Fra i morgen vil jeg nemlig gå på juleferie. Jeg vil selvfølgelig stadigvæk tjekke min webshop for handler og sende ud. Jeg vil højst sandsynligt også skrive et par kapitler i ny og næ, men mest vil jeg nyde ferien.
Jeg vil læse bøger, lave krea-projekter og måske lave nogle retter, som jeg aldrig har prøvet før. Og så vil jeg gå ture med Ravna, som er min nye trofaste følgesvend ud i naturen om det regner, blæser eller sner.
2024 var på en måde et underligt år i mit lille firma. Jeg har haft mange tanker om, hvor jeg vil hen med mit forfatteri og mine illustrationer. Nogle af tankerne har været tanker om at drosle ned, andre tanker har været om at starte noget op. Herunder vil jeg lige smide en hurtig liste af highlights i mit firma fra 2024.
Min første podcast
I 2024 lavede jeg min første podcast. Jeg lavede fire afsnit i Vilde Beslutninger, hvor jeg snakkede med fire mennesker, som jeg synes, har taget nogle vilde beslutninger, som har ført til vilde ting. Jeg valgte en ret story-teller-vinkel, som gjorde det vildt sjovt at arbejde med. Du kan finde podcasten Ravneperspektiv på Spotify, hvis du vil lytte med. Tiden har ikke været til at lave flere afsnit, da der ikke rigtigt er penge i podcast, men måske kommer 2025 til at give lidt tid. Find podcasten her
Mit første teaterstykke
I 2024 udkom også mit første teaterstykke, nemlig det samfundssatiriske SoMe Syndflod, som blev udgivet ved Dansk Teaterforlag. Læs mere om det her Det vil sige, at jeg derfor også kunne kalde mig dramatiker.
To udgivelser i år
I 2024 havde jeg to bogudgivelser. Stille hjerte – et illustreret tekstværk i fem tableauer, Læs om Stille hjerte her som var lidt et sats, men som jeg virkelig nød at lave. Så den slags kunne jeg godt finde på at lave flere af. Derudover udkom Hengemt på flasker, hvis rejse jeg har været ret stolt af. Jeg synes, folk tog rigtigt godt imod den, og jeg oplever, at den vandrer videre helt af sig selv både den fysiske bog og lydbogen. Læs mere om Hengemt på flasker her


To romaner
I 2024 har jeg skrevet to romaner faktisk. Den ene af dem røg bare direkte i skuffen, efter jeg havde sat sidste punktum. Da jeg var færdig, kunne jeg mærke, at bogen slet ikke var mig. Det gjorde ondt at have spildt så meget tid, men jeg vil være 100% stolt af det, jeg laver. Den anden roman, som jeg skrev i 2024, har jeg sendt til en betalt redaktør, som siger, at bogen vender tilbage til mig her i december. Det er jeg spændt på.
Mange spændende opgaver
I 2024 samarbejdede jeg med både Hjørring og Skive Bibliotek, Museum Østjylland, Folkekirkens Skoletjeneste, Grenå Egnsarkiv og havde flere foredrag på nogle skoler, samt mange andre opgaver. I de opgaver fik jeg virkelig tegnet en voldsom masse spændende ting.
Bøger er blevet oversat
I 2024 prøvede jeg også for første gang, at nogle af mine bøger blev oversat. Fire af mine bøger udkom på nynorsk, hvor bl.a. Ud med den tand, som blev til Ut med tanna. Og lille panda er ikke et bæst, men et beist. Det har jeg grint lidt af.
Messer i 2024 og 2025
I 2024 var jeg også på messer, men lige netop messerne er noget af det, som jeg har gået med drosle-ned-tanker om. Jeg har bestemt mig for, at jeg absolut kun vil på dem, som giver mig lige så meget tilbage, som det tager af energi. Derfor er jeg ikke at finde så mange steder i 2025.
Køb af regnskov
I 2024 fik mit forlag opkøbt regnskov, ligesom jeg plejer. I år blevet der opkøbt 17.991 m2., så tallet fra 2020 er nået op på 31.491 m2. Det føles godt i kroppen. Læs om forlagsstøtten her
Sorg og glæde
I 2024 skete også noget, som gjorde vildt ondt. Jeg måtte sige farvel til firmaets fodvarmeransvarlige, nemlig hunden Bella. Hendes ben ville ikke mere. Jeg var meget ramt, og jeg følte virkelig i kæmpemæssigt hul midt i mit bryst hele tiden, for hun var virkelig sådan en fantastisk ven. Til gengæld skete også noget, som gjorde helt fantastisk godt. I juli kom lille Ravna til firmaet. I kontrakten står storetåvarmeransvarlig, størrelsen tage i betragtning, men allerede nu er hun 7 mdr. og passer sit arbejde perfekt. Hun er dog selv ved at formulere en ny stillingsbetegnelse, som jeg tror kommer til at omhandle noget med sofaligning-mens-romanskrivning, og noget med at smide en bold på tastaturet, når chefen trænger til at lave noget med sin krop. Jeg ser stort potentiale.
Tak for 2024 🙂




