Kærlighed til fejlene (klumme fra Avis)

Kærlighed til fejlene ane fur øhrberg anø

 

Vi er bange for fejl. Vi vil gerne fremstå fejlfri. At være uden fejl virker succesfuldt. Men fejlene er i virkeligheden roden til vores udvikling. Og også i det kreative virke må man hilse fejlene velkommen og se på dem.

Vi er et resultat af mutation. En cellesammensætning lavede fejl. Nogle af fejlene førte til ingenting, nogle af fejlene gav dårligt udfald og derved blev de ikke til noget, fordi cellesammensætningens gener ikke blev videreført. Men nogle af fejlene blev til succes. Cellemutationer/gen-fejl, som førte til lange halse, så giraffen bedre kunne nå de høje grene og styrkede derved sin overlevelse. Kolibriens lange tynde næb til at nå ned i blomsten, og få den fine nektar, som de andre fugle ikke kunne nå. Påfuglens smukke pyntefjer til at lokke en kommende mage til sig. Alt sammen gen-fejl/ mutationer, som førte til nye succeser. Men det er ikke kun på celle-niveau, at fejlene fører til nye og uopdagede ting. Der findes en forfatter, som har droppet computeren som sit skriveredskab og er gået tilbage til skrivemaskinens slå-taster, fordi han mener, at det på computeren er for let at rette fejlene.  Han har opdaget at fejlene til tider har budt ind med ideer, han ikke selv havde. En form for kreativ gen-fejl. Vi har med den nye teknologi mulighed for at sikre at fejlene ikke engang opstår. Computere der regner på former og farver og mønstre, på tal og ord, så fejlene ikke opstår. For vi vil ikke lave fejl.

Tidligere sagde vi om eksempelvis bygningsværker, at der skulle være fejl for, at man kunne se at bygningen var bygget af mennesker og ikke af gud. Selvom det handlede om frygten for at komme for tæt på det guddommelige, så synes jeg stadig, at der er en udseendemæssig gevinst i det synspunkt også. For netop det guddommelige er perfekt og for langt fra det menneskelige og de følelser vi mennesker har imellem hinanden og som vi ønsker at møde og spejle os i det kreative og det kunstneriske.

Det perfekte kan let blive for kontrolleret. Udtrykket bliver for stramt, og ”for rigtigt” og måske derfor også en anelse kedeligt. Vi ser ikke et menneske bag og derved kan vi ikke spejle os selv i det. Ikke spejle os i følelserne i der kreative, når fejlene er barberet væk.

Derudover laver vi ikke de fejl, som kan føre til ny viden og nye udtryk.

Det er selvfølgelig ikke alle fejl, som kan og skal bruges. Nogle fejl må forsvinde, men måske først efter, at vi har set dem grundigt i øjnene. Måske de bød på en nyt, som vi ikke selv var i stand til at skabe bevidst.

Hvis vores arbejdsgange bliver så kontrollerede og fortænkte, at fejlene aldrig kan opstå, så får vores billeder, musik og andre kreative udtryk aldrig lange halse, tynde næb og smukke prydfjer. Og det er der, hvor fejlene trækker os fremad.  – Så giv lidt kærlighed til fejlene.

Her er LINK til AVISEN

Venlig hilsen Ane Fur Øhrberg