Alle indlæg af ane

Om Vraget arvegods

Vraget arvegods har udgivelse i 2026

Bagsidetekst:

Alt kører for den 54årige HR-chef Morten Madsen – han har jobbet, lejligheden, bilen og udseendet. De to skilsmisser føles efterhånden mere som et karaktertræk end en udfordring. Han taler flydende moderne ledelsesjargon og new management-sprog. Han holder facaden oppe og fortiden på afstand, mens han deler nætterne med jagtbyttet fra Tinder.
Men da han får en opgave hos den ældre og excentriske godsejer Dagny Wedlersøe, begynder fortiden at indhente ham, og alt synes pludselig at gå galt.
En humoristisk og poetisk roman om slægter. Om arv og miljø. Om manderoller og kønsidentitet.
Og om det helt store spørgsmål: Giver det egentlig lykke, når en fugl skider på dig – og giver det også lykke, hvis alle andre gør?

”Det, jeg kigger på, ligner et af de fotografier, der altid er sat ind bag ved de inspirerende citater, jeg smækker op på storskærme til møderne i koncernen. ’Nogle gange vinder du, nogle gange lærer du,’ kunne der stå.
Men på en måde ligner det slet ikke. Dette billede skærer i mine øjne på samme måde, som en citron trækker vand i munden. Det er næsten for virkeligt. Havet virker for dybt, og solen for afslørende.
Og så lydene. Der er aldrig lyd på de billeder. Der er en stilhed, som tier og samtykker. Ja, nogle gange lærer du, samtykker stilheden.
Intet giver følelsen af samtykke her. Det skinner, bruser, rusker, hiver.
Et insisterende siv prikker mod mit ben gennem hørbukserne, da vinden presser det ind i stoffet.
En måge skriger skingert og klagende mod to råger, som hopper legesyge på stranden i brændingen.
Det slår mig, hvad de inspirerende citater mangler; sandet i ansigtet og fugt på tøjet.
Citaterne er for glatte. Virkeligheden mangler.
For hvad nu, hvis vi ikke lærer noget, men hvad, hvis vi reelt taber. ’Nogle gange vinder du, andre gange taber du … livet, førligheden, kærligheden.’”


Vraget arvegods

Skrevet af Ane Gudrun

Redaktør: Inge Greis

Forside-maleri: Nina Broen


Mangler du noget at læse nu, så kan du snuppe romanen Hengemt på flasker, som også er til voksne.

Til premiere på SoMe Syndflod

På søndag skal jeg til premiere på SoMe Syndflod på Aabyhøj Amatørteater. Et teaterstykke jeg har skrevet og senere fik udgivet hos Dansk Teaterforlag. Jeg glæder mig så meget, for det er første gang, det skal sættes op. Teateret skriver sådan om valget af stykket:

”Stykket er en skarp, satirisk og morsom fortælling om vores moderne digitale liv – om likes, statusopdateringer og den konstante jagt på opmærksomhed… også når verden (måske) er ved at gå under.

Hvorfor valgte vi netop dette stykke?

Fordi “SoMe Syndflod” rammer lige ind i tiden. Det er humor med bid – et spejl af vores hverdag i en digital verden, hvor vi måske scroller os selv lidt væk fra virkeligheden. Og så får vi alle sammen noget at grine (og tænke) over!

Morderisk humor, satire og genkendelige karakterer – alt sammen pakket ind i et sprudlende teaterunivers, som Aabyhøj Amatør Teater kan levere!”

Er det ikke for skønt?!

Men vidste du godt, at, da jeg var teenager, drømte jeg om at blive skuespiller? Men grundet en ond sceneskræk, som ramte hård, når jeg gik af scenen, så opgav jeg alt om det. Jeg har dog altid elsket teateret og den magi, som opstår i det sammenhold, der kommer om at skabe en forestilling. Derfor glæder det mig meget at have været med til at skabe den magi, … mens jeg kan sidde trygt som tilskuer. Sceneskrækken er heldigvis så meget væk, at jeg nu kan holde foredrag eller en tale, men jeg er så lettet over, at det ikke er mig, som skal huske alle de replikker og steder at befinde sig på scenen på de rigtige tidspunkter.

Men jeg kan mærke, at det ikke er sidste gang, jeg skriver et teatermanus.

Læs mere om SoMe syndflod HER og HER

Om kropsidealer og at børn hører dine ord

Vi har hørt, at vi skal tale ordentligt til vores krop. Der er især vigtigt, når der er børn, der lytter på vores ord, som det kan læses i denne artikel fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

I Lidt besat og andre rim for børn har jeg vendt denne lidt på hovedet, hvor der er et barn, der ikke forstår, hvorfor mor dog kan tale så grimt til en krop, som har lavet hende.

Det er mit lille råb om at elske din krop, som den er. Tænk alt det den kan.

Du kan læse mere om Lidt besat og andre rim for børn HER

Skive bibliotek – Fabeldyr

I samarbejde med børn lavede jeg et forløb på Skive Bibliotek, hvor børnene sammensatte nogle helt FANTASTISKE væsner af natur.

Vi bladrede i naturbøger, og ungerne fandt på væsner. Ud fra disse tegninger sammensatte jeg nye væsner, så alle børnene fik noget med fra forløbet. Jeg rentegnede væsnerne, som senere blev tryk på store klistermærker (tryk på begge sider), som blev klæbet på glaspartiet mod bibliotekets børneområde.

Skønt projekt – jeg elsker, når børnene bliver glade og kan se sig selv i projektet.

Ane Gudrun – forfatter og illustrator

Se flere opgaver fra kunder HER

Måske sparer Jobnet penge på deres Ai, men jeg mister dem

Jeg var få sekunder fra at sende en faktura på arbejdstimer til Jobnet …

Jeg var få sekunder fra at sende en faktura på arbejdstimer til Jobnet, og hvis du vil vide, hvorfor, så skal du tage med mig tilbage til søndag d. 24. august, hvor jeg tjekker min firmamail. Ja, det gør vi selvstændige søndag, selvom vi godt ved, at vi burde holde weekend.

I min mailboks ligger en besked, som omtaler min annonce på Jobnet. Afsenderen kan dog ikke finde selve stillingsopslaget, men sender alligevel en ansøgning. Personen virker både ægte og seriøs, så det er ikke den evindelige spam, men jeg undrer mig alligevel og svarer, at jeg ikke har nogen opslag på Jobnet, men ønsker selvfølgelig ansøgeren held og lykke. Da vi forfattere har en vis afhængighed af researche, giver jeg mig alligevel til at undersøge det. Overraskende nok har jeg en ”stilling” på Jobnet, som er beskrevet som en fuldtidsstilling. Linket på Jobnet leder direkte hen til min hjemmeside og en blogpost, som omhandler, at mit forlag skifter logo.

Min hjerne slår et øjeblik ud i fuld lammende panik, for jeg har ikke slået noget op, og blogposten omhandler slet ikke job. Alt imens begynder jeg at få ansøgninger på det ikke eksisterende job, og jeg ser ind i en kommende arbejdsdag, hvor tiden skal bruges til at sende afslag, for hvor mange kan der nå at komme, da det er søndag og Jobnets support er lukket. Det eneste jeg kan gøre, er at skrive til support og vente.

Da jeg mandag ved 11tiden endnu ikke har hørt fra Jobnet, og da jeg stadig kan se ”mit jobopslag” på Jobnet, og da jeg stadig modtager ansøgninger, ringer jeg til support. Supporten oplyser mig, at det er deres Ai-system, som trawler internettet for job, som den selv lægger op på deres side, og vedkommende vil selvfølgelig betrygge mig med, at de da bagefter kører en grundig kvalitetssikring. Bemærk venligst ordet bagefter. Da jeg brokker mig over, at det gøres i den rækkefølge, forklarer en meget træt support-person mig, at de da ikke har tid til at gøre det før; det drejer sig jo om flere tusinde.

Jeg beder vedkommende om at tage kritikken med videre, så det ikke sker en anden gang. Det kan sandelig ikke lade sig gøre, jeg må skrive til en ny support. Jeg begynder derefter at skrive med lidt større bogstaver, jeg skriver:

Jeres søgemaskine har fået en af mine blogposter og mener, at det er et jobopslag. Jeg begynder at modtage mange ansøgninger på “stillingen,” og jeg er er top-irriteret over, at jeg skal bruge tid til at sende afslag. Og tænk alle de mennesker, som sidder og bruger tid på at ansøge på et opslag, som ikke eksisterer. Jeg har ringet til jeres support, som siger, at det er almen procedure, at søgemaskinen selv sætter stillingerne på, og at det først EFTERFØLGENDE godkendes af et menneske. Det er absolut ikke en god metode. Jeg har bedt om at få stillingen fjernet, men derover så synes jeg, at I skal finde en metode, hvorpå det ikke sker igen. Min blogpost handlede ikke om job overhovedet, så jeg kan ikke vide, hvornår det sker igen. Jeg ønsker svar på, hvordan I undgår, at jeg står i samme situation igen.

Supporten svarer: Der er blevet oprettet et filter, så der fremadrettet ikke hentes opslag fra jeres hjemmeside. Supporten vil fjerne opslaget på Jobnet.dk, så snart det er muligt, men på grund af driftsforstyrrelser er det i øjeblikket ikke muligt for supporten at fjerne annoncen. 

Jeg hiver mig selv anstrengt i håret. I forvejen har Ai snuppet job fra skribenter, grafiske designere og illustratorer i sølle tegninger, hvor aber får seks fingre, og hyæner får hove – skal Ai nu også til, ikke bare at tage mine jobs, men give mig og andre mere arbejde?

I mit hoved kører spørgsmål rundt, som jeg slet ikke gider beskæftige sig med:

Er det ok, at en offentlig instans selv henter blogposter på tilfældige hjemmesider?

Har Jobnet tænkt sig at sætte et filter på alle hjemmeside, – for på min blogpost var der ikke nævnet et ord om ledige stillinger, så Ai kan vel vælge en privatpersons blogpost om lystfisker fifs, om strikkeopskrifter eller en swinger klubs-årsberetning?

Er det overhovedet ok, at den selv finder job – der kan jo være brancher, hvor man ved, at man får så mange ansøgere, at den ikke absolut ikke skal på Jobnet?

Hvem betaler min arbejdsløn for at bruge tid på at skrive med deres support og at sende afslag til de ansøgere, som har brugt tid på at undersøge min forfatter/illustratorvirksomhed og at skrive en ansøgning? Gør Jobnet?

Er det overhovedet lovligt, da det for mig minder om chikane, som at tilmelde folk til abonnementer, de ikke selv har bedt om?

Og er det ok, at andre bruger Ai for at spare tid og penge, som reelt koster andre tid og penge?

Slutteligt spørger du måske, hvorfor jeg ikke sendte den faktura på arbejdstimer …, fordi jeg er et menneske, som reelt er bange for, om de ting jeg gør, kan få en konsekvens. Fordi jeg er et menneske og ikke en Ai.

Tak for ordet.

Forfatter og illustrator Ane Gudrun

Børn skal ikke gå i vores gamle sko

I weekenden var jeg på messe, hvor jeg bl.a. kom i snak med to bedsteforældre. Kvinden nævnte, at hun havde købt Niels Holgersens vidunderlige rejse til sine børnebørn og havde fået lidt skæld ud over, at den var for uhyggelig, så nu turde hun ikke købe flere bøger. Og så er det jo, at jeg har svært ved at holde min mund. Om Niels Holgersens vidunderlige rejse er for uhyggelig, gider jeg ikke diskutere, men jeg kan dog aldrig lade være med at pointere, at jeg synes, det er lidt tosset, at vi kun køber bøger, som vi selv kendte fra barnsben. Niels Holgersens vidunderlige rejse er udgivet i 1906, vil jeg lige sige  … og om lige netop den bog kan sige noget til børn i dag handler det heller ikke om, men jeg kom i tanke om leder jeg skrev i Bogmarkedet i 2020 om hele tematikken med at ’give vores børn vores aflagte sko’ – for hvordan kan børn få hjælp til deres tematikken, hvis bog-spejlet er fra 1906 … og læselysten hos børn bliver nok heller ikke styrket ved over 100 år gammelt litteratur. Vi andre vil jo heller ikke udelukkende pløje rundt i de gamle klassikere.

Her kan du læse artiklen fra bogmarkedet. (artiklen er desværre forsvundet fra Bogmarkedet, men du kan finde den herunder):


Børn skal ikke gå i vores gamle sko

 Leder 01/10/2020 Ane Gudrun (/forfatter/13211)/ leder/ kronik

 Billedbogen tegner et billede af den verden, vi lever i, og kan tage fat i moralske spørgsmål i barnets verden. Bør børnene så nøjes med de gamle billedfortællinger fra dengang, Ruder Konge var knægt?

 Jeg læste en lidt sørgelig opremsning af fakta om børnelitteratur i forfatterforeningens medlemsblad, og det har jeg gået og tygget på nogle dage. Det har fået mig til at tænke på en udtalelse, jeg hørte, da jeg begyndte at skrive børnebøger:  ”Der findes så mange gode børnebøger, fra da jeg var barn, så hvorfor skabe nogle nye.”

Jeg prøvede at forklare hende, at hun da heller ikke vil kunne nøjes med at læse ‘Moby Dick’ af Melville og ‘Erasmus Montanus’ af Holberg. Vi vil kunne spejle os i den litteratur, vi læser lige nu. Det samme gælder for børn. Dette er et råb om vigtigheden af de nye børnebøger, som pryder hylderne på biblioteket, men desværre ikke så meget i boghandlerne, og om vigtigheden af, at vi vågner lidt op … for ungernes skyld.

 Billedbogen lider

 Jeg er forfatter og illustrator, og billedbogselsker. Størstedelen af mine udgivelser er til børnehave- og indskolingsbørn, og som tidligere lærer synes jeg faktisk, at jeg kender den målgruppe særdeles godt. Jeg gør mig umage hver gang med at lave indhold, som ungerne direkte eller indirekte kan bruge i deres hverdag. Temaer, ord og illustrationer, som er tidssvarende, og mine forfatterkollegaer gør sig virkelig også umage. Men så burde alt jo være fryd og gammen, men det er det bare ikke. For billedbogen lider og det er så synd, for de nye billedbøger på markedet kan være med til at flytte tanker hos børn på en rigtig god måde. Vi kan bruge timer på at forklare et dilemma; det kunne være, at man ikke må lyve, men det er først, når vi trækker ‘Peter og Ulven’ op af hatten, at børn forstår, hvad der kan ske. Det er dét, fortællingerne kan. Men det er ikke ment udelukkende moraliserende, som i ‘Peter og Ulven’, men som spejling på sig selv. Jeg har blandt andet lavet en historie om en elefant på Ottos værelse, som vokser og vokser, hver gang han ikke får sagt fra. Den forsvinder først, da Otto får sagt fra overfor sin stride lillesøster. Fortællingerne i bøgerne giver fysiske hjernebilleder på dét, som et dilemma rummer, og det hjælper til handlinger. Danske nulevende forfattere kæmper for at give lige netop nutidige børn de fortællinger, som giver hjælp til at kunne spejle sig i den virkelighed, de går i lige nu.

 Der er aldrig blevet udgivet så meget god børnelitteratur som nu, men samtidig er der aldrig blevet indkøbt og læst så lidt. Og det på trods af at man ved, at evnen til at kunne læse og forstå har stor betydning for børns fremtid. Når vi så skal læse for børn, så vælger vi de klassikere, vi selv fik læst, da vi var børn.

 Tiderne skifter

 Studier viser nemlig, at vi forældre og bedsteforældre kun låner og køber klassikere, som vi selv kan huske. Og der er ikke noget galt med klassikere, det eneste lille minus ved det er, at de nye problematikker og virkeligheder ikke afspejles i klassikerne.

 Det er jo blandt andet derfor, der bliver lavet ny litteratur, fordi danske forfattere ser problematikker, som de mener at kunne hjælpe børn med. Jeg har skrevet bøger om mangfoldighed, om samme-køns-forældre, om at sige fra, om kærlighed til naturen, om årstidernes skiften, om mobning og så videre. Selvom nogle af temaerne i klassikerne er de samme, så er det bare en ny virkelighed, børnene skal spejles i både på ordfronten, men også i illustrationerne. Forfatterne og illustratorerne knokler for det, men hvad nytter det, hvis pædagoger, forældre og bedsteforældre stadig køber og låner Peter Pedal og Lange Peter Madsen, bøger jeg selv elsker, men børn nu fortjener også deres egen tidssvarende litteratur.

 Man kan lægge sig på ryggen og sige: tiderne skifter. Men jeg synes, vi skylder børnene i det mindste at forsøge at tilbyde dem ny litteratur at spejle sig i.

Børn skal ikke gå i vores gamle sko

 Men undskyld, kære børnebogsforfatter, hytter du ikke bare dit eget skind nu? Jo, det kan man sige, men når nu de danske forfattere gør sig så umage for at hjælpe børn, forældre, pædagoger og lærere med at lave tidssvarende litteratur, så må man gerne trutte i sit eget horn, når det samtidigt er for den kommende generations bedste. 

Så næste gang du skal læse eller købe litteratur til og for børn, så vær lidt mere modig, og husk, du ville heller ikke selv blive ved med at læse ‘Moby Dick’ og ‘Erasmus Montanus’.

Gæstekronikør Ane Gudrun er forfatter og illustrator


Slutteligt vil jeg tilføje, at jeg ville have skrevet noget lidt anderledes i dag i 2025 bl.a. om ‘Der er aldrig blevet udgivet så meget god børnelitteratur som nu,‘ – for det punkt er jeg ikke helt enig i længere. Det kan du læse mere om i en af min kommende blogposter om Ai-indtoget i børnelitteratur.

kærlig hilsen Ane Gudrun – forfatter og illustrator

Her er link til bogen med Elefanten, jeg skriver om.

Forfatterterapi podcast med Jesper Riel og Ane Gudrun

Forfatterterapi med Jesper Riel (sommerspecial) – om min kommende roman, om den usympatiske hovedperson, om hvor farligt det er at udgive bøger … og om at blive venner med ordet ’finurligt’.

Dette skriver Jesper Riel om afsnittet: ”Ane Gudrun var med fra Randers, og jeg var virkelig glad for, at hun sagde ja, for jeg sidder altid tilbage med en rendyrket glæde over livet, når jeg har talt/været i selskab med Ane. Hun er kreativ, drømmende, sjov, eftertænksom og FINURLIG!”

(Skal du ikke med i en skrivegruppe i Odense, så kan du hoppe til 4.27 😊)

(I podcasten nævner jeg bl.a.: Nina Broen kunst , Inge Gries, Thomas Arnt – Forfatter, Forfatter Ella Andrup hvis du gerne vil vide, hvem vi taler om.)

Du kan finde flere podcast her

Regnskovscertifikat af Ane Gudrun på Verdens Skove

Køber du nogle gange blomster til en vært/værtindegave, så kan du slå to fluer med et smæk; købe en buket og hjælpe naturen.

Jeg har støttet Verdens Skove med en illustration af en buket med søde regnskovsdyr i buketten, som hedder “En buket fuld af kærlighed til naturen.” Hvis du går ind på Verdens Skove, så kan du bestille en buket til en du holder af.

Kærlig hilsen Ane Gudrun – forfatter og illustrator.