udover at der lidt tekst i, så bliver det godt kombineret med de flotteste illustrationer som Ane tegner.
Jeg giver 6 hjerter ud af 6 hjerter, for der er ikke noget at komme efter overhovedet. Endnu gang overrasker Ane med de fineste og flotteste illustrationer sammen med de sødeste historier. Jeg glæder mig til at læse endnu mere fra Ane. Ane er en af de allerbedste børnebogsforfattere i Danmark, alt fra Ane kan i den grad anbefales.

—————————————————-
Jette Pagaard -Læsevejleder
”Serien Mus og Rod, som er skrevet og illustreret af Ane Gudrun, består af 5 helt fantastiske læseletbøger på lixtal 5-6.
Illustrationerne er farverige med finurlige detaljer, der leder os ind i det varme og humoristiske univers, som skabes i bøgerne.
På trods af det lave lixtal formår Ane Gudrun at skabe et rum, hvor temaer som eksempelvis venskab, frygt, omsorg, forskellighed tydelig står frem. Derfor egner bøgerne sig ikke blot til træning i afkodningsfærdigheder, men kan eksempelvis også anvendes i den dialogiske læsning, hvor temaerne trækkes frem og børnene har mulighed for at sætte sig selv i spil undervejs i læsningen.
5/5 stjerner”

——————————————-
Yderligere anmeldelser



