Troede du også i starten at jeg solgte pels?

 

ane-gudrun-art

Navneændring

Siden 2012 ved opstart, har jeg bøvlet med, hvad mit firma skulle hedde. Det har heddet ”Ane Fur Øhrbergs tegnestue”, og det har været så umundret, at end ikke hårdtprøvende telefonsælgere kunne læse mit firmanavn op. Det har ellers nogle gange været rigtig skægt, at høre dem forsøge, men nu må det stoppe.

Og jeg overvejede også mit teenager-kaldenavn -Anø … men det faldt allerede, da jeg lige havde illustreret en bog som er oversat til 7 sprog og forfatteren skrev at hendes læsere ikke kunne finde min www.anø.dk hjemmeside. BØVL.

Men fra i dag, jeg har lige modtaget bekræftelse fra skat, hedder mit firma nu ”Ane Gudrun – art”

Det er der ingen øér, stumme h’er eller s’er i slutningen.  Og måske især vigtigt, slipper jeg nu for at folk altid forventer, at når man hedder ”Fur”, så sælger man pelsvarer.

Eller at når det er en tegnestue, så er man arkitekt… og jeg tegner faktisk meget sjældent huse.

Det dumme bliver bare nu, at få rette hjemmesider, domæner, mails, visitkort og mailadresser, så der venter en lille bakke, men jeg håber det hjælper på at huske, læse op osv, så jeg regner med at det bliver lettere i længden.

Navnet Gudrun kommer fra min mormor. Og jeg har altid elsket det navn. Det sjove er bare, at det gjorde hun ikke. Hun ville hellere hedde Marie. Men det betyder ikke noget for mig faktisk.

Men da vi skulle have døbt min datter, så gik jeg over kirkegården med hende i vognen, og pludseligt landende en sommerfugl på barnevognen. Det var den samme slags sommerfugl, som sad på min mormors gravsten, den samme slags sommerfugl, som sad i vinduet, som jeg lukkede ud, da tingene efter min mormors død skulle deles. Og mange andre steder omkring hende og hendes død. Den samme sommerfugl.

Jeg spurgte min datters far, om det var ok at datteren fik et ekstra navn, nemlig Gudrun.  Det hedder hun nu.

Jeg gik så længe  og var fascineret af hendes navn og har snakket stolpe op og ned igen, om at jeg også godt gad hedde Gudrun, efter min mormor.  Og så slog det mig, når jeg selv er sådan en, som råber op om, at man skal gøre, alt mulig som gør en´glad, så gælder det vel også for mig selv. Så nu har jeg fået et ekstra navn af mig selv og folkeregisteret i fødselsdagsgave og det har gjort mig så glad.

Gode tanker herfra (og husk at gøre noget som gør dig glad)

Ane Gudrun Fur Øhrberg