Når jeg skriver bøger er mit mål først og fremmest at skrive en god historie. En, som er hurtigt i gang og som du ikke kan slippe. Det gælder både, når jeg skriver billedbøger eller længere tekster – en spændende historie frem for alt. Men derudover så har alle mine bøger et underlæggende plot/budskab, som du ikke behøver at vide for at læse bogen. Nogle er meget tydelige, andre er mere subtile. Det kan være ensomhed, mobning, børn med diagnoser (ADHD og autisme), mangfoldighed, kønsspørgsmål m.v.

I ved fuldmåne tager jeg fat på monsterbilleder. Hvem er egentligt monstret i vores fortællinger? Helt bagved ligger også et spørgsmål om misbrug, og hvem der er monstret i den sammenhæng … det lyder måske meget langhåret, men det er det egentligt ikke, for læseren vil måske aldrig nogensinde tænke over det, men det hjælper mig med at lægge en tyngde og en dybde inde i noget, som på overfladen ”bare” er en slags gyser/thriller. (eller “bare” en billedbog, letlæs m.v.)