Kategoriarkiv: Blogindlæg om sjæletegninger

Tipoldefar og togulykken

Jeg fik efter artiklen en en mail fra min moster, som forklarer den rigtige historie om min tipoldefar og togulykken og jeg synes gerne du må læse med:

“Kæreste Ane.

Det var fantastisk at være inde på din hjemmeside. Hvor er det smukt og specielt. Jeg var meget optaget af det.

Du får lige det jeg har fundet, som min farfar Anders har skrevet om min oldefar, din tipoldefar. Anton Bengtsson. Han så togulykken, mens den skete og ikke som du er citeret for. Jeg synes, jeg ville sende den rigtige historie. 

Søde Ane, det hele er så fint omkring dig.

De kærligste knus fra din imponerede gamle moster.

” – ANDERS:

” Det var en sommersøndag. Vi var ude at gå i skovene omkring Vejle. Min svigerfar gik forrest.  I ham lå trangen til at færdes i de store skove, en trang, der drev ham til skovs hele livet igennem. Han talte aldrig om sin barndom.

 Vi var kommet ud til Bybæk og der blev han pludselig ” væk ” for os. Han betroede mig senere på tomandshånd, at han havde set et tog løbe af skinnerne. Der var mange døde og sårede og han var dybt påvirket af det, han havde set. Han var ”væk” for os i ca ½ time. Og i den tid havde han set det hele, som havde han stået lige ved siden af.

Der var røg og jammer, folk der skreg, der var blod og glassplinter, toget var mast sammen.  En mand havde hængt med hovedet nedad i en vogn. En stor mand, sagde han. Det var d. 26. juli 1913. Bramminge ulykkens skæbnedag. Og den store mand, der hang med hovedet nedad og døde under frygtelige pinsler var den kendte agitator Peder Sabroe.

Som ung drev min svigerfar Anton sammen med nogle kammerater forsøg med tankeoverføring og hypnose. De prøvede sig frem indenfor det okkulte, indtil familielægen forbød deres kunster.

Men at Anton var synsk var der ingen tvivl om. En nat rejste han sig og sagde højt: Møllen i Vejle brænder. Og ganske rigtigt stod møllen i lys lue.

Folk kom til ham med deres bekymringer og sorger og nogle gange med en drøm om at han kunne finde en ring, der var blevet væk eller andre af den slags sager.

Anton blev udlært som møbelsnedker. Hvorvidt han var en dygtig snedker, ved jeg ikke, hans hjems møbler gav ingen oplysninger herom; men det var vel den gamle historie om smedens hest og skomagerens kone, der havde de dårligste sko.

Sin livsgerning og sit ståsted fandt Anton dog som søndagsskoleleder.

Allerede som 23 årig begyndte han som søndagsskolelærer i Metodistmenighedens søndagsskole og 5 år senere blev han leder af den. Denne gerning medførte at han kom til at stå i et særligt forhold til byens unge og han blev af dem benyttet som skriftefader og skriftestedet blev det tomme snedkerværksted efter arbejdstids ophør. Efter hans død stod der i avisen:

”Mange af disse gamle metodister var noget for sig selv. De var originaler der i mangt og meget tænkte deres egne tanker og gik deres egne veje. Broder Bengtsson var en af disse særprægede personligheder, som der efterhånden bliver så få af. Han bevarede sine ejendommeligheder til det sidste. Hans intelligens, fredsommelighed, renhed, trofasthed, – adskillige andre dyder og egenskaber kunne nævnes – var skattet af alle, der kendte ham, både trosfæller og arbejdsfæller – og mange er de mennesker, der står i taknemmelighedsgæld til ham. Dette forklarer, hvorfor der til hans begravelse var hundreder af mennesker, der ville vise ham, den jævne arbejder den sidste ære.” 

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Stinas gobelin

Her kan du læse Stinas oplevelse af, hvordan en sjæletegning også kan bruges, og hvad den kan gøre for én.

Stinas gobelin

“Jeg fik en vision om at lave et stort vægtæppe med et middelalderligt motiv/stil. Der skulle være bestemte symboler og temaer med. Jeg tegner selv nogenlunde, men slet ikke godt nok til at ramme præcis udtryk og stemning i min visualisering. Derfor kontaktede jeg Ane Gudrun over telefon og forklarede hende, hvad jeg havde set for mit indre blik.

Illustrationsskitsen jeg udførte til Stina

Ane formåede at ramme præcis det udtryk, jeg havde visualiseret, og jeg mærkede, hvordan jeg blev trukket dybt ind i en stemning og et møde med noget sjæleligt i billedet.

Stina ved sit store smukke vægtæppe

Jeg syede tæppet færdigt og et par år efter viste sig et nyt billede, der kaldte på at blive til virkelighed. Også denne gang ramte Ane Gudruns tegning dybt ind. Jeg husker, at jeg blev berørt til tåre, for der var genklang og en følelse af lindring eller en helende kontakt med noget indeni. Det kunne næsten føles som et minde eller et dybt savn, som pludselig stod foran mig.

Illustrationsskitsen jeg udførte til Stinas anden gobelin

Jeg er stadig i gang med det andet vægtæppe, og jeg glæder mig til at kunne hænge det ved siden af det første og daglig mødes med min sjæls erindringer

starten på gobelinen af Stina er under udarbejdelse

Det er ikke altid hovedet og den rationelle hjerne forstår sjælstegningerne, men lader man dem modstandsfrit lyse ind i hjertet mødes man med en helende kraft som sjælen forstår. Det gør godt.”

Raven i close up

Teksten herover er skrevet af Stina – Stina er bl.a. zoneterapeut og samtaleterapeut

Læs mere om hendes arbejder HER

Mvh Ane Gudrun

Artikel fra Nyt Aspekt

Her kan du læse en artikel fra Nyt Aspekt om mine sjælstegninger / sjæletegninger.

Artiklen er skrevet af Anni Simonsen, journalist for magasinet Nyt Aspekt

Forside fra Nyt Aspekt

“Tegninger kan noget, som ord ikke formår. En tegning kan være en præcis gengivelse af et motiv, eller den kan være en fortolkning. Eller et symbol. Ane Gudruns sjæletegninger er det sidste. Symboler, som dukker op i hendes hoved, når hun læser beskrivelsen af de situationer eller problemer, som hendes klienter ønsker at få belyst.

         Jeg har lige fået lavet en sjæletegning. I en mail til Ane Gudrun beskrev jeg kort min udfordring: relationen til min yngste (voksne) søn, som valgte mig fra ved skilsmissen imellem hans far og mig. Det er naturligvis smertefuldt, og jeg var nysgerrig på, hvilken indsigt en sjæletegning ville give mig.

         Da jeg mødes med Ane Gudrun, rækker hun mig straks tegningen. Min sjæletegning! Den er underlig, synes jeg først. Jeg mærker, at den påvirker mig, men jeg kan ikke sætte ord på.

Annis sjæletegning beskrevet i artiklen

         Normalt har man ikke Ane Gudrun foran sig, når man modtager sin tegning, men fordi jeg skal skrive denne artikel, har jeg muligheden for at ”forhøre” hende om, hvad symbolerne betyder. Troede jeg. Men bliver hurtigt klogere.

Artikel side 1-2 (side 3 længere nede

         Ane Gudrun aner det nemlig ikke. Hun har bare tegnet det, der dukkede op i hendes hoved, da hun læste min tekst. Hvad det forestiller, og hvorfor det lige er de farver, ved hun ikke. Det er helt op til mig at tolke tegningen.

         Har du slet ikke nogen fornemmelse af, hvad symbolerne betyder for din klient?

         – Jo, jeg kan godt tolke i det, men det gør jeg ikke. Det handler jo ikke om mig, og jeg er helt sikker på, at du kan tolke din tegning bedre, end jeg kan. Hvis jeg fortæller, hvad jeg tror, bliver jeg på en måde ansvarlig for betydningen, og det ville være forkert.

Et rum af fordybelse

Hvordan får du kontakt til klientens ”sjæl”?

         – Jeg ved det ikke. Når jeg læser teksten, får jeg et billede. Jeg snakker lidt med universet en gang imellem, men ellers sker det bare.

         – Jeg koncentrerer mig selvfølgelig – med alt hvad jeg laver – men det føles, som om nogen har sat et stik i nakken på mig, og så kommer det bare. Det er et rum af fordybelse. Om jeg så åbner det, eller det bare altid er åbent, det ved jeg faktisk ikke.

         Jeg skeler til min tegning igen – det lange hår. Som lille elskede min søn mit lange hår, og han blev meget vred på mig, da jeg fik det klippet. Grønt – hvis vi kigger på chakrafarver, er grøn hjertets farve. Hmm – mine hjerne arbejder på højtryk for at forstå, men det er stadig tåget. Og det store, lilla øre …

         Jeg har et interview, der skal laves, så jeg skubber tegningen til side og koncentrerer mig om Ane Gudrun.

         Hvordan startede sjæletegningerne?

         – Det var en opgave, jeg fik. Forfatteren Tanja Eskesen henvendte sig og bad mig om at lave en forside til Krigerens Bog, som hun netop skulle til at udgive.

         – Hun sendte mig et udsnit af teksten, og da jeg læste det, dukkede et billede op i mit hoved. Jeg tegnede en kvindelig kriger – det lå jo rimeligt til højrebenet – men jeg tegnede nogle symboler ind, som det viste sig, at Tanja har tatoveret på sin krop. Og vi havde aldrig mødt hinanden.

Tanja Eskesens forside som er beskrevet i artiklen

         Oplever du dig selv som et spirituelt menneske?

         – Overhovedet ikke. Jeg er vokset op i en helt almindelig familie. Vi har haft forskellige oplevelser, som har virket lidt overnaturlige, men jeg tror bare, det handler om at være i kontakt med energien omkring os. Min tipoldefar forudsagde en togulykke og ringede til politiet. Min søster fornemmer energi omkring sig. Ånder og den slags.

læs om tipoldefar og togulykken her

         – Da min mormor døde, var der en kardinalsommerfugl hos hende. Den var der igen på gravstenen. Og igen, da vi skulle tømme hendes hus – men vi taler ikke om det. Vi ved, at det er der.

         – Når det skal beskrives, bliver det nemt for alternativt. Det kommer til at virke uægte og gøgleragtigt. Og så forsvinder renheden.

         Så du betragter ikke dig selv som ”alternativ”?

         – I virkeligheden har jeg ikke lyst til at være alternativ. Altså – jeg kan jo godt lide det, men jeg har det virkelig svært med, når mennesker er lidt for ”alternative”. Hvis det skal være noget hokuspokus, kommer det til at virke påtaget og konstrueret. Det støjer.

         – Måske er det, fordi jeg selv støjede virkelig meget som teenager – kronraget og med piercinger. Jeg var så optaget af at vise verden en helt bestemt version af mig selv, at jeg slet ikke var i kontakt med, hvem jeg i virkeligheden var. Og det skabte en stor afstand.

Hvad vil det store øre?

Ud over at lave sjæletegninger er Ane Gudrun både forfatter og illustrator til børnebøger og tekster til unge. Allerede som barn var fortællinger og tegninger hendes ”ting”. Hun skrev i sin dagbog, at hun ville være ”forfatter, tegner, skuespiller – eller skjoldmø”. Både forfatteriet og illustrationerne har ret gode kår nu, og skjoldmøen er helt sikkert derinde bag den lange, røde fletning.

Artikel fra Nyt Aspekt side 3

         Tegningerne har altid være Ane Gudruns tilflugtssted. Hendes måde at omsætte sine følelser og oplevelser på. Og nu – med sjæletegningerne – også en måde at respondere på andre menneskers følelser og oplevelser.

         Min sjæletegning trækker igen i min opmærksomhed. Den gule farve ved lysken. Gul er farven for energi. Den er måske nok spærret inde, men stråler insisterende ud.

         Og det store øre. Jeg smiler lidt – jeg har lyttet og lyttet til min sønog insisteret på at få en forklaring. Det har været mit eneste fokus – ”sig noget til mig”. Er jeg for bundet af at ville ”høre” en forklaring?

         Jeg forstår Ane Gudrun. Det er kun mig, der kan tolke tegningen. Hendes tolkning ville komme fra hendes oplevelser og ikke give mening.

         Ane Gudrun, hvordan markedsfører man sjæletegninger?

         – Det gør jeg ikke. Kunderne finder mig. De kommer bare lige så stille. Og sådan tror jeg, det skal være.

         Du lever af at tegne og skrive. Hvor finder du din inspiration?

         – Alle steder. Rigtig meget i naturen. Nogen siger, at jeg er en heks – jeg spørger også træerne. Eller sætter mig under dem for at have ro til at lytte ind i mig selv.

         – Jeg har nok en hekseside. Jeg er ikke bange for dybet og mørket. Verden kan også blive fremstillet for god og lys og fin – det er den ikke altid. Der er også moser og skygger, og de er også en del af livet. Vi må gerne have begge sider med både i fortællinger og tegninger.

Samlet artikel fra Nyt Aspekt

         Den smukke, rødhårede heks skal videre med dagens opgaver. Jeg sidder tilbage med min tegning og har en fornemmelse af, at Ane Gudrun er en af dem, som man kan sende sine bekymringer til, og så omsætter hun dem til symboler på et stykke papir. Ikke rosafarvede symboler, som påstår at vise vej til løsninger og forløsninger, men metaforiske beskrivelser af, hvad der lige nu er på arbejde i sind og sjæl. Hvis jeg vil, kan jeg bruge det til at stille mig selv interessante spørgsmål:

         Skal øret være så stort? – Må den gule energi få mere plads? Måske endda slippes fri? – Skal kærligheden holde mig fast? – Er det på tide at klippe håret?

         Jeg har en fornemmelse af, at sjæletegneren fra Djursland stadig har meget at ”sige” til mig. “

Anni Simonsen er journalist og psykoterapeut, www.annisimonsen.dk

Ane Gudrun Øhrberg, kontakt@anegudrun.dk

Forside fra Nyt Aspekt

Vil du hellere læse artikel på PDF – så kan den downloads herunder

Læs mere om mine sjæletegninger / sjælstegninger HER

Kontakt mig på kontakt@anegudrun.dk for at høre mere om sjæletegningerne

velkommen hjem lille hjerte