Kategoriarkiv: Blog/ Klummer

Vupti, så er man blevet slotsforvalter – podcast

Vupti, så er man blevet slotsforvalter – Mads Hedegaard – Vilde beslutninger – Ravneperspektiv

Tag med på et nutids-eventyr med slotsforvalter og direktør Mads Hedegaard. Mads er, for at bruge hans eget ord, gået fra middel-klasse-Mads til at være både direktør, slotsforvalter og campingfatter, … men hvordan er det sket, og hvilke vilde beslutninger, har Mads truffet, som har ført til det?

Du kender drengen fra alle eventyrerne om en snu og frisk ung mand, som rejser ud og ender med at få slottet og det halve kongerige. Den dreng som må arbejde hårdt med at lære et håndværk, for eksempel som i bord dæk dig. Altså den dreng, som ikke bliver snydt af krofatter vel at mærke.  Du kender også Klods Hans, som finder en krage, en træsko og noget pludder, fordi han ved, at det er et godt pr-stunt ved prinsessen og skriverne og oldermanden. Forestil dig ham nu. Hvis han skulle på sådan et eventyr, i dag, hvor deres findes computere, salgsstrategier og marketing, hvordan vil det så se ud.

’Vupti. så er man blevet slotsforvalter’ er en del af podcast-serien Vilde beslutninger af Ravneperspektiv

Gæst: Mads Hedegård 

Klippet og tilrettelagt: Ane Gudrun (www.anegudrun.dk)

Musik: Thomas Arnt

Intro- og outtrospeak: Sigurd Ø.

Sparring: Eskild Ø.

Lavet i samarbejde med Forlaget Ravn (www.forlagetravn.dk)

Udgivelsesdag af Hengemt på flasker

Jeg kan høre fløjter pifte og jubel-hujen. Jeg bilder mig ind, at de unge mennesker i dag også fejrer udgivelsesdagen af Hengemt på flasker. Jeg synes, det er flot, at en flok unge mennesker fejrer den bog på deres sidste skoledag. 😀

Jeg vil nu krydse mine fingre og håbe på, at Hengemt på flasker bliver ved med at modtage så meget kærlighed, som anmeldelserne/tilbagemeldingerne har været indtil videre.  

(Indrømmet – jeg har i virkeligheden ikke psyken til dette game (som man også kan høre i min podcast Ravneperspektiv))

Husk, at bogen er kommet til salg. Flere boghandlere har allerede købt den hjem til deres butikker, men ellers kan den altid bestilles. Jeg har den også til salg på min hjemmeside, men kig endelig rundt i fysiske og online butikker, for nogen boghandlere laver fine tilbud, kan jeg se.

Køb bogen HER

Skibstømrer af Guds nåde – Podcast

Skibstømrer af Guds nåde – Peder Toft – Vilde beslutninger – Ravneperspektiv

Tag med på et nutids-pirateventyr med skibstømrer Peder Toft. Peder er ved at bygge et kæmpe piratskib i sin forhave, men hvorfor har han taget sådan en vild beslutning? … og hvor mange vilde beslutninger tager man udover, når man er en næsten-ægte pirat?

Har du læst skatteøen? Hvor den unge Jim Hawkins stirrer ud over havet og længes. Eller måske kender du Jack Sparrow med sin store kærlighed til havet og sit skib, men hvor hele den nationale flåde er efter ham. De historier, hvor sørøver kommer op og slås på den lokale knejpe, har en kvinde i hver havn, og hvor havet bor i dem. Hvis en ægte Jim Hawkins skulle lande ned på den jyske hede i vores tid, hvordan ville han takle e-Boks, den nationale flåde af skattevæsnet og den udlængsel, som altid bor i en ægte sejler?  

’Skibstømrer af Guds nåde’ er en del af podcast-serien Vilde beslutninger af Ravneperspektiv

Gæst: Peder Toft

Klippet og tilrettelagt: Ane Gudrun (www.anegudrun.dk)

Musik:Thomas Arnt

Intro- og outtrospeak: Sigurd Ø

Sparring: Eskild Ø.

Lavet i samarbejde med Forlaget Ravn (www.forlagetravn.dk)

Stille hjerte -udgivelsesdag

29. Feb., dagen, hvor Stille hjerte har udgivelsesdag.

Bogen er en billedbog for voksne. Den er lidt barsk og sproget er råt … men handlingen forhåbentligt også livsbekræftende.

Om Stille hjerte:

‘Stille hjerte – et illustreret tekstværk i seks tableauer’ er et lille tekstværk, som er fuldt illustreret i s/h illustrationer. Det lille tekstværk handler om forfatteren Ian Winther, som grundet sit misantropiske verdenssyn, slås med at forstå sine følelser til solskinskvinden Liv Sommer.

Sproget er råt, og historien rummer flere intertekstuelle referencer.

Læs om Stille hjerte HER

Interview om Ved Fuldmåne

Hos Bogreden hos Monika

Jeg er blevet interviewet af bogblogger Monika og herunder kan du læse interviewet. Noget af interviewet foregår gennem billeder. Du kan bladre i nedenstående galleri.

—-

✨Forfatter Fredag✨

Nu kan du læse om forfatteren Ane Gudrun ‘s tanker bag den seneste bog ‘Ved Fuldmåne’ længere nede 👇og swipe i billederne 👉.

📚 Med dine egne ord, hvordan vil du så beskrive ’Ved fuldmåne’?

Den handler om Ingeborg som lever et på en måde lidt kedeligt liv, et meget sikkert liv. Hun er populær, hun ved hun har det godt og hun trives, har den rigtige kæreste som folk synes hun passer godt sammen med. Men hun er forelsket i ham her Sylvester og det vil hun ikke erkende, og det er noget af det jeg synes har været skægt ved også at skrive den her bog. I lang tid prøver hun at skjule det for sig selv, men læseren ved det godt, så hun er en løgnagtig fortæller. Sylvester han er lidt et symbol på det der liv som er væk fra normen, som får ens hjerte til at pumpe. Han er så forsvundet og bogen handler lidt om at finde ud af hvor han er kommet hen. Ingeborg arbejder på det der hedder Kødhuset, den lækre familierestaurant ved Kisser, og der arbejder hun sammen med Hattie som er hendes allerbedste ven, og de bliver hvirvlet ind i at finde ud af hvor Sylvester er. Samtidig ved hvert andet kapitel cirka, er der sådan en du-fortæller, hvor man får indtrykket af at der foregår noget rigtig klamt.

📚Hvad har inspireret dig til at skrive den her historie?

For det første så elsker jeg at tage nogle af de her lidt klassiske troper; En pige er forelsket i to drenge-tropen, og så fucker jeg det hele op. Lidt ligesom i ’Forbandet OnsDag’ hvor der foregår et klassisk trekantsdrama, men at det faktisk slet ikke handler om det, men mere om gruppepres.

I ‘Ved fuldmåne’ har vi den her pige her som står overfor valget mellem det sikre liv og det svære liv, det der får hjertet til at banke og gør én glad. Et eksempel på det kunne være at være en homoseksuel mand og leve med den kvinde hele sit liv og det kører derudaf, eller du kan også vælge den mand du rigtigt er forelsket i, selvom det er det usikre valg. Jeg ville gerne have det her dilemma med et liv der er nemt at leve, men det slår dig langsomt ihjel, hvis du ikke vælger det du er skabt til. Det var det allerstørste plot jeg gerne ville have ud her, og så har jeg pakket det ind i en lækker gyserterminologi.

Ane Gudrun hos bogredenhosmonika 1
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

Læs mere om bogen HER

Månedens forfatter hos Bogredenhosmonika

Jeg er månedens forfatter hos Bogredenhosmonika i februar 2024 – Monika og jeg havde en lang og spændende snak over nettet. Du kan læse interviewet her (dele af interviewet findes som ord på billeder):

Jeg har haft fornøjelsen og nu kan du også lære Ane Gudrun og hendes forfatterskab bedre at kende, da hun er månedens forfatter.

Fortæl noget om dig selv:

Jeg hedder Ane Gudrun, jeg er forfatter og illustrator, og jeg har faktisk fået skrevet over 30 bøger har jeg fået talt mig frem til. Min første udgivelse var i 2015, så jeg har snart 10 års jubilæum.

Jeg startede med at skrive bøger i lang tid før, sådan nogle realistiske voksenting, der handlede om mennesker som havde det megasvært. Dem fik jeg bare aldrig held med at få ud på noget forlag. Når jeg kigger tilbage på nogle af de romaner jeg har liggende, er jeg ret glad for det, for der var nogle af dem som var virkelig hardcore og tunge i det. Men så begyndte jeg også at skrive de her børnebøger og der var der bare ligesom lidt mere hul igennem. Sideløbende har jeg stadig lavet gysere og de der lidt tunge voksenting, som er blevet noveller jeg har fået udgivet og som jeg faktisk er vendt en lille smule mere tilbage til, kan jeg godt mærke, for jeg interesserer mig lidt mere for det psykologiske der sker mellem mennesker.

Hvordan begyndte du at skrive?

Jeg var ikke ret gammel da jeg skrev et eller andet der hed noget med ’Støvfolket’, jeg kan ikke helt huske det, men her havde jeg limet siderne sammen med sådan noget kantebånd og syet siderne sammen, så jeg havde min egen bog. Da jeg var på efterskole lavede jeg også sådan en lille novellesamling som årsopgave, så jeg har skrevet længe, længe, længe.

Ane-Gudrun-hos-bogredenhosmonika-8
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

Læs om mere mine romaner HER

Farvel til 2023

Når der er et nyt år på vej, så plejer man ofte at lave status over det gamle. Og 2023 har været et meget tænksomt år for mig i mit lille firma. I 2023 har jeg fået udgivet to bøger; ’Ved Fuldmåne’ og ’Skriveøvelser og Skrivelege’. Jeg har fået udgivet to lydbøger ’Ved Fuldmåne’ og ’Perlevenner-serien’. Men jeg oplevede også, at jeg blev ramt af manglende lyst til at lave bøger, hvilket ikke ligner mig. Derfor måtte jeg tænke over, hvad jeg egentligt ville; hvilken retning og hvilket udtryk. Og jeg må indrømme, at det var hårdt at mærke, at noget, som jeg troede var mig, slet ikke var mig. Men da jeg havde sluppet det, så var det, som om der kom hul i skydækket, og inspirationen kom tilbage med fuld kraft. Bl.a. lagde jeg en halvfærdig ungdoms-gyser i skuffen, for at tage hul på et teatermanus for voksne, som får udgivelse på Dansk Teaterforlag. Så året 2023 har været som illustrationen; der sker mere under overfladen, end hvad der ser ud til. Og lige nu sker der rigtigt meget, som ikke helt er klart til at stige til overfladen endnu.  Jeg håber, at I fortsat vil følge min rejse … på trods … eller måske fordi … jeg byder på nye sider af mit forfattervirke i fremtiden.

kærlig hilsen forfatter Ane Gudrun

’Humoristisk, velskrevet og aktuelt’

’Humoristisk, velskrevet og aktuelt’ – med de ord fik jeg antaget mit første drama ‘SoMe Syndflod’ på Dansk Teaterforlag. Det vil sige, at jeg faktisk må kunne kalde mig for dramatiker, hvilket gør mig ret stolt, for det er altid lidt farligt at kaste sig ud i noget, man ikke har prøvet før, og hvor der kun er en idé til at bære det.  

SoMe Syndflod begyndte jeg at skrive på i sommer, hvor jeg var fanget lidt i en genre, som jeg ikke var glad i. Derfor prøvede jeg noget helt nyt. Og inden jeg lige skriver kort om, hvad SoMe Syndflod handler om – Jeg skrev den altså FØR oversvømmelsen i DK, ja kald mig bare synsk. ;-D

Om SoMe Syndflod: ”Hovedplottet: Stærk samfundskritik af mennesker, som har travlt med internet og ligegyldigt pjat, mens verden brænder. (i dette tilfælde drukner)

Ni personer bliver fanget på et hotel i regnen. De er nødt til at interagere med hinanden og flettes derved ind i hinandens skæbner. Imens de er på hotellet, stiger vandmasserne udenfor vanvittigt. Personerne har alt for travlt med deres egen agenda til at opfatte den store trussel, som truer dem udenfor. Derudover dukker der også et lig op. Karaktererne fremstilles karikerede både i væremåde og i kostumer for at understrege pointerne.”

Jeg fortæller mere om SoMe Syndflod senere. Jeg ville bare lige fejre kontrakten.

Læs mere om SoMe Syndflod HER

Opgaver til børnehaver -sprog

Arbejder du en i børnehave eller kender du en der gør?

Kender du BørnehavEreolen?

BørnehavEreolen til institutioner er et nationalt tilbud til børnehaver, som benytter eReolen. Tilbuddet skal inspirere til at bruge eReolens børnebøger og på en praksinær og brugbar måde inspirere til nye, sjove måder at arbejde med digitale bøger. I tilbuddet findes ideer til remselege, kreative aktiviteter og vejledninger til digital læsning, som kan sætte skub i snakken om bøgernes universer og karakterer.

Citat fra BørnehavEreolen

Det er et tilbud til børnehaver om hjælp til konstruktiv brug af det digitale bibliotek. På siden kan du nu finde opgaver, som jeg har lavet til ‘Solvej elsker ord og monstre’, der kan bruges af de store børn i børnehaven.

Normalt laver jeg undervisningsmateriale, som passer til indskolingsbørn, (Jeg har også lavet Tegneøvelser og Tegnelege, som passer til hele folkeskolen) men i samarbejde med biblioteket/eReolen har vi lavet noget, som passer ind i børnehaven. Opgaverne lægger op til leg med sproget, som er en af børnehavens fokusområder … derudover kan man også snakke om, hvilke følelser, Solvej har. Materialepakken indeholder:

4 stk. malebogssider

3 stk. Tegn dit eget monster ud fra et vrøvlenavn

1 stk. Tegn dit eget monster – find selv på navnet

Find Solvej elsker ord … og monstre som fysisk bog HER