Der skal også være plads til:

De dominerende mødre, de følelsesmæssigt utilgængelige mødre, de distancerede mødre, de nedbrudte mødre.

I hvert fald i litteraturen, … for vi har brug repræsentation.

Men der skal også være plads til de dejlige:

Du skylder mig slet ikke noget

Min lille mor,

når jeg bliver stor,

så skal du sidde på mit ben,

og så bli’r du en lille en.

Min lille pige,

husk nu lige,

at du jo selv vil få,

et lille barn at passe på.

Min lille mor,

jeg ved, at når jeg gror,

så gi’r jeg alle kys og kram igen,

som jeg skylder dig, min ven.

Barn, du skylder mig slet ikke noget,

tænk på alt det gode jeg har fået

af min egen far og mor,

før jeg selv blev stor.

Mor, så vil jeg godt ha’ mange flere

af kram og kys og meget mere,

og jeg lover dig at ta’ min tørn,

engang når du får børnebørn.

(Rimet er fra ‘Lidt besat og andre rim for børn’)

GLÆDELIG MORS DAG!

KH forfatter Ane Gudrun