om Ane

Om Ane Gudrun

”I stort set alt jeg skaber inspireres jeg af eventyret og de finurlige fortællinger, både eventyrets lyse sider, men til tider også eventyrets dystre afkroge. Jeg har i mange år været meget fascineret af mine egne børns evne til at hengive sig i fantasien, og den fascination gør at mit hjerte specielt banker for barndommen, som en magisk tid,  vi skal værne om.”

Om Ane Gudrun

Her har jeg simpelthen taget hele teksten og læst korrektur på den, så du bare kan sætte den ind.

Om Ane Gudrun

”I stort set alt, jeg skaber, inspireres jeg af eventyret og de finurlige fortællinger, både eventyrets lyse sider, men til tider også eventyrets dystre afkroge. Jeg har i mange år været meget fascineret af mine egne børns evne til at hengive sig til fantasien, og den fascination gør, at mit hjerte specielt banker for barndommen som en magisk tid,  vi skal værne om.”

Hvem er jeg?

Jeg er Ane Gudrun. Jeg er forfatter, illustrator og foredragsholder.

Jeg er uddannet tekstforfatter ved erhvervsakademi Kolding og uddannet lærer i dansk, biologi, billedkunst og sløjd. Derudover har jeg en kunstskoleuddannelse i tegning, akvarel og akryl, og jeg har taget kurser i animation og stop-motion-film. Jeg har været klummeskribent for LokalAvisen Djursland, hvor jeg skrev om kreativitet. Jeg har arbejdet som lærer, så jeg kender min målgruppe særdeles godt.

Fortællingen er min store kærlighed, en tro følgesvend.

Fortællingen har fulgt mig hele livet. Helt fra jeg som lillebitte pige stoppede min mormor før godnathistorien og sagde til hende, at nu var det min tur til at fortælle hende historier. Usædvanligt, syntes min mormor.

Den følger mig som 10årig, hvor min far skriver en kalenderhistorie til mig. Hver aften skriver han et nyt afsnit til dagen efter. Da han fylder 50 år, illustrerer jeg historien til ham. Det bliver starten på et spændende bog-eventyr, der puster til en gnist i mig, som tænder et bål af ønsker om flere fortællinger.

Forfatter, tegner, skuespiller … eller skjoldmø.

Men gnisten og følgesvenden var der før. Jeg skriver tidligt i min dagbog, at når jeg bliver stor vil jeg være ” forfatter, tegner, skuespiller … eller skjoldmø.” Det hænger lidt sammen med de to sidstnævnte, men der var gnisten allerede tændt, og jeg kan glæde den lille fortids-Ane med, at forfatteriet og illustrationerne har ret gode kår nu … og at jeg stadig arbejder på at knække den med skjoldmøen.

(Læs her om mit foredrag: forfatter, tegner, skuespiller … og skjoldmø

Bøger der kalder fra reolerne

Fortællingen fulgte mig helt ind i min mormors stue med det tungt tikkende ur på væggen og ellers stilhed. Min mormor var rank og ret med eventyrlige blomsterranker på tallerkener og duge, og med hundredvis af indbydende bøger, som kaldte på mig fra reolerne.
Min mormor hed Gudrun, fra hende har jeg mit ene navn.

Fortællingen fulgte mig i mit barndomshjem, som bugnede af foredragsholdere, ofte forfattere, studiekreds, bøger, sange, og jeg skal give dig.

Kunstskole, animation og seminarium

Fortællingen fulgte med på kunstskoler, hvor jeg hele tiden puttede historier i mine værker. På animationshold, hvor jeg forsøger at lave fortællinger til mine tegninger. På lærerseminariet, hvor jeg lærte at formidle mine universer.

Mørket lurer forude

Men jeg bliver ikke ved at være god mod min følgesvend. Jeg tysser på mine fortællinger og gemmer dem i lukkede bøger. Jeg må blive fornuftig, og jeg afviser min trofaste følgesvend. Væk med ham. Som I alle gode eventyr, så lurede mørket forude, også i min historie. Der blev pludselig rigtigt sort i mit sind. Jeg jonglerede rundt som den tæmmede bjørn på markedspladsen, og jeg så mig selv styrte, da kæderne blev for korte. Jeg kunne ingenting. Dér i 2009 kunne jeg ingenting. Jeg følte, jeg stod ved en afgrund, som helten fra eventyret, der må tage den store kamp, som kan betyde liv eller død. Sådan føltes det indeni mig dengang.

Jeg griber om drømmen

Jeg besluttede mig, selv om jeg var bange, for at gribe drømmen og at lave et firma, jeg kunne putte alle mine fortællinger ind i. Jeg fandt nye marker, hvor mine ideer kunne gro. Og det var hårdt, men jeg ville leve for det, ikke dø af det som tidligere. Jeg lavede mange fejl og satsede forkert alt for tit, indtil en dag jeg gik i skoven. Jeg tror, at min følgesvend var med.

Et mål bliver næsten et giftermål

I naturen findes ofte den ro, som giver os de svar, vi mangler, og en klar, frisk sætning ryger ind i mit hoved. Jeg sorterer alt i mit firma efter den sætning, smider ud og ud og ud, indtil jeg til sidst står med mit helt klare mål, nærmest et giftermål med min følgesvend. Og dér tager det fat. Bøger bliver antaget ved forlag, samarbejdspartnere kontakter mig af sig selv, og min følgesvend, Fortællingen, begynder at trække vejret friere ved min side, da jeg tilbyder ham min hånd.

Hvis du vil høre mere om mine fortællinger i fremtiden, kan du skrive dig op til mit nyhedsbrev her i højre side af skærmen eller via dette LINK

(Læs et interview som giver dig mere viden om historierne,

bøger og illustration