Kan The Russian Space Pen tage os mod stjernerne? (klumme fra avis)
Udgivet den 16. juli 2014
Jeg har nævnt det før. Kreativitet er Danmarks vigtigste råstof. Kreativitet er grobunden for de gode ideer og for at finde den gode løsning.
Jeg ved ikke om historien om ”The Russian Space Pen” / ”Den Russiske Rumrejse Pen” er kendt af alle, men den illustrerer en vigtig pointe.
Da amerikanerne første gang kom i rummet, opdagede de et stort problem. Når astronauterne skulle skrive rapporter langt fra den blå planet, så fandt de, at deres kuglepenne ikke kunne skrive uden tilstedeværelsen af tyngdekraften i rummet.
Så NASA brugte millioner af kroner på at udvikle en pen, som kunne bruges ved nul-tyngdekraft, under vand, på beskidt og vådt papir, tilmed kunne den skrive på trods af store temperatur forskelle. Høje/lave temperaturgrader, som kan være svært at forstå, hvordan skrivekarlen skulle kunne betjene pennen under de betingelser.
De udviklede den perfekte ”Space Pen”.
Men hvad gjorde Rusland så, da de skulle på rumtur? De havde jo ikke NASAs dyre vidunder pen. Jo, de brugte såmænd bare en blyant, slutter historien overraskende. Derfor er blyantens kælenavn også The Russian Space Pen.
Selvom historien om den russiske blyant bare er en vandrehistorie, så giver den stadig rigtig god mening til at forklare vigtigheden af den kreative hjerne og den gode løsning.
De kreative mennesker jeg kender. Dem som har haft mulighed for frie tanker og måske endda tvunget til frie tanker. Deres løsningsmuligheder kommer ofte hurtigere og er lagt mere effektive end andres.
Løsninger om, hvordan møbler placeres mest hensigtsmæssigt. Ideer til omformning af eksisterende ting uden det koster spidsen af en jetjager eller rumfærge, om man vil.
Ideer til hvilke materialer man kan bruge i stedet for et andet farligt materiale. Der ligger milliarder af kroner, milliarder af mængde livskvalitet i at dyrke kreativitet hos os selv og kommende generationer. Det er gratis råstof. Pengene til at udvinde dette råstof er allerede sat af. Men bliver ikke brugt hensigtsmæssigt, i mine øjne.
Når man siger kreative mennesker, så tænker de fleste på husflid og brugskunst. Jeg tænker her på generelt kreativitet, den super løsningsorienterede hjerne, som er truet.
I skole- og uddannelsessystemet i dag bruger vi mængder af tid og penge på test. På at elever og studerende lærer udenad. Test og eksamensmetoderne bygger på en teori om at aflære viden, er bedre end at udvikle den. Vi bilder os i disse dage ind, at skolesystemet bliver bedre af den omstændige løsning med flere timer, flere regler, flere tests, for at lære vores børn at skrive imod tyngdeloven.
I stedet for at opøve eleverne i at finde løsningen selv. Til at kunne skrive på trods af tyngdekraft. På selv at finde blyanten.
Mit håb for fremtiden er at kreativitet kommer på skoleskemaet, på efteruddannelsesplanen, på forskningsniveau.
At vi bruger penge på at undersøge metoder, hvorpå vi udvikler vores hjerner, så den bliver en kreative superhjerne. I stedet for at bruge penge på at udvikle test og undersøgelser, som skal måle på mængden af indlæring, måle på effektivitet og hvor hurtigt folk kan løbe fra A til B. I stedet for at lære folk at tænke kreativt, så løbet fra A til B måske bliver unødvendigt.
I mine øjne er den ved hjælp af historien om ”the Rusian Spance Pen,” at vi når stjernerne.
Kærlig hilsen Ane Gudrun