Kategoriarkiv: Blog/ Klummer

Lav dit eget legetøj eller pyntefigurer (klumme fra avis)

Lav dit eget legetøj eller pyntefigurer (klumme fra avis)

Udgivet den 12. februar 2015

lav dit eget legetøg eller

Denne måneds klumme kommer til at handle om et meget praktisk projekt. Ikke kun om tanker bag kreativiteten.

Denne måned skal du nemlig lave dit eget legetøj eller hurtige pyntefigurer. Opgaven lyder lidt vanskelig måske, men det er det ikke. Jeg har lavet det sammen med børn i mange aldre og jeg elsker også selv at lave hurtige figurer på denne måde til juleengle, påskepynt og meget mere. Det er ikke helt reelle skulpturer i mit hoved, da deres holdbarhed burde være længere , men dette er perfekt til pynteprojekter og andet.

Det kunne være til: et vinterlandskab? Et udstillingsvindue? En hurtig gave? Eller legetøj  som børnene selv er med til at lave. Et ferie-projekt, hvor familien kan samles om et hyggeligt projekt.

Det er billigt og tilmed har det en smuk tanke bag, at du selv kan skabe ting, som bruges lige her og nu.

Det eneste du behøver er sølvpapir, kraftigt ståltråd (gammelt hegnstråd), malertape og maling. Evt nogle pynteting, ugeblade, silkebånd, fjer eller lign.

Værktøjet du har brug for er: en tang, pensler, lim, måske en limpistol, saks.

Du bygger en tændstikmand-figur op, af hvad du ønsker at lave af ståltråden. Den skal bare bestå af enkelte tråde, som på illustrationen. Derefter beklæder du dit ståltråds-skelet med sølvpapir. Tryk det godt sammen så holdbarheden øges. Ønsker du at tilføje flere stykker sølvpapir, men har svært ved at hæfte det, så kan du let bare tape det på med malertapen eller limpistolen.

Skal figuren have vinger, nederdel, eller lign, kan du lave det af pap.

Når du har forsøgt at få den figur frem, du ønsker at lave, beklædes alt sølvpapiret med malertape. Malertape er jo normalt til at undgå at malingen kommer på ting, men det har også den fantastiske kvalitet af det er let at male på.

Når hele figuren er omviklet med malertape skal din figur males. Det er smart at give hele figuren en grundfarve, da malertapen har en lidt trist farve.

Nu er det tid til at drikke kaffe eller spise frokost, da malingen lige skal have lov at tørre.

Skal det gå lidt hurtigere, kan du med fordel føntørre malingen tør.

Nu har du en figur som bare skal pyntes og her skal du bruge din fantasi. I aviser og blade er der tit blomster du kan klippe ud og lime på. Du kan også tit finde munde og øjne i ugeblade, du kan lime på ansigtet, hvis du ikke er glad for at tegne dem. Har du fjer, kan de klistres på vingerne eller balletskørtet. Gavebånd kan også give en spændende effekt, hvis de vikles om. Du kan benytte garn eller bast til hår, eller rester fra en gammel pelskrave som figurens pels. Pailletter kan også give prinsessen eller dragen et ekstra pif. Gamle stofrester kan bruges til tøj på figuren, hvis du limer det fast.

Det er egentligt kun fantasien som sætter grænser. Ønsker du en større figur, kan du benytte kyllingetråd i stedet for ståltråd og så beklæde det med sølvpapir og malertape.

Hvis I får lavet nogle spændende resultater må et billede af dem meget gerne mailes til mig, så vil jeg bruge dem som eksempler i min kommende you-tube-video med denne form for legetøjsfremstilling.

På forhånd mange tak

kontakt@anegudrun.dk

venlig hilsen Ane Gudrun

Nytårsforsæt gør os mindre (klumme fra avisen)

Nytårsforsæt gør os mindre (klumme fra avisen)

Udgivet den 14. januar 2015

noget spændende indeni

Nytårsforsæt gør os mindre
Mange nytårsforsæt handler om at gøre os selv mindre.
Jeg har altid fået fniller af nytårsforsæt og mit plejer at være, at jeg slet ikke må have nogle nytårsforsæt i det kommende år. Og det er jo et skønt og skørt lille paradoks, som i princippet aldrig kan ændres, da jeg ikke kan lave nye til nytår, for det sagde jeg jo sidste år, at jeg ikke måtte. Og at jeg jo i princippet ikke engang måtte lave det.
I år bestemte jeg mig så for at finde ud af, hvorfor jeg hader nytårsforsæt så meget. Hvorfor jeg kan mærke en lille arrig djævel springe frem i mig, når jeg høre om andres nytårsforsæt, og når jeg ser firmaer benytte sig af folks nytårsforsæt, med indhold af dårlig samvittighed, til at sælge varer.
Jeg er kommet frem til at det er fordi at nytårsforsæt næsten alle sammen handler om at gøre os selv
mindre. Især på vægten. -At indskrænke vores muligheder. -At holde op med. -At tage os sammen.
Vi lukker i og lukker af, fordi vi tror, at det er sådan vi skal være. Kulhydrat-fornægtende, alkohol-afskyende, stærkt-løbende, stress-havende, succesfulds-magre, baller-af-stål-bærende kontrol-folk.
Men skulle vi ikke hellere gøre os selv større? Og her tænker jeg ikke på vægten.
Men måske er der noget meget skæggere indeni? Noget som ville få bedre plads, hvis vi i stedet for at fornægte og afskrive, åbnede og sagde ja. Hvis vi glemmer at holde igen, men holder åben for den lyst, som måske gemmer sig inden i.
Og så kunne det jo være at de andre nytårsforsæt, såsom at blive røgfri blev uaktuelt, fordi man havde noget meget mere spændende at sætte i stedet.
Tit ligger der også noget andet under de nytårsforsæt vi laver, for hvorfor drikker ham Jeppe fra bjerget egentligt?
Lige inden årsskiftet har jeg underskrevet kontrakt med turbine forlaget, som i 2015 udgiver en børnebog jeg har skrevet og illustreret. At arbejde med den sidste år, var et af de tiltag som gjorde mig større og i arbejdet med den sker en skøn selvforglemmelse, som fjerner alle grå tanker om kulhydrater og maveflæsk.
Udover bogudgivelsen i år, jeg har også kastet mig ud i et nyt materiale, så jeg kan lave store skulpturer, der kan stå udendørs i alt slags vejr.
Vi skal prøve at se livet, når vi er i stand til det, som Pippi Langstrømpe siger: ”det har jeg aldrig prøvet, det klarer jeg sagtens.”
Om det er kreative tiltag, som det ofte bliver i mit tilfælde, eller tage den uddannelse om aftenen, at deltage i flere foredrag, skrive flere breve, gå en tur hver dag og tage et billede af en bestemt ting hele året, så håber jeg flere vil droppe de indskrænkende nytårsforsæt og i stedet finde på noget som gør os større.

Her link til AVISEN

venlig hilsen Ane Gudrun

Følelser på papir (klumme fra avis)

Følelser på papir (klumme fra avis)

Udgivet den 19. december 2014

følelser på papir

Nu nærmer julen sig, så skal klummen handle om æsler. Og om hvordan følelserne rammer papiret,

– om at mærke dybden hos dyr, – om at få noget uden at blive krævet noget tilbage og om hvordan
alt det giver mere til den kreative dybde.
Æsler, hvorfor vil jeg skrive om æsler? Meget er sagt og skrevet om æsler, det meste ikke særligt
positivt. Måske kun lige at æslet var i samme stald, som Jesusbarnet, da han blev født og derved fik
jeg også sneget lidt jul ind i klummen.
Men mest skrives der om stædige og sure æsler.
Men den holdning skal vi ændre. Jeg har i forbindelse med mit firma været så heldig at blive
inviteret ud til en hel flok æsler. Og det var fantastisk.
Jeg var blevet hyret til at tegne en illustration til en plakat, som skulle vise en kontakt mellem et
barn og et æsel, og den lykkefølelse kontakten giver.
De æsler, jeg besøgte bliver brugt til et helt nyt fænomen i Danmark, nemlig æsel-terapi eller
asinoterapi, som det hedder.
Jeg studsede lidt over det først, men da jeg fik forklaret, hvordan æslerne bliver brugt i samspil med
børn med vanskeligheder både motorisk og socialt, så gav det god mening. Og det gav især god
mening, da jeg mødte æslerne.
Roen hos dyrene var slående og deres nysgerrighed var ikke pågående, men afventende.
Jeg var blevet bedt om at udtrykke den lykkefølelse, som opstår i barnets møde med dyret.
Og lykke, hvordan tegnes det?
Men efter mødet med de mange æsler, som stod rolige i en nysgerrig kontakt, var jeg opfyldt af en
fantastisk følelse. Følelsen af at måtte være en del af, følelsen af at få noget, uden at blive afkrævet.
Og jeg kunne lige så tydeligt mærke følelsen, som skulle udtrykkes.
Varm sol og bakketop, og glæde i øjnene på både barn og dyr.
Jeg ramte heldigvis følelsen i første forsøg, givetvis fordi jeg havde stået der og lykken havde givet
genklang i min sjæl. Og i de efterfølgende rette-runder af plakaten, var det kun smårettelser af
barnets håndstilling.
Derfor handler kreativitet, og i dette eksempel tegning, om mere end bare papir og blyant.
Når der i tegne-bøgerne står ”at tegne er at se”, så tror jeg på det, men at tegne er også at føle, for at
give tegningen det rigtige liv og for at vække genklang hos beskueren.
Når jeg skriver at lykkefølelsen i mig gav genklang hos æslerne, så er det også fordi, at følelsen
ikke er ny for mig. Jeg har helt siden barn, været meget glad i den umiddelbare, kravsløse og
forløsende kontakt, som dyr giver. Min mormors, ellers ikke så velopdragne hund, ville gerne ligge
næse ved snude på gulvet og bare være sammen uden andet. Ingen krav, ingen bagvedliggende
agendaer.
Som min hund nu, som ligger ved mine fødder, når jeg skriver denne klumme og som drikker af sin
vandskål, når jeg henter kaffe. Hun giver mit liv ukrævende fællesskab og dybde. Om det er terapi,
når jeg med ondt i maven efter en fortravlet dag lægger mig på gulvet, at hun vælger at ligge sig
tungt på min mave, så jeg mærker jorden under mig, jeg ved det ikke, men det virker.
Jeg hørte på et tidspunkt om en ældre herre, som lagde sig på et bakkedrag og stirrede ud i
landskabet, og når han gjorde det, så kom hans ænders ællinger og lunede sig under hans store
jakke. Den historie giver mig stadig kuldegysninger, da den rummer en bevidsthed om magisk
samhørighed, som jeg sjældent ser.
Den samhørighed nærer min kreative dybde.
Så skal vi noget kreativt og udtrykke os, så må vi se, – men også andet, vi må føle følelsen af det
kolde vand, så beskueren til maleriet kan mærke det kolde vand. En kærlighedssang bliver heller
aldrig god, i mine øre, når den bare er skruet-godt-sammen og ikke følt. Jeg vil påstå, at der hvor
kreativitet og kunst bliver spændende, er der hvor vi som beskuer kan føle, hvad der blev følt.

Link til avis LINK 

venlig hilsen Ane Gudrun

Vær kreativ og hjælp. (klumme fra avis)

Vær kreativ og hjælp. (klumme fra avis)

Udgivet den 12. november 2014

Vær kreativ og hjælp.

Det er gået godt i år. Jeg har med mit firma lavet stort skole-kunstprojekt, åbnet forlag med web-shop, trykt bøger og plakater, åbnet lille butik/galleri, kommet i fine fagblade, produceret julekort. Nogle gange virker det farligt, men mest rigtigt spændende. Det er gået godt i år.

Det sad jeg og tænkte på forleden. Og når man mærker efter, hvor godt det også går, og ikke kun tænker på de forhindringer, som kommer, så opstår en god følelse af, at man gerne vil få det til at gå andre godt også.

Jeg har været alene-mor på SU, men med et hjælpsomt bagland og dengang tænkte jeg også ofte på, hvor heldig jeg var. Jeg kunne give mine børn en fantastisk jul i familiens skød.

Men hvad med dem, som ikke har baglandet, men kun sig selv og ikke meget andet at give?

På min facebook side poppede en side op, som hedder Julehjælpen. De hjælper med at dele ud af de ting, vi har for mange af, til dem som ikke har nogle af de ting. De har modtaget donationer fra firmaer også.

Jeg bestemte mig for at donere 20 plakater af 50kr stk. til Julehjælpen til julegaver til familier, som mangler gaver til deres børn. De blev glade og jeg blev super glad. Hele dage efter at de tusind kroner var smuttet ud af mine hænder arbejdede jeg meget bedre. At slippe noget giver ekstra energi. Som et ordsprog siger, ”når man slipper noget, har man pludseligt to hænder fri”. Sådan en følelse fik jeg af det.

Nu kommer julen snart, og det er en god tid at mærke varmen i kulden. Denne måneds kreative opfordring skal være, at finde måder at bruge noget af sin kreativitet på at hjælpe andre.

Arrangere events for lokallivet eller for flygtninge i lejre, som har brug for menneskeligt håb.

Med en lille koncert at samle penge ind til kampen mod ebola eller kræft.

Strikke huer til for tidligt fødte på hospitaler. Frigive noget af sin produktion i firmaet til at hjælpe en organisation. Lave mad til hjemløse mennesker. Der kan i næsten alle brancher tages kreative tiltag for at hjælpe. Men det kræver selvfølgelig, at vi også støtter op om de andres hjælpe-tiltag.

Jeg ved i hvert fald, at det ikke er sidste gang, jeg forsøger mig med at hjælpe gennem mit firma. Både for andres skyld, men også for min egen.

Se avisen HER

venlig hilsen Ane Gudrun

Lad fantasien sætte dig nogle grænser… (klumme fra avis)

lad fantasien sætte dig nogle grænser… (klumme fra avis)

Udgivet den 20. oktober 2014

Kun fantasien sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser

Kun fantasien sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser…

Nogle gange skal vi slippe fantasien løs, bare lade kreativiteten løbe. Og se hvad der sker. Det er godt for den kreative proces. Men nogle gange så skal vi også lave os nogle rammer, og grænser for at højne kreativiteten og give hjernen og talentet udfordringer.

Jeg er blevet inviteret med i en lille udstilling i Randers. Temaet på udstillingen var; Randers og formatet kun 30x30cm. Jeg elsker faste opgaver. Jeg føler, jeg må presse min kreativitet mere, end hvis jeg bare må bestemme selv. Jeg kan nu også rigtigt godt lide at lade fantasien løbe frit, men der er nu noget over de rammer og grænser, som jeg tror på kan højne kreativiteten.

Derfor skal min klumme denne måned handle om, at grænser ikke nødvendigvis hæmmer dig, men måske nærmere skærper dig.

Galleriejeren, som havde Randers-udstillingen, var inden udstillingen blevet spurgt af flere kunstnere, om de måtte ændre formatet på billedet eller temaet. Jeg snakkede, til ferniseringen, med flere kunstnere om at rammerne havde frustreret dem og havde hæmmet dem. Jeg tror måske mere at rammerne gør, at vi ikke kunne gøre, som vi plejer, – at ride på den sikre hest, men at vi må prøve kræfter med en ny hest. Dette kan enten gøre, at vi falder af, og derved giver et dårligt resultat. Men det kan også få os til at ride hurtigere, som vi ikke vidste, vi kunne. Endda kunne det måske have den effekt, at når vi vender tilbage til den sikre hest, at vi har nye metoder med, som gør den sikre hest bedre. Måske kan rammerne tvinge os til at forsøge noget nyt, eller se nye muligheder.

Vi kender også billedet, når vi ser, hvad folk fra andre dele af kloden kan lave af affald. Ubrugeligt bliver til brugbart. Ikke fordi det er en hobby, men fordi der ikke er andre muligheder. Rammerne og mangel på muligheder, giver kreativiteten et magisk skub. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som vi siger. Jeg har set plastikflasker lavet om til brugbare koste, skosåler af bildæk, legetøj og æsker af sodavandsdåser og lign. Og jeg bliver ofte meget imponeret.

Jeg er også af den overbevisning, at børn som ikke har fået alt, hvad de peger på, oftere bliver mere kreative. Da trangen til at eje det samme som andre, kan få dem til at forsøge at lave det selv og i processen finder ud af, at de laver noget, som andre og de selv sætter pris på på en helt anden måde.

Det skal dermed ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for fattigdom, men jeg er fortaler for visse former for rammer, som tvinger hovedet til at tænke anderledes.

Jeg laver som kunstner/illustrator også bestillingsarbejde, plakater, logoer, gaver og lignende med helt faste rammer med ønsker om udseende og udtryk. Kunderne melder måske tilbage med rettelser, som skal finpudses. Jeg bliver tvunget til at ændre. Måske er det derigennem, at jeg har oplevet at grænserne faktisk højner mit arbejde helt generelt. Når jeg pludseligt bliver spurgt om, at kunne tegne nye ting, dyr, ansigter, farver eller bevægelser, så må jeg kigge bedre efter og skærpe mine sanser og i særdeleshed min kreativitet. Så jeg løser opgaven bedst muligt. Rammerne kan tit virker frustrerende, som kunstnerne snakkede om, så tror jeg alligevel, de er nødvendige for at give kreativiteten nye ben eller vinger at bevæge sig med.

Og selvom vi siger, at det kun er fantasien der sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser, som højner din kreativitet.

venlig hilsen Ane Gudrun

Om at ændre udtryk og retning (klumme fra avis)

Om at ændre udtryk og retning

Udgivet den 1. oktober 2014

Om at ændre udtryk og retning

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen, siger et gammelt kinesisk ordsprog.

Når vi skaber, hvad enten det er kreativitet i ordets almindelige betydning eller kreativt på alle andre måder, så har vi ofte en vej, vi kører normalt. -En opskrift vi følger: Jeg plejer at starte der og jeg vil gerne derhen. – Jeg arbejder kun med denne ting og dette udtryk.

Sådan har jeg gjort tidligere. Jeg havde kun et udtryk, jeg svor til. Gerne meget dystert og tænktsomt. Alle andre udtryk, som kom til mig blev fejet bort, næsten i foragt.

Jeg gik den retning, jeg ville og endte der, hvor jeg var på vej hen.

Hvad der ændrede på det, ved jeg ikke, men en dag så stoppede jeg op og blev lidt blød i kanten. Der kom et lille hul i hjørnet af skindet, hvor der kunne komme noget andet ind.

I hovedet ser jeg det som en sommerfugl, som var så farvestrålende fræk at flakse ind i af det lille hul. Sommerfuglens sindsyge farver og glade væsen passer ikke ind dystert og tænktsomt, det kan jeg godt skrive under på.

Men sådan en sommerfugl er ikke til at fange og den kunne ikke selv finde ud, selvom jeg truede den. For det kan sommerfugle ikke.

Men sommerfuglen blev der og kaldte på guldsmede og blomster selvom jeg viste kløer og tænder. Men kanten blev blødere og hullet større. Og det er blevet til, at det dystre trives godt med sommerfuglen. Og det gør mig gladere og mit kreative udtryk meget bedre, kan jeg bagefter se.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen. Og der var lige netop, hvad jeg gjorde hver gang, endte der hvor jeg havde tænkt.

I disse virksomhedsstrategi-tider, reform-tider, målsætnings-tider, klare-mål-tider, så ender vi der, hvor vi er på vej hen,men måske gør det os også blinde på, hvilken vej der ellers kan være, noget vi aldrig har set. Noget som gør os gladere og giver et bedre udtryk -og indtryk.

Vi sætter os let i et fængsel, med alle de målsætninger, med lænkekuglen om benet på vej den retning, vi havde bestemt. Og vi ved, hvor vi ender, der hvor vores tanker forstiller os. Men der er mange steder, vores tanker ikke kan forestille os hen. Når vi ser dyreprogrammer fra andre lande, så er der så mange ting vi med vores tanker ikke kunne forstille os. Der er regnskove, vandfald, planter og sommerfugle, vi aldrig havde kunne tænke os til.

Måske vi i morgen skulle gå en retning vi ikke havde tænkt. Ændre lidt på ruten, blive lidt blød i kanten og se hvad der kommer ud af det.

Det skal være min kreative udfordring, om nogen tør tage den op.

Link til avisen, hvor klumme er trykt

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Om at være en Jantesbane (klumme fra avis)

Om at være en Jantesbane (klumme fra avis)

Udgivet den 13. august 2014

LINK til avisen

jantebane

Klumme:

I Danmark har vi en frygtindgydende drage. Den er lusket og snigende. Spyr sin giftige ånde ud i landet og hvisker folk i ørerne. Dens formål er at nedbryde. Langsomt og sikkert. Den grufulde drages navn er Jantelov.

Sigurd fra den islandske Vølsungesaga fik sit tilnavn Fafnersbane, fordi han gav dragen Fafner sit banesår. Sigurd Fafnersbane svingede sværdet Gram og slog Fafner ihjel. På den måde blev han en helt, da han dræbte det der truede ham.

Da jeg startede med drømme om at blive selvstændig var jeg med i en gruppe, hvor vi også ville være banemænd. Vi ville også svinge sværdet mod det der truede. Opvokset i Danmark var truslen Janteloven.

At rejse sin ryg og tro, at man kan noget, -kan starte noget selv, er faktisk sværere end man tror. Dragen Jantelov finder hele tiden nye ting af hviske i ens øre. Du skal ikke tro, du er noget.

Vi besluttede, at vi hver især ville være en Jantesbane.

Det er en lang tur at finde dragen i hulen og at give den sit bane sår, og måske dukker der nye drager og lindorme op, som der skal kigges dybt i øjnene og sværdet skal findes frem.

Den anden dag modtog jeg med posten mit flag til min kommende butik. Min navn Anø står med store bogstaver ned ad siden på banneret. Pludseligt stak Jante sit hoved op. Du skal ikke tro, at du dur til noget, hviskede det. Jeg pakkede hurtigt flaget ned.

Men det med janteloven er i mit tilfælde blevet bedre.

Engang ville jeg ikke engang hænge mine egne malerier og tegninger op på væggen. Jeg fjernede dem, når der kom gæster, fordi de endeligt ikke skulle tænke om mig, at jeg troede, jeg var noget.

Så meget Jantesbane er jeg dog blevet. Og flaget kommer op af kassen igen snart.

Vi kender det alle, det er ikke kun mig. Jeg er ikke engang et særligt jantelovstruetmenneske i virkeligheden. Men jeg vil stadig bekæmpe den.

Janteloven skal ikke være her. Den gør os ingen glæde. Den fjerner initiativ, den fjerner kreativitet.

Derved fjerner janteloven også lysten til gøre noget. Når janteloven taler glemmer vi helt, at de ting vi ønsker at vise og fremhæve faktisk kan være en glæde for andre.

Et lille galleri/butik i Vivild skulle jo gerne glæde flere end mig. Det giver liv. Den historie hvisker dragen Jante jo ikke i øret.

At folk stiller sig op på en scene, og glæder mig med sang og skuespil, det ville jeg jo være ked af om Jante havde snakket dem fra, så jeg ikke så det. At en kvinde tager sin højrøde kjole på som lyser op i gaden, og får mig til at smile. Jeg ville være ked af, hvis Jante havde hvisket til hende ”hvem tror du du er, at gå i sådan en kjole.”

Jeg håber flere vil være med til at være Jantes banemænd. Måske med den røde kjole, scenen, butikken eller noget helt andet, jeg slet ikke kan forestille mig. Jeg håber, vi kan få Jante til at tie stille til glæde for os alle sammen. Der er nok en kreativ idé gemt i os alle sammen, som kan give dragen Jante sit banesår.

kærlig hilsen Ane Gudrun

Kan The Russian Space Pen tage os mod stjernerne? (klumme fra avis)

Kan The Russian Space Pen tage os mod stjernerne? (klumme fra avis)

Udgivet den 16. juli 2014

the russian space pen

Jeg har nævnt det før. Kreativitet er Danmarks vigtigste råstof. Kreativitet er grobunden for de gode ideer og for at finde den gode løsning.

Jeg ved ikke om historien om ”The Russian Space Pen” / ”Den Russiske Rumrejse Pen” er kendt af alle, men den illustrerer en vigtig pointe.

Da amerikanerne første gang kom i rummet, opdagede de et stort problem. Når astronauterne skulle skrive rapporter langt fra den blå planet, så fandt de, at deres kuglepenne ikke kunne skrive uden tilstedeværelsen af tyngdekraften i rummet.

Så NASA brugte millioner af kroner på at udvikle en pen, som kunne bruges ved nul-tyngdekraft, under vand, på beskidt og vådt papir, tilmed kunne den skrive på trods af store temperatur forskelle. Høje/lave temperaturgrader, som kan være svært at forstå, hvordan skrivekarlen skulle kunne betjene pennen under de betingelser.

De udviklede den perfekte ”Space Pen”.

Men hvad gjorde Rusland så, da de skulle på rumtur? De havde jo ikke NASAs dyre vidunder pen. Jo, de brugte såmænd bare en blyant, slutter historien overraskende. Derfor er blyantens kælenavn også The Russian Space Pen.

Selvom historien om den russiske blyant bare er en vandrehistorie, så giver den stadig rigtig god mening til at forklare vigtigheden af den kreative hjerne og den gode løsning.

De kreative mennesker jeg kender. Dem som har haft mulighed for frie tanker og måske endda tvunget til frie tanker. Deres løsningsmuligheder kommer ofte hurtigere og er lagt mere effektive end andres.

Løsninger om, hvordan møbler placeres mest hensigtsmæssigt. Ideer til omformning af eksisterende ting uden det koster spidsen af en jetjager eller rumfærge, om man vil.

Ideer til hvilke materialer man kan bruge i stedet for et andet farligt materiale. Der ligger milliarder af kroner, milliarder af mængde livskvalitet i at dyrke kreativitet hos os selv og kommende generationer. Det er gratis råstof. Pengene til at udvinde dette råstof er allerede sat af. Men bliver ikke brugt hensigtsmæssigt, i mine øjne.

Når man siger kreative mennesker, så tænker de fleste på husflid og brugskunst. Jeg tænker her på generelt kreativitet, den super løsningsorienterede hjerne, som er truet.

I skole- og uddannelsessystemet i dag bruger vi mængder af tid og penge på test. På at elever og studerende lærer udenad. Test og eksamensmetoderne bygger på en teori om at aflære viden, er bedre end at udvikle den. Vi bilder os i disse dage ind, at skolesystemet bliver bedre af den omstændige løsning med flere timer, flere regler, flere tests, for at lære vores børn at skrive imod tyngdeloven.

I stedet for at opøve eleverne i at finde løsningen selv. Til at kunne skrive på trods af tyngdekraft. På selv at finde blyanten.

Mit håb for fremtiden er at kreativitet kommer på skoleskemaet, på efteruddannelsesplanen, på forskningsniveau.

At vi bruger penge på at undersøge metoder, hvorpå vi udvikler vores hjerner, så den bliver en kreative superhjerne. I stedet for at bruge penge på at udvikle test og undersøgelser, som skal måle på mængden af indlæring, måle på effektivitet og hvor hurtigt folk kan løbe fra A til B. I stedet for at lære folk at tænke kreativt, så løbet fra A til B måske bliver unødvendigt.

I mine øjne er den ved hjælp af historien om ”the Rusian Spance Pen,” at vi når stjernerne.

Se artiklen i avisen her: LINK

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Kunsten at købe god kunst (klumme fra avisen)

Kunsten at købe god kunst (klumme fra avisen)

Udgivet den 4. juni 2014

plastikposekunst

Guide: Denne klumme skal ikke handle om, hvad god kunst er, men være en guide til dig, hvorledes du finder det kunst, som for dig bliver god kunst.

Du må for min skyld gerne hænge smukt gavepapir op, udklip fra en avis, endda en flot designet plastikpose, bare den betyder noget for dig.

Jeg vil guide dig gemmen nogle holdninger og perspektiver, som jeg finder vigtigt, når vi vil købe kunst, for som med køb af god vin, er der nogle retningslinier, som man kan tage højde for, men i sidste ende er det altid et spørgsmål om smag og behag.

Pas på med ”reklamemalerier”

Jeg er træt af de malerier, som står i supermarkeder, boligcentre og lignende. Træt af det tomme udtryk, der på samme måde som emballage skal fange min hurtige opmærksomhed. De benytter samme virkemidler som reklamer, der skal vække en umiddelbar købelyst. Jeg mener at man ligeså godt kunne hænge en æske chokolade eller en tom pakke cornflakes op på sin væg, som også bare er designet til en hurtig smid-i-kurv-trang.

Jeg synes, det er vigtig at vi skal mærke noget indenunder købetrængen også. Noget der vil længere ind i sjælen, ellers dør glæden for ”kunsten” alt for hurtigt ud.

Kunst er ikke kun chokolade, som skal lægge sig i det ydre fedtlag.

Jeg synes påsken druknede i alt for meget kunst. Alle steder var der udstillinger, også jeg selv. Jeg synes, det er spændende at se kunst, men alt kan blive for meget, selv chokoladekage kan man få nok af. Men når det er sagt, så så jeg mange fine ting, af mange dygtige folk, og det

bringer mig tilbage til den undren over markedet for de tomme ”reklamemalerier”.

Jeg ved godt at økonomien også spiller ind, men det er klart at unikakunst ikke har samme pris, som de masseproducerede. Jeg vil samtidig også vove at påstå at kunst, som er fremstillet direkte fra kunstner til beskuer rummer en større værdi i længere tid for dig. Kunsten skal gøre dig mæt og glad, ikke forkvalmet.

Men er det en god investering?”

– sådan bliver galleriejere og kunstnere ofte spurgt, ved jeg. Men det er lige så umuligt, at svare på, som om vejret om 2år. Det handler om, hvor mange, som kan lide kunsten eller om nogen vil investere i kunstneren. Så det spørgsmål, skal man som køber også lade ligge. Det bliver alligevel trist at se på et kunstværk i 10år, udelukkende fordi det måske bliver mere værd engang. Hvis det siger dig noget, så køb det, og ikke fordi det bliver mere værd. Hvis det gør, er det jo selvfølgeligt kun positivt for dig.

Holder det for evigt?”

Mange har en forventning om at kunstværker skal holde evigt. Og køber det ikke, fordi det ikke holder til deres børnebørns børn. Og så synes de ikke, kunsten er pengene værd. Men vi køber rask væk buketter til 300kr, som holder 14dage, sofaer til 10.000, som holder 7år.

Kunst kan også købes for at glæde sjælen og livet i bare 10år.

Matcher det?”

Glem lidt om farverne i kunstværket matcher til din sofa eller dine nye puder. Et maleri, foto eller en skulptur, som taler rigtigt til dig, passer ind alle steder. Er du stadig utryg, om kunsten passer til dig og den sjæl du har i dit hjem, så er det ganske ofte at kunstneren og gallerierne låner kunstværkerne ud i 14 dage på prøve. Det er altid en god idé, så kan man gå og mærke efter.

Vi har det med at bestemme os for at sådan en stil eller ud tryk, kan jeg lide og har altid kunnet lide. Men måske kan du lide noget andet end du troede, noget andet end dine forældre kunne lide. Når man køber kunst er man nødt til at holde mere end sine øjne åbne, for ikke at snyde sig selv for en ny oplevelse

Før i tiden hang Den Brølende Kronhjort og Skovsøen over sofaen, og nogle grinede over, hvor klichefyldt det var.

Nu er kronhjorten stukket af til fordel for supermarkeds-maleriets flader med firkanter, en rød prik og et pift. Og det er let af forholde sig til, men måske for let?

Det kan let komme til at hænge og larme i stuen og intet andet. Brøler som kronhjorten, men ikke andet.

Det vil ikke tilbyde dig en rejse, ikke sætte en sted hen, hvor fantasien får plads, eller et sted hen for drømme og farver som nærer. Sådan et reklamemaleri, bliver ved med at råbe ”køb mig”, også indenfor ens egne vægge. Derfor skal man udfordre sig selv til at se andet end det som andre har, eller det som butikken fortæller dig, at du kan lide.

Men pas på!

Selvfølgeligt skal sådan en guide også komme med der en advarsel. Det kan være farligt at købe unikakunst. For når man første gang kommer hjem til et kunstværk man selv har opsnust og opkøbt, så bliver man afhængig af sjælen og tonen, som vil dig noget. Det er stærkt vanedannende.

Klummen kan også findes her på Folkebladet Djursland: LInk til folkebladet

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Det er tid til ingenting (klumme fra avisen)

Det er tid til ingenting (klumme fra avisen)

Udgivet den 3. april 2014

Det er tid til ingenting Anø

Det er tid til ingenting Overskriften siger det hele. Men hvad mener jeg med den?

Foråret spirer, selvom det er koldt om morgenen, så mærker vi alle foråret. Der er anemoner i skoven og små spirer i haven. Solen har allerede gjort mine kinder lidt solbrændte en søndag ved bålet og hængekøjen.

Men selvom energien ligger på lur, oplever vi også tit, at vi ikke har energi om foråret.

Og det skal vi lytte efter. Vi skal lade op. Vi skal også spire lige så stille.

Som barn brugte jeg tit lange tider på at ligge på ryggen, gerne i solen, men brændeovnsvarmen kunne også bruges. Lå lige så stille i larmen fra familien og lavede ingenting. Tankerne rullede bare. Ingen mobiler, facebook eller youtube. Bare mig og min hjerne. Efter sådan en stund kunne jeg rejse mig igen og gode ideer med masker, mudderkager, marionetdukker eller maling dukkede op.

Sådan har jeg svært ved at gøre i dag. Der er mange opgaver jeg tyr til inden en pause. Jeg skal bare lige ordne det projekt og så det og det. Og så ender det tit med at dagen er brugt.

Men når jeg tager mig tid til at få opladet, så opdager jeg hver gang, at jeg derefter arbejder bedre, med bedre ideer og mere god energi. I stedet for de perioder, hvor jeg hele tiden trækker mig selv længere og længere. Ligger flere og flere opgaver på mig. Jeg føler mig mere og mere gennemsigtig og mine resultater bliver derefter; gennemsigtige og ikke helt skarpe. Jeg løser opgaver dårligere, når jeg ikke får tanket op. Derfor er det vigtigt at tage sig tid til ro og opladning, først derefter opstår de rigtigt gode ideer.

Det er ikke kun mig, som kreativ idémager, som taler for at det er tid til ingenting. Hjerneforsker Peter Lund Madsen er kendt for at huske os på den tid, hvor hjernen får fri. -”Hjernen har brug for perioder, hvor den ikke skal lave noget forudbestemt, og den kan lave lige nøjagtigt, hvad den har lyst til. Det er i de situationer, at de gode idéer opstår” har Peter Lund Madsen udtalt til et program på P3 nyhederne.

Mange mennesker bruger meditation eller mindfullness til at give hjernen fri. Jeg kan bare bedre lide at lave ingenting. I forskellige afslapningsformer kommer jeg let til at fokusere på om jeg gør det rigtigt, mediterer jeg på den rigtige måde, gør jeg det korrekt. Så bruger jeg mit fokus forkert, tænker jeg. Vi kan næsten ikke gøre det forkert, når vi bare skal lave ingenting.

Men det er nok lettere at give sig selv og andre lov til at meditere end at lave ingenting.

-Hvad laver du? -Jeg mediterer. -Nå, så vil jeg ikke forstyrre.

-Hvad laver du? -Jeg laver ingenting. -Nå, men så kom lige her og kom i sving.

Vi kan godt høre dialogen.

Det er bare en forkert holdning. Vi har så travlt med at proppe flere ting ind i vores liv. Børn skal have længere skoledage, alle arbejdspladser tidsoptimeres. Hvad nu hvis, vi egentligt skulle vende det på hovedet. Slap lidt mere af, så lærer vi hurtigere og arbejder bedre.

Mobil-internet-opgave-snakke-fri og glo-ud-i-luften-tid, gjorde måske i virkeligheden mere for resultaterne i Danmark hele vejen rundt.

Så kom endeligt i gang med din egen forskning på området. Lav ingenting og se hvad der sker med din hjernes blomstrende ideer.

Se klummen i avisen her: (de er forøvrigt gode til at sætte den fint op!): LINK til Djurslands folkeblad

Kærlig hilsen Ane Gudrun