Kategoriarkiv: Blog/ Klummer

At dele sin glæde med nogen på trods af filterhår

Jeg skrev sidst på bloggen og i mit nyhedsbrev, at jeg egentligt ville ønske, at jeg kunne dele min glæde med dig. Den glæde jeg helt top-barne-glæde jeg får, når jeg åbner kasser med mine ting, som kommer fra tryk.

Det er helt vanedannede og helt vildt skægt.

Jeg fik så den idé, at jeg ville filme selve kasseåbningen, for at jeg måske kunne give lidt at min glæde videre. Jeg tænkte faktisk på at gøre det live-film på facebook. Men med fare for at jeg reagerede som hende kvinden på filmen herunder (som jeg for øvrigt er helt vild med) så valgte jeg at filme det og derefter at ligge det her på bloggen.

Jeg reagerer måske knapt så fantastisk, som chewbacca-mom. Men jeg prøvede også at styre mig lidt. Men det er så sjovt at se de ting som jeg har haft liggende på computeren komme ud i den virkelige verden.

Det ser sådan ud med filterhår og hygge-kjole

Håber du fik lidt af min fjollede-glæde med

Hilsen Ane Fur Øhrberg

Ane Gudrun -Art

 

 

En vinder og en glad prøvetrykker

 

Jeg har haft en konkurrence kørende, hvor de deltagende kunne vinde Jagten på Nøglerne.

jagten på nøglerne foto i haven konkurrence

 

Jeg har fundet en vinder og hun har fået direkte besked. Jeg fik min mand til at trække en vinder fra en kop, men denne gang var der ikke så mange sedler i.

Og det var faktisk ikke fordi, at der ikke var mange, som havde deltaget. Det var fordi der for en gangs skyld, var mange forkerte svar. Jeg hader selv konkurrencer, hvor spørgsmålet er alt for let. Det kan simpelthen provokere mig til slet ikke at deltage. Åndssvagt egentligt. Og min konkurrence var ikke let.

Jeg havde spurgt til, hvorfor bogen Jagten på Nøglerne havde 12 herskende alfer i eventyr-riget. Og i den trykte udgave fra forlaget står faktisk, at det er fordi de 12 alfer er så forskellige, som årets måneder.

Men det var en løsning, jeg måtte finde på efter, at jeg i første omgang havde fået afslag fra forlagene. Ingen af forlagene mente nemlig, at det var en god idé, at der til bogen hørte et kortspil. Jeg legede ofte selv med billedkort, som barn, og jeg havde derfor tænkt, at det var en mildest talt genial idé. Men det var det ikke,… overhovedet.

img_20160221_104057

 

 

 

 

 

 

 

Jeg gik i samarbejde med TURBINE forlaget om bogen, og jeg måtte ændre en del ting, som i bogen havde sammenhæng med kortspils-ideen. Der var jokere, som gemte sig på siderne og alferne på siderne var lavet som billedkort. Og spillekortene er nu helt fjernet fra bogen. De så sådan ud.

 

Jeg takker mange gange for svarene, og glæder mig allerede til at finde på nye konkurrencer, som kan forkæle med. Det er så hyggeligt.

 

Derudover, så vil jeg lige nævne, at jeg lige har sendt en masse illustrationer til tryk og jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet. Jeg ville næsten ønske, at jeg kunne dele oplevelsen helt tæt på. Den oplevelse af at åbne kassen frisk fra tryk og at se de ting, som har levet på min computer komme ud i den virkelige verden. Jeg ville ønske jeg kunne invitere dig med til det. Det må jeg lige tænke over. Her kan lige ses mine prøvetryk

proevetryk-ane-fur-ohrberg

 

 

 

 

 

 

Rigtig god dag til dig

Hilsen Ane Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

VIND Jagten på Nøglerne

jagten på nøglerne collage ane fur øhrberg til konkurrence

Jeg har her i september en konkurrence kørende om bogen Jagten på Nøglerne udgivet hos TURBINE

Jagten på Nøglerne er en findebog med en fortælling. Jeg har bestræbt mig på at trække en god fortælling ud af konceptet ‘findebog’. Rigtigt mange voksne er ikke vilde med findebøger, men sandheden er bare, at det er børnene. Derfor har jeg bestræbt mig på at give så meget indhold til genren, som muligt og et univers at lege i bagefter. Jeg har efterfølgende fået af vide at bogen tilmed er god til dialogisk læsning, fordi der er så mange forskellige dyr, planter, væsner og ting, som øger ordforrådet. Det havde jeg ikke tænkt på under tilblivelsen af Jagten på Nøglerne.

Du kan læse mere “bagom” bogen her.

Du får her linket til at deltage i konkurrencen.

Held og Lykke

Ane Fur Øhrberg

jagten på nøglerne foto i haven konkurrence

 

 

 

 

 

 

 

Hil Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

Re-design og genbrug, det er jeg fan af

redesign genbrug det er jeg fan af

Jeg er totalt fan af genbrugsbutikker. Meget af mit tøj er taget ned fra genbrugsbutikkernes bøjler og jeg har møbler fra genbrugsbutikker. Jeg kan både godt lide at tingene er billigere, men jeg kan samtidigt lide at jeg nogle gange finder ting, som ikke har været solgt i almindelige butikker længe. Kjoler, som så dagens lys i 80erne, blomstrede duge fra farmors 50’er stue, og striktrøjen, der blev købt, som garn. Men jeg kan især gode lide, at genbrugs-ånden er stik imod køb-og-smid-væk-kulturen. At vi bruger vores ressourcer med omtanke og genbruger dem igen og igen. Du kan se, jeg er fan.

Genbrugsbutikkerne rummer for mig endnu en fordel, som du måske ikke har tænk så meget over. I genbrugsen er der tonsvis af ting til brug i kreative sammenhænge. Prisen er ofte også så lav, at jeg tør eksperimentere med nye ideer, som kan kasseres, hvis de ikke falder ud som håbet.

Hvis du er til klassisk håndarbejde kan du ofte finde garn, strikkepinde, hæklenåle, kantebånd, knapper, lynlåse og meget meget mere, som er i perfekt stand og meget billige.

Hvis du maler, kan du finde lærreder med rammer, hvor motivet kan renses og males over med en ny grunder, så har du både lærred og ramme til små penge.

Du kan finde værktøj, stof og meget mere.

Derudover kan du finde ting, som du kan re-designe. Altså lave om, og designe på en ny måde. Træmøbler, som kan få nye moderne metalben. Porcelæn til porcelænsmaling. Tøj, som kan syes om; kjoler til nederdele, jakker til vest eller duge/gardiner om til beklædning o.s.v.

Jeg har fornyeligt lavet en fantastisk yndig blomsterkrans til at have på hovedet fra stearinlys-manchetter med blomster, købt i massevis i genbrugsen. Dem skilte jeg ad og satte sammen på en ny måde. Du kan se hvordan her:

I ferien fik jeg også lavet andet hurtigt re-design projekt, dette sammen med min datter. Jeg lavede et mini lege-akvarium af tom gennemsigtig emballage med ler, sten og skaller i bunden og fiskeformede perler som fisk. De var også en super billig og skæg måde genbruge på, den sidste egner nok bedst til børn og kan også bruges i institutioner. Og lærer også børn om genbrug på en anderledes måde.

mini akvarium ane fur ohrberg

Det eneste, som egentligt skal til for at gen-benytte sig af de enorme mængder af ting vi har, er at øve sig i at se mulighederne. Inden vi smider ud, kan vi øve sig i at tænke i nye muligheder og genanvendelse.

Jeg opdager nogle gange, at ting jeg virkelig har brug for kan laves let af den ting i min hånd, som jeg er lige ved at smide ud. Et meget simpelt eksempel kunne være af ”afklæde” en dåse flådede tomater og opdage den fede sølvlignede beholder bag papiret. Den bliver let en rå vase, hvis du sætter noget jord med nyudsprungne små blomster i og et lækkert stofbånd om, måske fundet i en genbrugs. Men der er mange flere ideer, det er bare om at gribe dem.

Held og lykke med at re-designe, gen-benytte og opdage

hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

LINK til klummen i avisen

genbrug redesign ane fur ohrberg

 

EventyrRoser a la mormor og en vinder!!!!

roser ane fur øhrberg

I dag er en spændende dag. Jeg har trukket lod blandt de mange deltagere i min plakatkonkurrence. Hvor jeg udloddede et helt klassesæt dansk- og matematikplakater. Jeg plejer aldrig selv at vinde noget, så derfor er det ret hyggeligt for mig at få lov at trække en vinder.

Vinderen bærer initialerne PH (det er ikke sikkert hun gider, at hendes navn sendes til alle, men jeg har allerede kontaktet hende personligt om det praktiske.) Tillykke til dig igen.

abc plakat til hjemmesiden

Sidder du nu og tænker ”kunne jeg have vundet et helt klassesæt dansk- og matematikplakater?”, så skal du ikke være alt for trist. Jeg har nemlig, grundet den store interesse, bestemt mig for at gøre det igen lige omkring jul. Så er der også julegaver til en hel skoleklasse. Du skal blot skrive dig op til mit nyhedsbrev her på siden. matematik plakat til hjemmesiden

Kan du ikke leve uden plakaterne 😉 , kan de købes her: LINK

Mangler du en lille sjov feriebeskæftigelse, så har jeg endnu en DIY-video til dig. Du kan lave roser af silkepapir. Jeg har lært metoden af min mormor, da jeg var ganske ung. Min mormor var sådan en mormor, som lagde kabaler, syslede med fint håndværk og fortalte eventyr, maaange eventyr. Du kan som 2492 andre, se hendes magiske roser HER Beklager billedkvaliteten, men jeg var helt grøn i youtube-video, da jeg lavede den.

Hjertelig hilsen Ane Fur Øhrberg

hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

Vind til skolestart

Deltag i konkurrencen og vind til ”skolestartere”

plakater 2

 

 

 

 

 

Mit yngste barn starter nu i skole. Det er helt vildt for mig, derfor har jeg lyst til at fejre det med at lave en konkurrence, som kan komme andre skolestartere til glæde også.

Du kan vinde, hold nu fast, et helt klassesæt matematik og danskplakater, som dit barn kan glæde sine klassekammerater med. (… men er dit barn eller din klasse ikke skolestartere, men godt kunne bruge lidt bogstavs- og matematiktræning, er du stadig velkommen i konkurrencen,  🙂  )

Se og læs om plakterne her

facebook konkurrence ane fur øhrberg

 

 

 

 

 

 

 

Du kan deltage via min facebook side , her skal du svare på hvilken kunstner jeg har fået inspiration til, til denne lille alvorlige gris.

1. E. Munch?   2. Da Vinci?    3. Picasso?

da vinci gris til konkurrence

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har du ikke facebook, men ønsker at deltage alligevel, er det også muligt. Du skriver dig op til mit nyhedsbrev her til højre, derefter kan du skrive en lille mail med svar på konkurrencen.

(skrivtil@anegudrun.dk)

Glæder mig så meget til at høre fra dig.

Konkurrencen løber fra 22/6 -22/7 2016

 

hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

Hurtigskrivning, som et kreativt værktøj (klumme fra avis)

hurtigskrivning Ane Fur Øhrberg ohrberg

Jeg skriver klummer her i avisen om kreativitet. I denne måned skal du lære en god teknik til at strukturere dine kreative projekter. Metoden hedder hurtigskrivning og er en måde, hvorpå du i løbet af ti minutter kan lave dig en plan for et helt langt forløb.

Hvis du tidligere har læst min klumme, hvor jeg opfordre dig til at købe en idé-bog, så er den idé-bog meget velegnet til disse hurtigskrivninger. (ellers kan du finde klummen på min hjemmeside, under blogs)

Når du skal begynde på hurtigskrivning er det vigtigt at vide, at denne disciplin har helt faste regler, som du skal følge og at det i starten er lidt svært, men at du vil spare tid og kræfter senere hen.

Hvad er hurtigskrivning så? Hurtigskrivning er et værktøj, som man kan benytte tidligt i et projekt. Du skal finde papirer eller din idé-bog frem, og et skriveredskab, som er behageligt for dig. Så skal du sætte et æggeur foran dig, stille tiden på max 10min. Øverst på papiret skriver du en overskrift. Overskriften skal formuleres som et spørgsmål, så du under skrivningen hele tiden kan vende op til spørgsmålet og skrive ud fra det.

Nu skal du så skrive om alle de tanker, som falder dig ind omkring projektet. Du må ikke stoppe med at skrive for liiige at tænke dig om, du skal skrive hele tiden. Hvis du midt i skrivningen kommer i tanke om, at du i eftermiddag skal huske at købe rugbrød, så skal du også skrive det ned. Det virker underligt, men det er med til at fjerne de ”propper”, som stopper tankerne i at løbe frit. Under skrivningen, må du heller ikke tænke på retstavning, kommasætning og lignende. At stoppe op for at rette ord vil sætte en mur for de tanker, som kommer lige efter. Du kan og må veksle mellem hele sætninger og stikord. Selvom, det kan se fjollet ud, at der inde midt i en sætning kommer ordet rugbrød, så lad det være fjollet og glæd dig over, at du ikke ødelægger dit flow. Går du for alvor i stå, selvom du ikke må, kigger du op på sin overskrift og stiller dig selv spørgsmålet igen.  Når æggeuret ringer, stopper hurtigskrivningen og det er nu tid at læse det skrevne i gennem. Du skal nu sætte en ring om de ting, som er vigtige i forhold til projektet. Disse punkter kan så skrives på en stikordsliste, så bliver det meget lettere at gå til senere.

Hvad er fordelene så? Fordelene er at du på små ti minutter har skrevet dig igennem et helt forløb. Du ved hvilke skridt du skal tage for at nå dit mål. Du kan lettere overskue projektet. Hvis du til dit projekt mangler noget, har du måske fået skrevet et indkøbsliste, eller fundet ud af, at du mangler viden på nogle punkter, som du skal have tjek på. Alt det på bare ti minutter. En af fordelene er også, at nogle mennesker går i stå i projekter og ikke bliver færdige med dem. Der kan en hurtigskrivning også være en hjælp, for at vi lettere kan se, hvor mange skridt der er endnu, og at det derved ikke virker så uoverskueligt. Hvis du har en tidshorisont på dit projekt, kan det også hjælpe at have sådan en stikordsliste. Er der noget med tørretid, som du skal tage højde for? Eller er der nogen faldgruber, som kan trække tidsplanen?

Nu er der nok nogle som vil mene, at det bremser den frie kreativitet at lave sådan en hurtigskrivning. Sådan oplever jeg det absolut ikke. For det første oplever jeg, at det får hjernen op på mærkerne,  og for det andet, så tror jeg på, at kreativiteten også har godt af rammer, for at det ikke bare flyder ud. Og din hurtigskrivning er heller ikke nogen facitliste, men kan jo ændres.

Du kan sagtens lave flere hurtigskrivninger under samme projekt, både hvis der er noget du skal have uddybet, men også hvis du vælger at skifte retning undervejs, det skal der også være plads til.

Hurtigskrivning er en svær disciplin faktisk, så du skal ikke give op efter de første par gange, hvis det driller. Det skal nok blive et godt værktøj for dig også, hvis du har lyst til at bruge lidt kræfter på det.

God skrivelyst.

 

LINK til Avis hvor klummen er trykt (kommer snart)

Læs flere klummer HER

hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg
Ane Gudrun – Art

5 gode råd til at holde liv i din kreativitet

5 gode råd til at holde liv i din kreativitet (ikke klumme)

Jeg har samlet 5 af de gode råd fra mine klummer fra avisen omkring om at holde liv i din kreativitet. Lige til at gå til.

 

1. Køb dig en idé bog

Hvordan får du ideer, bliver jeg ofte spurgt, hvor kommer de fra. Og helt ærligt, jeg ved det ikke, men jeg tror faktisk på, at mange får lige så mange ideer, som jeg får. Jeg husker dem bare, og kan derfor udvikle en halvdårlig strøtanke til et måske mere velfungerende koncept. Og jeg har ikke en god hukommelse.  Det er ikke derfor, jeg har et trick. Køb dig en bog, ikke en roman eller billedbog, men en tom bog i dette tilfælde.  En til at skrive alle mulige ting ned i eller tegne små underlige ideer. Selv de dårlige strøtanker og de fjollede ideer, kommer i bogen. Derved kan en idé får lov vokse og blive et fuldt udvokset projekt. Husk at bogen helst skal med overalt, vi styrer jo ikke helt hvornår de gode ideer kommer. (for mere fyldestgørende forklaring om idé-bogen læs med HER)

Køb dig en bog

2. Sæt kryds i kalenderen og lav et vigtigt møde med dig selv.

En andet meget vigtigt råd er at tage sine kreative udfoldelser alvorligt. Mange har det til at ligge sidst i programmet før andre ting. Det skal man ikke. Man kan droppe en aften om ugen foran tv’et og sige: hver tirsdag mellem 19-21 laver jeg ler (hvis det er det man vil). Det skal skrives i kalenderen. Jeg har bl.a. givet mig selv lektier for hver dag. Jeg skal tegne mindst en gang hver dag. Jeg har taget min kreativitet så seriøst, at det skal der være plads til, selvom legetøjet måske flyder på gulvet og hunden gerne ville have gået en længere tur.  Vi må forsøge, at se vigtigheden af vores kreativitet ud fra andre termer end vi plejer. Vi plejer tit at vægte vores liv ud fra, hvad vi får ud af det økonomisk eller i vægttab. Sådan helt praktisk, så er vi måske nødt til at lave et vigtigt møde med os selv. Skrive det i kalenderen, så det er tydeligt for andre og ikke mindst for sig selv. Det behøver jo ikke, som i mit tilfælde være hver dag. Men engang om ugen? Eller måske skrive i kalenderen, hvornår et bestemt kreativt projekt skal være færdigt. (læs hele rådet HER)

 sæt et kryds i kalenderen

3. Omgiv dig med kreative folk

Rådet handler om at opsøge de miljøer, som du mærker giver dig god energi til at udrette, det du ønsker. Der menes ikke nødvendigvis, at hvis du laver keramik skal du opsøge andre keramikere. Det er ikke sådan rådet skal forstås. Vi kender alle, hvordan vi kan blive fyldt med ny og ekstra energi af at have været samme med andre, som vil det samme sted hen som os. Det er ikke bare ny energi man får, men en form for opfyldthed af noget ukendt, som kan give dig et skub i en god retning. Men du kan tage til arrangementer med eksperimenterende film, tag på byvandring med en fortæller, se teater, tag til foredrag, opsøg de bekendtskaber, som er kreative. Det kan også være interessefællesskaber på de sociale medier. Kreativitet avler kreativitet. (læs om flere grunde til at omgive dig med kreative mennesker HER)

 omgiv dig med kreative folk

4. Øvelser kan fremme kreativiteten

Kreativitet er, at bryde med vante forestillinger og antagelser. Altså en eller anden evne for at tænke udenfor det ”normale”. Det er den evne, vi med simple øvelser kan træne.  Du skal altså have din hjerne i gang med at bryde nogle antagelser og tænke ”ud af boksen”. En af øvelserne, som også er blevet brugt forskningsmæssigt, er kafferingsmetoden.  I øvelsen benyttes en eller flere kafferinge afsat på papir. Du skal nævne eller tegne alle de ting, som kafferingen kan ligne eller blive til; et ansigt, en ballon, et æble, en tyk høne osv. Jo længere du kommer ud i rækken, af hvad kafferingen kan ligne, bliver ideerne mere og mere tænkt-ud-af-boksen og derved også mere kreative. Det er dog vigtigt at sætte sig en tidsgrænse på, så øvelsen ikke stopper pga. af manglende ideer, da det giver en fiaskofølelse og det fremmer ikke kreativiteten. Husk altid at øvelserne skal være forbundet med sjov, da den kreative hjerne ikke har godt af alt for meget tvang. ( Læs om flere øvelser HER og hvordan de praktisk gøres)

øvelsen kaffering

5. Glæd dig over dine sejre

Positivitet omkring din kreativitet avler lyst til at være mere kreativ.   Ingen mennesker bliver mere kreative af at blive sure på sig selv, tværtimod. Så husk at glæde dig over de sejre du har fået. Lav dig en liste et par gange om året over alle de ting du har fået lavet kreativt. Der er flere end du tror. Kig listen igennem og glæd dig over alt det du har lavet, det giver dig lyst til at lave endnu mere. Så sæt tape for jantelovens mund og glæd dig over dine sejre.

(læs hele klummen HER)

Venlig hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

 

Link til Avis hvor denne klumme er trykt 

foto fra avis ane fur øhrberg

Sæt kryds i kalenderen og lav et vigtigt møde med dig selv

sæt et kryds i kalenderen

Jeg skriver klummer i denne avis om kreativitet og som jeg før har nævnt, så er kreativitet ikke udelukkede noget, som bare flyder ud af visse mennesker. Det er faktisk en leg, vi skal værne om og passe på, hvis vi  vil være kreative. Det en disciplin, vi skal tage alvorligt. Ligesom vi heller ikke kan bestemme os for, at vi vil løbe en maraton i morgen. Der skal træning til.

Vi kan ikke tage noget ler og forme det ligesom vi lige havde forestillet os det inde i hovedet. Resultatet bliver ofte skuffende, de første par gange. Og så falder nogen fra. Det er lidt som ville løbe en uden træning og derefter ville blive skuffet over, at man ikke tog en første plads. Sådan er det også med kreativitet. Det skal altså trænes lidt. Både med kreativitet i praktisk udførsel, og med kreativitet på idéplan. Jeg har tidligere skrevet klumme om øvelser som styrker den sidstnævnte, men denne måneds klumme, skal handle om kreativitet på det mere praktiske plan.

Første træningsfase er faktisk meget simpelt, men nogle gange den sværeste. At tage sine kreative udfoldelser alvorligt. Mange har det til at ligge sidst i programmet før andre ting. Først støvsugningen, vasketøjet, løbeturen, osv. før, så er tiden gået og energien brugt op. Vi er nødt til at tage den kreative leg  alvorligt, hvis vi vil mærke glæden ved processen og det færdige produkt.

Jeg kender en mand, som gerne vil i gang med at lave ler igen. Han kan finde på mange undskyldninger, når vi snakker om det. Han har for lidt plads, ikke rigtigt tid nok og hvad tænker familien, når jeg gør dette lige pludseligt. Bliver der ballade, hvis det sviner, osv. Det er disse undskyldninger, vi må rydde af vejen.

Ler kan også formes ved spisebordet og stilles til side i bryggerset. Eller installere et lille arbejdsbord i soveværelset.  Man kan droppe en aften om ugen foran tv’et og sige: hver tirsdag mellem 19-21 laver jeg ler. Det skal skrives i kalenderen. Og ja ens familie skal vende sig til, at der sker noget anderledes med en. Men hvis man valgte at gå til spinding, hver tirsdag, så ville der også være en forandring. Mht. til rodet efter de kreative projekter, så giver det ofte så meget energi og glæde, at have taget sig selv og sin kreativitet seriøst, så oprydningen er faktisk ikke så slem, som man forestiller sig inden. Og mht. til hvad ens partner siger til roderiet, så skal vi give hinanden lov til at være frie med vores kreativitet, og hvem vil ikke gerne have en partner som er mere glad og initiativrig?

Jeg har bl.a. givet mig selv lektier for hver dag. Jeg skal tegne mindst en gang hver dag. Og har dagen været fyldt med andre ting, så må det blive sent om aftenen i sofaen. Jeg har taget mig selv så seriøst, at det skal der være plads til, selvom legetøjet måske flyder på gulvet og hunden gerne ville have gået en længere tur.

Vi må forsøge, at se vigtigheden af vores kreativitet ud fra andre termer end vi plejer. Vi plejer tit at vægte vores liv ud fra, hvad vi får ud af det økonomisk eller i vægttab. Sådan er det lidt i tiden nu. Men hvad med glæden og respekten for sig selv?

Sådan helt praktisk, så er vi måske nødt til at lave et vigtigt møde med os selv. Skrive det i kalenderen, så det er tydeligt for andre og ikke mindst for sig selv. Det behøver jo ikke, som i mit tilfælde være hver dag. Men engang om ugen? Eller måske skrive i kalenderen, hvornår et bestemt kreativt projekt skal være færdigt. Pilefletkurvene til min trappe, jeg har bestilt af mig selv, skal være færdige om en måned. Skriv datoen i kalenderen.

Jeg kender en ung mand, som havde bestemt sig for at lære at spille et bestemt stykke musik på klaver. Han kunne ikke spille klaver inden, men bestemte sig for hver dag at følge en video på Youtube, som lærte ham det. Musikstykket var fra filmen Pirats of the Caribien og vist ikke det letteste. Han lærte sig selv det på et par måneder. Det synes jeg er godt gået.  Man kunne lave sig selv en aftale hver uge på klokkeslæt, som havde man en aftale med en skrap klaverlærer.  At sætte sig hver lørdag kl. 10 for at lære at hækle, tegne, sy, pileflette osv..  Vejen til de rigtig gode kreative sejre, er at tage legen alvorligt. God arbejdslyst.

Link til Avis hvor klumme er trykt

ane fur øhrberg i avisen om kreativitet

 

Venlig hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

Din plastiske hjerne

 

Den plastiske hjerne ane fur øhrberg ohrberg anø

 

Vor3s hj3rn3r 3r int3t mindr3 3nd fantastisk3. Og 3n af d3 ting, som gør hj3rn3n m3st fantastisk 3r, at d3n til stadigh3d kan bliv3 m3r3 og m3r3 fantastisk. D3n plastisk3 hj3rn3 = d3n forand3rlig3 hj3rn3. D3n plastisk3 hj3rn3 ændr3r og tilpass3r sig n3mlig s3kund for s3kund, som 3n dir3kt3 r3spons på, hvad vi og andr3 udsætt3r d3n for. D3t 3r h3lt n3d3 på mol3kylært plan m3d aktiv3ring af prot3in3r. M3n hj3rn3n 3r også 3t dov3nt organ, hvis d3n ikk3 stimul3r3s vil d3n blot gør3 som d3n pl3j3r. Vi har travlt m3d at motion3r3 vor3s krop, m3n vi gl3mm3r måsk3 at hj3rn3n også 3r 3n d3l af kropp3n. J3g har opl3v3t båd3 børn og voksn3 sig3 ”.. m3n d3t kan j3g ikk3”,i forbind3ls3 m3d d3 kr3ativ3 proj3kt3r, som j3g har b3dt d3m udfør3. ”J3g 3r sl3t ikk3 kr3ativ”, sig3r d3.

J3g sig3r d3t s3lv. 3ngang sagd3 j3g ”j3g kan ikk3 r3gn3, min hj3rn3 kan ikk3 mat3matik”. M3n 3ft3r j3g har mått3 ordn3 mit 3g3t r3gnskab, så har j3g faktisk fund3t ud af, at d3t kan j3g godt. M3n måsk3 havd3 j3g r3t, j3g kunn3 ikk3, m3n d3t har j3g tvung3t min hj3rn3 til at kunn3 nu, fordi d3t var nødv3ndigt. Som m3d 3n utræn3t armmusk3l, så kan d3n h3ll3r ikk3 bær3 10kilo, m3n når d3n har træn3t, så kan d3n. J3g syn3s, d3t 3r spænd3nd3, at vi på d3n måd3 kan s3 vor3s hj3rn3r, som 3n klump mod3ll3rvoks, som vi kan form3. Vi kan plant3 ny3 frø i vor3s hj3rn3r, som vi kan giv3 tid til at voks3.

Så Pippi ordsprog3t,  ”d3t har j3g aldrig prøv3t før, d3t klar3r j3g h3lt sikk3rt” – bliv3r m3d vid3n om d3n plastisk3 hj3rn3, nærm3st vid3nskab3lig b3vist.

Så lidt forfladig3t kan man sig ”så gør d3t bar3”, m3n d3t 3r oft3 ikk3 så l3t. Vi 3r tit nødt til at sætt3 nogl3 ramm3r for, at vi får d3t gjort: d3 ny3 ting som skal træn3 vor3s hj3rn3r.

J3g har b3st3mt mig for at gør3 3n ny ting hv3r dag. D3t kan tit vær3 fjoll3d3 ting, m3n j3g tror på at synaps3rn3 i hj3rn3n bliv3r spark3t i gang. Og d3t b3høv3t ikk3 3ngang at tag3 lang tid. J3g kan find3 på at lav3 kaff3 m3d lukk3d3 øjn3, kør3 3n ny v3j i st3d3t for 3n j3g pl3j3r, t3gn3 og skriv3 m3d højr3 hånd, s3lvom j3g 3r v3nstr3hånd3t, gå baglæns n3d af trapp3n, kunn3 3n sangt3kst ud3nad og andr3 ting. D3t 3r tilladt at grin3 af mig, m3n j3g tror på, at d3t 3r godt for hj3rn3n og d3rv3d også 3r godt for min kr3ativit3t.

T3ori3n om d3n plastisk3 hj3rn3 åbn3r også op for, at du kan start3 som uøv3t m3d forsk3llig3 proj3kt3r, du kunn3 tænk3 dig at lær3, s3lvom du har bildt sig s3lv ind at sådan 3r din hj3rn3 ikk3. D3t kunn3 vær3 at lær3 at spill3 klav3r, t3gn3, skriv3, strikk3, sy – måsk3 ikk3 for at bliv3 smadd3r godt til d3t, m3n for at giv3 din hj3rn3 3t nyt træningsc3nt3r. It’s n3v3r too lat3 to b3com3 what you could hav3 b33n (d3t 3r aldrig for s3nt at bliv3 d3n du kunn3 vær3.)

I d3nn3 klumm3 har j3g 3rstatt3t all3 e’er m3d 3t tr3tal. Du b3mærk3d3 måsk3 i start3n at d3t n3dsatt3 din læs3hastigh3d, m3n når du 3r komm3t h3rtil i klumm3n, så tænk3r du ikk3 m3g3t ov3r d3t læng3r3. Din plastisk3 hj3rn3 har all3r3d3 tilpass3s sig i d3 s3kund3r, du har brugt på at læs3 klumm3n.

J3g sørg3d3 for din hj3rn3gymnastik i dag, hvad vil du gør3 i morg3n for at glæd3 din 3g3n fantastisk3 plastisk3 hj3rn3?

 

Venlig hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

LINK til avis til avisen, hvor klummen er bragt