Noget mere om arbejdsproces

På den sidste blogpost kan det godt lyde, som om jeg flagrer rundt og kaster mig ud i alt muligt. Det gør jeg nu slet ikke. Men noget jeg tror er vigtigt i forhold til mine mange projekter er, at jeg også er glad for struktur og rutiner. Jeg har en nogenlunde fast arbejdsgang hver dag. Jeg starter med en gåtur med hunden, gerne i nærheden af noget vand. Derefter tjekker jeg mail og laver mig en opgaveliste for dagen. Hvis jeg har opgaver med stram deadline, kaster jeg mig selvfølgelig over det. Men har jeg ikke det, så starter jeg som regel med at skrive eller redigere det mere teksttunge, hvor jeg senere på dagen arbejder mere med illustration. Der gør jeg, fordi jeg bruger to forskellige koncentrationsmetoder i de to arbejdsprocesser. Og jeg tror, hjernen har godt af forandring. Det er faktisk sådan min arbejdsdag normalt kører. I arbejdsdagen er selvfølgelig også en masse kopper kaffe/te og en masse små måltider … fordi jeg egentligt er en slags hamster.