Om at være en Jantesbane (klumme fra avis)
Udgivet den 13. august 2014
Klumme:
I Danmark har vi en frygtindgydende drage. Den er lusket og snigende. Spyr sin giftige ånde ud i landet og hvisker folk i ørerne. Dens formål er at nedbryde. Langsomt og sikkert. Den grufulde drages navn er Jantelov.
Sigurd fra den islandske Vølsungesaga fik sit tilnavn Fafnersbane, fordi han gav dragen Fafner sit banesår. Sigurd Fafnersbane svingede sværdet Gram og slog Fafner ihjel. På den måde blev han en helt, da han dræbte det der truede ham.
Da jeg startede med drømme om at blive selvstændig var jeg med i en gruppe, hvor vi også ville være banemænd. Vi ville også svinge sværdet mod det der truede. Opvokset i Danmark var truslen Janteloven.
At rejse sin ryg og tro, at man kan noget, -kan starte noget selv, er faktisk sværere end man tror. Dragen Jantelov finder hele tiden nye ting af hviske i ens øre. Du skal ikke tro, du er noget.
Vi besluttede, at vi hver især ville være en Jantesbane.
Det er en lang tur at finde dragen i hulen og at give den sit bane sår, og måske dukker der nye drager og lindorme op, som der skal kigges dybt i øjnene og sværdet skal findes frem.
Den anden dag modtog jeg med posten mit flag til min kommende butik. Min navn Anø står med store bogstaver ned ad siden på banneret. Pludseligt stak Jante sit hoved op. Du skal ikke tro, at du dur til noget, hviskede det. Jeg pakkede hurtigt flaget ned.
Men det med janteloven er i mit tilfælde blevet bedre.
Engang ville jeg ikke engang hænge mine egne malerier og tegninger op på væggen. Jeg fjernede dem, når der kom gæster, fordi de endeligt ikke skulle tænke om mig, at jeg troede, jeg var noget.
Så meget Jantesbane er jeg dog blevet. Og flaget kommer op af kassen igen snart.
Vi kender det alle, det er ikke kun mig. Jeg er ikke engang et særligt jantelovstruetmenneske i virkeligheden. Men jeg vil stadig bekæmpe den.
Janteloven skal ikke være her. Den gør os ingen glæde. Den fjerner initiativ, den fjerner kreativitet.
Derved fjerner janteloven også lysten til gøre noget. Når janteloven taler glemmer vi helt, at de ting vi ønsker at vise og fremhæve faktisk kan være en glæde for andre.
Et lille galleri/butik i Vivild skulle jo gerne glæde flere end mig. Det giver liv. Den historie hvisker dragen Jante jo ikke i øret.
At folk stiller sig op på en scene, og glæder mig med sang og skuespil, det ville jeg jo være ked af om Jante havde snakket dem fra, så jeg ikke så det. At en kvinde tager sin højrøde kjole på som lyser op i gaden, og får mig til at smile. Jeg ville være ked af, hvis Jante havde hvisket til hende ”hvem tror du du er, at gå i sådan en kjole.”
Jeg håber flere vil være med til at være Jantes banemænd. Måske med den røde kjole, scenen, butikken eller noget helt andet, jeg slet ikke kan forestille mig. Jeg håber, vi kan få Jante til at tie stille til glæde for os alle sammen. Der er nok en kreativ idé gemt i os alle sammen, som kan give dragen Jante sit banesår.
kærlig hilsen Ane Gudrun