Her kan du få mere at vide om bogen “Solvej elsker ord .. og monstre”

Her fortæller jeg lidt om tilblivelsen af “Solvej elsker ord … og monstre” og forlaget Ravn

Ane Gudrun fortæller om “Solvej elsker ord … og monstre”

Læs mere om Forlaget Ravn HER

Solvej er her en tur i skoven på hemmelige stier, det er hun nemlig også i bogen.

Solvej elsker ord. Hun elsker ord så højt, at hun siger dem hele tiden. ”Fiskestang, søpølse, kosteskaft, rugbrødsmad,” siger hun. ”Rumstation, nisse, halmstrå,” siger hun også, for hun elsker de dér ord. Hun kan også finde på at sige: ”Niklelås, smakmukkel, hæksøbob,” selvom det er volapyk. Nogle ord er Solvej alligevel lidt træt af, såsom: ”Vær lige stille, unge dame.” Det, synes hun, bliver sagt alt for tit. Så Solvej vil hellere gå nogle veje, hvor de ord ikke bliver brugt hele tiden. Nogle veje uden mennesker. Men nogen hører det. De lytter med. Nedefra.  

”Solvej elsker ord … og monstre” handler om at finde ud af, hvad man er rigtig god til … og så handler den om monstre.

”Solvej elsker ord…  og monstre” er den første udgivelse på Forlaget Ravn. Forlaget Ravn er mit eget lille forlag. Det er skabt med det formål at donere et beløb af overskuddet ved bogsalget til et godt formål.

Ved ”Solvej elsker ord … og monstre” vil 10% af overskuddet gå til opkøb af truet regnskov.

Noget af overskuddet går til finansiering af kommende projekter. Mit lille forlag er ikke en erstatning for mine andre forlag, men som en mulighed for en gang imellem at gøre en forskel.