Kategoriarkiv: Blog/ Klummer

Juletid er sukkertid, men er “sukkeri” godt?

Jeg giver dig den lette måde at skippe “sukkeriet”, hvis du gerne “sukkeriet” til livs

Trods den lidt catchy overskrift, så handler denne klumme faktisk om meget mere end sukker. Klummen her handler nemlig ikke om slik og søde sager, men om noget, som jeg mener er meget mere farligt end pulvariseret sukkerroe. Nemlig: når du begynder at sukke.

Sidste gang jeg var ude at holde foredrag, fortalte jeg om et tidspunkt, hvor jeg begyndte at sukke. Sukke over alt muligt i mit firma. Og sukkene var ikke positive. Og når man arbejder meget i sit firma, så skal næsten alt være drevet af glæde og ikke sukkeri. Jeg udviklede derved en metode, som jeg vil lære dig lige om lidt. Metoden kan bruges i mange aspekter i dit liv, så hæng i, selvom du ikke er overdrevet kreativ eller har dit eget firma.

Jeg begyndte at sukke over mine opgaver i mit firma. Det hele begyndte at vokse over mit hovedet, og jeg vidste ikke helt, hvorfor jeg gjorde visse ting. Og sukkeriet tog til. Når man hører sig selv sukke, så er det tid at ændre retning og gøre noget.

Jeg gik ud i naturen. I naturen er der ro til hjernen og der fik jeg tænkt over, hvad jeg egentligt gerne vil med mit firma. En klar og skrap sætning, som lagde sig godt tilrette i mit hoved. Den sætning skrev jeg ned på min mobil.

Og nu kommer vi til selve metoden. Da jeg kom hjem begyndte jeg at skrive alle mine opgaver, fremtidsplaner, gøremål o.s.v. op på en masse små papirlapper, som jeg lagde på bordet foran mig. Derefter tog hver enkel seddel mellem mine fingre og holdt ordet på sedlen op mod min klare og skarpe sætning fra skovturen. Passede ordet ikke med min sætning, lagde jeg sedlen i “duer ikke, væk-bunken”, passede den til sætningen lagde jeg den i “ja, klart-bunken”

Det lyder banant. Og som en metode, der bare kan tænkes i hovedet. Men jeg mærkede at selve den fysiske seddel gjorde ordet, opgaven, planen mere fysisk, og jeg kunne derved lettere mærke, om jeg følte lettelse eller sorg over at lægge papiret over i den ene eller den anden af bunkerne.

Fik jeg så noget ud af det?

Jeg fik meget ud af min seddel-metode. Sukkeriet forsvandet, hvilket egentligt var formålet. Men derudover fik jeg et klart mål, som jeg kunne arbejde ud af. Samtidigt blev det nok også mere klart for andre, hvad de egentligt skulle bruge mit firma og mig til. Yderligere fik jeg frigivet en masse energi, som giver lysten tilbage.

Så hvis du går og sukker og mukker, så prøv at lave min seddel-metode og mærk efter. Det er selvfølgelig nødvendigt at handle på, hvad man mærker, men jeg synes, det var lettere at droppe det dumme, når jeg helt tydeligt havde mærket lettelsen ved at give slip.

Så på trods overskriften, så fik jeg dig nok ikke til at skippe den pulvariserede sukkerroe, men jeg tror på at sukkeri og mukkeri er langt værre for en´ end karmellen og julestokken.

God jul fra Ane Gudrun Øhrberg

LÆS den i avisen HER AVIS

Kreativt samarbejde øger din kreativitet (klumme fra avis)

 

Jeg skriver om kreativitet i mine klummer og laver meget research om kreativitet, fordi det er vigtigt for mig at være kreativ.  Både i forhold til min egen livsglæde, men også i forhold til mit firma, hvor jeg udfører forskellige kreative opgaver. Det er vigtigt for mig, at kreativiteten løber frit i. Derfor bruger jeg meget tid på at finde processer, så der altid er hul ind til den kreative åre.

Jeg har tidligere skrevet om fænomenet ”De 29 råd til at forblive kreativ” og har gennemgået nogle af punkterne i tidligere klummer. Denne gang vil jeg gerne tage fat på punktet, som hedder Omgiv dig med kreative folk

Vi kender alle, hvordan vi kan blive fyldt med ny og ekstra energi af at have været samme med andre, der

vil det samme sted hen som os. Det er ikke kun ny energi man får, men en form for opfyldthed af noget ukendt, som kan give dig et skub i en god retning.

Rådet/vejen handler om at opsøge de miljøer, som du mærker giver dig god energi til at udrette, det du

ønsker. Der menes ikke nødvendigvis, at hvis du laver keramik skal du opsøge andre keramikere. Det er ikke sådan rådet skal forstås.

Jeg er kommet med i et samarbejde med andre kunstnere. Forfatteren Anna Dyhrs bog Købekælling bliver udgivet den 8. marts. Forfatteren har kontaktet otte kunstnere og spurgt, om vi vil fortolke hendes bog gennem vores kunst. Vi er meget forskellige som kunstnere; fotograf, glaskunstner, grafisk designer, grafiker, illustratorer og forfatteren.

Et sådan samarbejde trækker energi med sig og er med til at flytte dig i en retning som øger din kreativitet.

Anna Dyhrs roman er en moderne, sarkastisk og sært poetisk roman, der blandt andet undersøger,

om en kvinde behøver være som en mand for at blive fri. Ved at skulle fortolke romanen er du nødt til at tænke ud af boksen og gøre noget andet end det du plejer. Jeg fik tanker om i-boks-satte kvinder, kvinden som objekt, som er sat i en boks, – nogle af disse tanker rummer roman blandt andet.

Et samarbejde behøver ikke at betyde at vi skal sidde lårene af hinanden. Et kreativt samarbejde kan godt være for personen, som arbejde bedst alene. Vi har siddet hver for sig, men om det samme materiale og skubbet hinanden i gode retninger.

Vi skal søge de mennesker, som tager os ud på steder, som vi ikke selv ville have trådt. Både for den ekstra energi, men også for at øge vores kreativitet.

Så omgiv dig med kreative folk.

LINK til klummen i avisen 

LINK til omtale om udstilling og Anna Dyhr

Eller læs denne klumme om samme emne LINK

Godt nytår

Godt nytår fra Ane Gudrun

Jeg håber at 2017 bringer flere af disse ….. bøger med mit navn på

Jeg håber at 2017 bringer dig meget mere af det du ønsker dig

kærlig hilsen

Ane Gudrun

Fur Øhrberg

Kreativiteten vil have lov (klumme fra avis)

Kreativiteten vil have lov

”Jeg elsker den røde kjole, derude i vinduet, men har I den i sort?”

Sådan har jeg hørt fra en tøjekspedient at det er en ganske normal sætning i en butik.

Hjernen og hjertet elsker den røde kjole, men fornuften tror, at vi hellere vil have den i sort, fordi den er praktisk eller fordi, så skiller vi os ikke så meget ud i den sorte.

Men i virkeligheden faldt vi for den røde kjole.

Jeg skriver klummer her i avisen om kreativitet, og hvad den røde kjole og kreativitet har med hinanden at gøre, kan måske være svært at se, men der er en rigtig god forklaring. Kreativiteten vil nemlig have lov.

Hvis vi ønsker at øge vores kreativitet, må vi give den god jord, hvori den kan gro.

Hvis vi bliver bedre til at give den lov og mod, så vokser kreativiteten. Når vi pakker ned og sammen, så får den ikke plads.

Hjertet og hjernen ville gerne have den røde kjole. Den tiltalte os umiddelbart, men derefter lukker vi den ned, ved at dreje valget lidt, ikke at styrke den umiddelbare lyst.

Der får vi lavet et lille bur til vores kreativitet.  ”Du ville gerne, men det er meget mere praktisk eller ikke så farligt, at…” siger vi til kreativiteten.  ”du ville gerne male et stort billede, men et lille bitte er mere praktisk.”

Når vi derefter sætter os ned og forventer, at vi skal være kreative nu, så kan vi ikke finde den frem, for den sidder bag et gitter af, hvad der er praktisk.

Vi begynder derefter med samme rationelle styring at udvælge farver, motiver eller vinkler, som vi tror, er praktisk og mest ufarligt og bedst falder i nogens andres smag.

Vi ender derefter ofte med et produkt, som er lidt kønsløst.

Vi skal købe den røde kjole. Ikke i protest, men for at fortælle vores kreativitet, at vi har lov til en masse, for det har vi jo i virkeligheden. Og fordi den umiddelbare lyst hænger sammen med den umiddelbare lyst til utryk.

Jeg kaldte min datter Gudrun til mellemnavn fordi det var min mormors navn og fordi, jeg synes,  det er et meget smukt navn. Jeg sagde mange gange, at jeg også gerne ville have heddet det. Men i mit hoved var det som løbet til var kørt.  Sådan gør man jo ikke.

Men en dag, så bestemte jeg mig for, at jeg da bare kunne gøre det. Kalde mig selv Gudrun til mellemnavn, ligesom min datter.

 

Og fordi jeg gav mig selv lov at følge den måske urationelle barnlige lyst, fulgte en masse andet godt med på krea-fronten.

Jeg måtte gerne lave en isbjørn med horn, jeg måtte gerne male eventyrdronnings hår lyserødt.  Åbning af den umiddelbare lyst førte en masse kreativinspiration med sig.

Og mere avler mere. Den store keramik-ring kom på fingeren en helt almindelig torsdag.  Og en god fortælling kom frem i hjernebarken.

Det er ikke sikkert, at vi tør starte med den røde kjole, men vi kan starte med at spise Sushi på en grå mandag, så bliver sjælen glad og kreativiteten vokser.

Og så en dag, så har vi den røde kjole på og har et fantastisk kreativt produkt liggende foran os.

Hjertelig hilsen Ane Gudrun

www.anegudrun.dk

LINK til avis

Følg dit hjerte, også selvom… (klumme fra avis)

At prøve at forklare, hvorfor man stopper med noget, er nogle gange sværere end af skulle forklare, hvorfor man åbner noget.

foelg-dit-hjerte-ogsaa-selvom-ane-gudrun-fur-oehrberg

 

”Har du lukket din butik?” blev jeg spurgt den anden dag. Og at prøve at forklare, hvorfor man stopper med noget er nogle gange sværere end at skulle forklare, hvorfor man: – åbner noget, – starter noget, -påbegynder noget, -erhverver sig noget.

Det er ofte lettere at forklare, eller behøver måske ikke nogen forklaring overhovedet. Du kunne ikke forstille dig at spørge, ”hvorfor bliver I egentligt gift?”, men man spørger altid, hvorfor nogen bliver skilt. At stoppe med noget kræver altid en forklaring. I mit tilfælde med butikken tog det alt for mange kræfter i forhold til, hvad jeg fik ud af det. Her tænker jeg ikke kun økonomisk, men også psykisk. Og jeg mistede simpelthen lysten. Kvinden, som havde spurgt til min butik, svarede meget perfekt på min forklaring. ”Det er vigtigt at følge sit hjerte og finde ud af, hvad der passer til ens liv.” Og det passede godt i forhold til, hvad jeg havde tænkt om min butik.

Når vi står med alle vores kreative veje, så er det vigtigt hele tiden at finde ud, af hvor glæden ligger. Det må gerne være hårdt og slidsomt, men glæden skal være der. Der gror ingen kreativitet i et ondt slid. Det bliver fastlåst og tyndslidt. Jeg kan tydeligt se forskel på de produkter, som er lavet ’mod lysten’ eller ’med lysten’. Kvaliteten er markant anderledes. Og når man arbejder med noget så subtilt, som et kreativt udtryk, så er det små ting, som står i mellem udtrykkene.

Der skal hele tiden tyndes ud i, hvad der står fremme og tager plads. Lidt som nu, når efteråret kommer, så fjerner vi havemøbler fra haven og hængekøjer, fordi de ikke længere giver mening i vores haver. Og så efterårsstormen ikke tager dem.

Men grunden til, at jeg blev spurgt, om jeg havde lukket butikken kom også på baggrund af, at jeg åbnede noget andet, nemlig min webshop. Da jeg havde lukket min butik, kunne jeg ikke længere sende mit udtryk ud i verden. Og når nogen spurgte til om de købe mine ting, så havde jeg ikke rigtigt nogen muligheder.

Da jeg havde fulgt mit hjerte og lukket butikken, fik jeg luft og så fik jeg lyst til at give mig i kast med andre ting. Så jeg lærte at opsætte webshop. På den måde kan jeg også få vores lille plet på Djursland længere ud i verden end jeg kunne med butikken.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger på vores liv og finder ud af, hvad der giver godt tilbage. Og så følger vores hjerte, også selvom det ikke altid er skabe og lave og begynde, men også selvom det er at pille ned, skille ad, lukke. Så vi skal øve os i at følge vores hjerte, selvom…

LINK til klummen i folkebladet Djursland

Venligst Ane Gudrun Fur Øhrberg

om at have gode samarbejdspartnere og en vinder og nye konkurrencer…

omgiv dig med kreative folk

 

(en aaalt for lang titel til en aaaalt for lang blogpost 😉 Håber du hænger i.)

Jeg er ret vild med ordet vinder, (så længe det ikke er på amerikansk 😉  ) så der er nye konkurrencer på vej. Se nederst.

De 29 veje

Jeg har skrevet meget om listen” de 29 veje til at forblive kreative” og en af de punkter på de 29 veje er, at omgive sig med kreative mennesker.

Jeg har skrevet en hel avisklumme om det emne, jeg linker til blogposten  her.

Omgiv dig med mennesker som vil det samme, hvis du vil rykke mere den vej

Her for tiden oplever jeg virkeligt, hvor meget det rykker at have kreative samarbejdspartnere, som inspirerer til mere kreativitet.

Det rykker meget i en, når vi inspirer hinanden.

Jeg er kommet med i en stor forfattergruppen, hvor vi giver hinanden gode råd om alt fra bogtrailere, logoer, feedback på tekstuddrag mv. Det sætter skub i lysten til at skabe mere.

Jeg kører et samarbejde med forfatter Christine Lund Jakobsen  , hvor vi udtænker bog-ideer sammen.

Jeg arbejder sammen med forfatter Anna Dyhr , om et kunstnerisk projekt til Marts, hvor hendes bog Købekælling udgives på forlaget Jensen og Dalgaard.

Jeg arbejder med på et projekt, hvor computermanden mistube ved Teddy indscanner en af mine skulpturer, til en mulig lille animation.  Også et dejligt projekt at følge med i, at min skulptur bliver det computer-3D-grafik.

Derudover arbejder jeg sammen med nye selvstændige, som skal have logoer, menukort, bannere og lign, og det er også spændende at følge med i opstart at nye firmaer.

Så husk at omgiv dig med flere at de mennesker, som vil det samme som dig. Det er BARE så godt!

Og nu til vinderen af konkurrencen

Vinderen blev Anna. Hun har fået direkte besked.

Tak for deltagelsen til jer andre!!!!

Men fortvivl ikke. Der kommer flere konkurrencer! Kalendergaver, store bøger, og kort til ophængning.

Konkurrencerne foregår på facebook i denne omgang.  Så hop ind på facebook og følg med LINK

Se hvad du kan vinde HER

 

 

Men på mit nyhedsbrev, får du flere muligheder for fordele, så tilmeld dig i højre side

hilsen

Ane Gudrun

Fur Øhrberg

Troede du også i starten at jeg solgte pels?

 

ane-gudrun-art

Navneændring

Siden 2012 ved opstart, har jeg bøvlet med, hvad mit firma skulle hedde. Det har heddet ”Ane Fur Øhrbergs tegnestue”, og det har været så umundret, at end ikke hårdtprøvende telefonsælgere kunne læse mit firmanavn op. Det har ellers nogle gange været rigtig skægt, at høre dem forsøge, men nu må det stoppe.

Og jeg overvejede også mit teenager-kaldenavn -Anø … men det faldt allerede, da jeg lige havde illustreret en bog som er oversat til 7 sprog og forfatteren skrev at hendes læsere ikke kunne finde min www.anø.dk hjemmeside. BØVL.

Men fra i dag, jeg har lige modtaget bekræftelse fra skat, hedder mit firma nu ”Ane Gudrun – art”

Det er der ingen øér, stumme h’er eller s’er i slutningen.  Og måske især vigtigt, slipper jeg nu for at folk altid forventer, at når man hedder ”Fur”, så sælger man pelsvarer.

Eller at når det er en tegnestue, så er man arkitekt… og jeg tegner faktisk meget sjældent huse.

Det dumme bliver bare nu, at få rette hjemmesider, domæner, mails, visitkort og mailadresser, så der venter en lille bakke, men jeg håber det hjælper på at huske, læse op osv, så jeg regner med at det bliver lettere i længden.

Navnet Gudrun kommer fra min mormor. Og jeg har altid elsket det navn. Det sjove er bare, at det gjorde hun ikke. Hun ville hellere hedde Marie. Men det betyder ikke noget for mig faktisk.

Men da vi skulle have døbt min datter, så gik jeg over kirkegården med hende i vognen, og pludseligt landende en sommerfugl på barnevognen. Det var den samme slags sommerfugl, som sad på min mormors gravsten, den samme slags sommerfugl, som sad i vinduet, som jeg lukkede ud, da tingene efter min mormors død skulle deles. Og mange andre steder omkring hende og hendes død. Den samme sommerfugl.

Jeg spurgte min datters far, om det var ok at datteren fik et ekstra navn, nemlig Gudrun.  Det hedder hun nu.

Jeg gik så længe  og var fascineret af hendes navn og har snakket stolpe op og ned igen, om at jeg også godt gad hedde Gudrun, efter min mormor.  Og så slog det mig, når jeg selv er sådan en, som råber op om, at man skal gøre, alt mulig som gør en´glad, så gælder det vel også for mig selv. Så nu har jeg fået et ekstra navn af mig selv og folkeregisteret i fødselsdagsgave og det har gjort mig så glad.

Gode tanker herfra (og husk at gøre noget som gør dig glad)

Ane Gudrun Fur Øhrberg

 

At dele sin glæde med nogen på trods af filterhår

Jeg skrev sidst på bloggen og i mit nyhedsbrev, at jeg egentligt ville ønske, at jeg kunne dele min glæde med dig. Den glæde jeg helt top-barne-glæde jeg får, når jeg åbner kasser med mine ting, som kommer fra tryk.

Det er helt vanedannede og helt vildt skægt.

Jeg fik så den idé, at jeg ville filme selve kasseåbningen, for at jeg måske kunne give lidt at min glæde videre. Jeg tænkte faktisk på at gøre det live-film på facebook. Men med fare for at jeg reagerede som hende kvinden på filmen herunder (som jeg for øvrigt er helt vild med) så valgte jeg at filme det og derefter at ligge det her på bloggen.

Jeg reagerer måske knapt så fantastisk, som chewbacca-mom. Men jeg prøvede også at styre mig lidt. Men det er så sjovt at se de ting som jeg har haft liggende på computeren komme ud i den virkelige verden.

Det ser sådan ud med filterhår og hygge-kjole

Håber du fik lidt af min fjollede-glæde med

Hilsen Ane Fur Øhrberg

Ane Gudrun -Art

 

 

Re-design og genbrug, det er jeg fan af

redesign genbrug det er jeg fan af

Jeg er totalt fan af genbrugsbutikker. Meget af mit tøj er taget ned fra genbrugsbutikkernes bøjler og jeg har møbler fra genbrugsbutikker. Jeg kan både godt lide at tingene er billigere, men jeg kan samtidigt lide at jeg nogle gange finder ting, som ikke har været solgt i almindelige butikker længe. Kjoler, som så dagens lys i 80erne, blomstrede duge fra farmors 50’er stue, og striktrøjen, der blev købt, som garn. Men jeg kan især gode lide, at genbrugs-ånden er stik imod køb-og-smid-væk-kulturen. At vi bruger vores ressourcer med omtanke og genbruger dem igen og igen. Du kan se, jeg er fan.

Genbrugsbutikkerne rummer for mig endnu en fordel, som du måske ikke har tænk så meget over. I genbrugsen er der tonsvis af ting til brug i kreative sammenhænge. Prisen er ofte også så lav, at jeg tør eksperimentere med nye ideer, som kan kasseres, hvis de ikke falder ud som håbet.

Hvis du er til klassisk håndarbejde kan du ofte finde garn, strikkepinde, hæklenåle, kantebånd, knapper, lynlåse og meget meget mere, som er i perfekt stand og meget billige.

Hvis du maler, kan du finde lærreder med rammer, hvor motivet kan renses og males over med en ny grunder, så har du både lærred og ramme til små penge.

Du kan finde værktøj, stof og meget mere.

Derudover kan du finde ting, som du kan re-designe. Altså lave om, og designe på en ny måde. Træmøbler, som kan få nye moderne metalben. Porcelæn til porcelænsmaling. Tøj, som kan syes om; kjoler til nederdele, jakker til vest eller duge/gardiner om til beklædning o.s.v.

Jeg har fornyeligt lavet en fantastisk yndig blomsterkrans til at have på hovedet fra stearinlys-manchetter med blomster, købt i massevis i genbrugsen. Dem skilte jeg ad og satte sammen på en ny måde. Du kan se hvordan her:

I ferien fik jeg også lavet andet hurtigt re-design projekt, dette sammen med min datter. Jeg lavede et mini lege-akvarium af tom gennemsigtig emballage med ler, sten og skaller i bunden og fiskeformede perler som fisk. De var også en super billig og skæg måde genbruge på, den sidste egner nok bedst til børn og kan også bruges i institutioner. Og lærer også børn om genbrug på en anderledes måde.

mini akvarium ane fur ohrberg

Det eneste, som egentligt skal til for at gen-benytte sig af de enorme mængder af ting vi har, er at øve sig i at se mulighederne. Inden vi smider ud, kan vi øve sig i at tænke i nye muligheder og genanvendelse.

Jeg opdager nogle gange, at ting jeg virkelig har brug for kan laves let af den ting i min hånd, som jeg er lige ved at smide ud. Et meget simpelt eksempel kunne være af ”afklæde” en dåse flådede tomater og opdage den fede sølvlignede beholder bag papiret. Den bliver let en rå vase, hvis du sætter noget jord med nyudsprungne små blomster i og et lækkert stofbånd om, måske fundet i en genbrugs. Men der er mange flere ideer, det er bare om at gribe dem.

Held og lykke med at re-designe, gen-benytte og opdage

hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art

LINK til klummen i avisen

genbrug redesign ane fur ohrberg

 

EventyrRoser a la mormor og en vinder!!!!

roser ane fur øhrberg

I dag er en spændende dag. Jeg har trukket lod blandt de mange deltagere i min plakatkonkurrence. Hvor jeg udloddede et helt klassesæt dansk- og matematikplakater. Jeg plejer aldrig selv at vinde noget, så derfor er det ret hyggeligt for mig at få lov at trække en vinder.

Vinderen bærer initialerne PH (det er ikke sikkert hun gider, at hendes navn sendes til alle, men jeg har allerede kontaktet hende personligt om det praktiske.) Tillykke til dig igen.

abc plakat til hjemmesiden

Sidder du nu og tænker ”kunne jeg have vundet et helt klassesæt dansk- og matematikplakater?”, så skal du ikke være alt for trist. Jeg har nemlig, grundet den store interesse, bestemt mig for at gøre det igen lige omkring jul. Så er der også julegaver til en hel skoleklasse. Du skal blot skrive dig op til mit nyhedsbrev her på siden. matematik plakat til hjemmesiden

Kan du ikke leve uden plakaterne 😉 , kan de købes her: LINK

Mangler du en lille sjov feriebeskæftigelse, så har jeg endnu en DIY-video til dig. Du kan lave roser af silkepapir. Jeg har lært metoden af min mormor, da jeg var ganske ung. Min mormor var sådan en mormor, som lagde kabaler, syslede med fint håndværk og fortalte eventyr, maaange eventyr. Du kan som 2492 andre, se hendes magiske roser HER Beklager billedkvaliteten, men jeg var helt grøn i youtube-video, da jeg lavede den.

Hjertelig hilsen Ane Fur Øhrberg

hilsen Ane Gudrun Fur Øhrberg

Ane Gudrun – Art