Jeg har nogle gange hørt folk sige, at når de skal skrive noget eller male noget, så kommer de ikke ret langt, fordi så maler de forkert eller staver forkert og må rette sig selv og så nåede de ikke rigtigt noget den dag.

Jeg har på et tidspunkt haft en lærer, som gjorde mig meget bevidst om, at jeg selv skulle være bevidst, om hvilken hat jeg havde på, når jeg skulle udføre et arbejde eller være produktiv. Det gælder i mange aspekter arbejdsmæssigt, at det er vigtigt, ikke både være sin egen arbejdsmand, chef og kunde på samme tid. Især ikke når man skal udvikle noget nyt og især ikke når kreativiteten skal have lov at udfolde sig. Kreativitet er for mig lidt som et barn. Når et barn leger, så løber ideerne og kreativiteten frit. Hele tiden bliver der sparket nye ideer ind i legen, som kommer i spil og nye kommer til hele tiden. Hvis barnet opdager, at det bliver iagttaget, så er det ofte at legen stopper. Barnet bliver bevidst om, hvad det selv er i færd med, og skal så pludselig leve op til beskuerens forventninger til deres leg. Sådan synes jeg også, det er med kreativitetens væsen. Den skal have frit spil. Den må ikke rettes under udviklingen. Det er ideernes frie spil, de fjollede, de grove, de onde, de smukke osv. De skal have lov at flyde.

For at vende tilbage til min hatte-matafor i starten. Så skal vi gøre os bevidste om, at hatten vi tager på først er ja-hat,  giv-los-hatten, skitse-hatten, osv. Og den hat må ikke forlade hovedet før, ideerne har myldret et stykke tid. Man må gerne sætte en virkelig hat på hovedet, indtil man har lært at få rette-stemmen til at tie stille under hele processen, selvom det kan virke fjollet. Min lærer satte et ur til.  Tyve minutter, hvor der ikke måtte rettes, viskes ud eller stoppes op. Kommer der en rettelyst, må denne straks fejes væk.

Når man så har haft sin ja-hat på. Så kan man gå videre til andre hatte. Det kunne være hatten, som vil forfine og udvikle på idé-mylderet. Derefter rette-hatten, som kigger på ideerne og luger ud, som retter stavefejl og fejlformuleringer, som bruger kill-your-darlings-princippet osv. Det er dog alligevel vigtigt at sige, at hvis man får nye ideer under retteprocessen eller forfine-processen, så skal man ikke feje de nye ideer væk. Der må man gerne lige skrive den nye idé på et papir ved siden af, for nye ideer er sarte og forsvinder let. Man må dog ikke gå ind i selve idéudviklingen, men bare fastholde den på papir, og så rette videre.

Jeg har nogle gange oplevet at jeg selv, eller velmenende venner eller kunder, har rettet mig i selve idéfasen, hvor jeg er kommet til at bede om kritik for hurtigt. Det har haft dumme konsekvenser for mit flow og jeg har oplevet at ideerne, tegningerne og ordene bliver dårligere, når jeg har de kritiske øjne med i starten. Det er for tidligt født og ikke kan holde til kritikken endnu.

Så min kreative udfordring i denne måned, må blive. Du kan sætte din hat, som du vil, men bestem dig for hvilken hat.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Nogle gange mangler vi inspiration. Det kan være svært at komme i gang med et nyt projekt eller måske er vi kørt lidt trætte i vores vante kreative sider. Vi kan ved manglende inspiration helt miste den oprindelige kreative skaberkraft og lyst. Jeg har flere måder at få inspirationen tilbage på. Men inspirationen kan også komme fra hele verden lige ind i din sofa.

Jeg har været syg en uge. Sov det meste af tiden, men derudover lå jeg på sofaen med min ipad. Det plejer ikke at ligne mig. Jeg plejer at blive gennet ind på kontoret, hvis jeg ikke har tegnet eller været kreativ bare et par dage, fordi jeg bliver lidt irriterende, hvis jeg ikke kommer ind i det kreative univers, og er væk fra ”virkeligheden” med jævne mellemrum.

Men i den sygdoms-uge var der intet at gøre. Jeg kunne ikke andet end at blive liggende på sofaen. Når jeg ikke sov, gik jeg i stedet for på opdagelse på YouTube. Jeg har før søgt om hjælp på YouTube til forskellige opgaver. Hvis jeg ikke lige kendte en bestemt halskæde-knude eller hvis jeg havde glemt blandingsforholdet på et bestemt opskrift. Det har altså ofte været en specifik søgning. Men denne uge på sofaen prøvede jeg bare at trykke på forskellige videoer. Alle videoer var DIY (Do It Yourself/gør-det-selv) videoer. Jeg skrev måske papmache, beton, ler, gummi eller andre ting, jeg ikke selv har arbejdet med et stykke tid.

YouTube er et magisk medie faktisk. Folk fra hele kloden deler ideer om alt muligt. Fif, som gør arbejdet lettere eller løser problemer, opskrifter på nye modelleringsmasser, eller nye måder at tegne på.

Selve ideen bag delingen er smart og sympatisk, faktisk.  Men derudover er det også helt fantastisk inspirerende at sidde og kigge på for eksempelvis en kvinde i USA, der fortælle om nye papmache-måder eller en kvinde i Australien, som re-designer dukker og giver de oversminkede dukker et nyt naturligt look. En mand fra Frankring, som viser sit arbejde med betonskulpturer, og som fortæller om de problemer han har stødt på, så andre kan undgå dem. En Kinesisk tegner, som viser hvordan han bruger Photo-Shop til at tegne computer-tegninger.

Så hvis du går og mangler et kreativt projekt at kaste dig ud i, så vil jeg foreslå en ”verdens –tur” på YouTube og lade dig inspirere af det. Det kan være en god idé at vælge et materiale i søgefeltet på YouTube, som du har lyst til arbejde med, for ikke at drukne i alle de mange ideer, som folk gerne vil give videre.  God rejse!

Venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Hvordan får du ideer, bliver jeg ofte spurgt, hvor kommer de fra. Og helt ærligt, jeg ved det ikke, men jeg tror faktisk på, at mange får lige så mange ideer, som jeg får.

Jeg husker dem bare, og kan derfor udvikle en halvdårlig strøtanke til et måske mere velfungerende koncept. Og jeg har ikke en god hukommelse.  Det er ikke derfor. Jeg har et trick.

Køb dig en bog, ikke en roman eller billedbog, men en tom bog i dette tilfælde.  En til at skrive alle mulige ting ned i eller tegne små underlige ideer. Selv de dårlige strøtanker og de fjollede ideer, kommer i bogen.

Bogen må ikke være hellig. Den må ikke gøres til en pænheds-bog kun med rigtige ideer, har jeg oplevet. Det sætter en stopklods for tankemylderet, og det er ofte i det tankemylder, at de rigtigt skøre ideer kommer.

I bogen må tegnes grimme ting, skrives tandlægetider og indkøbssedler.  Brudstykker af digte eller sætninger man bare godt kan lide. Ti streger som, man drømmer om, skal blive til et billede engang. Et udklip fra en avis eller vittighedstegning, som sætter noget i gang i ens hoved. Sure tanker, glade tanker, alt.

Bogen skal helst med overalt. I bussen, ventetiden hos lægen, på arbejdet. Det er især en fordel at huske at have den med på natbordet.  For det er tit lige der mellem vågen og drøm, at der kommer skægge ting frem. Og når bogen ikke ligger lige tilgængeligt, så gider man ofte ikke rejse sig for en muligvis fjollet idé.

Det allerførste du skal gøre, når du åbner den nyindkøbte bog, er at skrive dit navn og telefonnummer i, idet tilfælde, at du glemmer den i bussen eller andre steder, så folk kan finde dig. Sådan en bog man slæber med sig alle steder, kan blive væk og det er ikke sjovt.

Det næste du skal gøre er at tegne en grim tændstikmand, som flagre med armene. Du kan lave telebobler med dumme sætninger og lignende. Dette skal gøres fra starten for at lære sit hoved, at dette et en bog, hvor hjernen ikke må få begrænsninger og præstationsangst over resultater og manglende perfektion i forhold til indholdet. Det hjælper den grimme tændstikmand med – så er pænheden ligesom ødelagt. Jeg har engang med vilje sat en kaffekop-ring i min bog, fordi jeg havde så svært ved at slippe det forkrampede forhold til de nydelige hvide sider og til skole-lærerinde-stemme i hovedet, som fortæller at man skal gøre sig umage. Måske er du også nødt til sådan noget?

Når du er kommet i gang med bogen, kan det engang i mellem være en fordel at løbe de foregående sider igennem og lave en liste i bogen over de ideer, som du måske vil udvikle på. Det sætter gang i en ny proces og sætter ideerne forrest i hjernebarken igen.

Et af mine problemer kommer, når folk spørger om de må se i bogen. Nogle af siderne er jo flotte fuldt illustrerede tegninger, så ligger det lidt op til fremvisning. Men der må man dy sig og afvise folk, selvom det virker lidt ugæstfrit. Hvis bogen bliver en som vises frem, så kommer den føromtalte skole-frøkenen tilbage og hun er ikke med i den her leg Der skal nemlig være plads til de sure opstød, vi har ind imellem, som ingen behøver at læse.

Bogen er kun din egen.  Held og lykke med din tændstikmand, dine kaffekop-ringe, din bog og din mængde af ideer, som kommer.

Køb en notesbog HER

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Lav dit eget legetøj eller pyntefigurer (klumme fra avis)

Udgivet den 12. februar 2015

Denne måneds klumme kommer til at handle om et meget praktisk projekt. Ikke kun om tanker bag kreativiteten.

Denne måned skal du nemlig lave dit eget legetøj eller hurtige pyntefigurer. Opgaven lyder lidt vanskelig måske, men det er det ikke. Jeg har lavet det sammen med børn i mange aldre og jeg elsker også selv at lave hurtige figurer på denne måde til juleengle, påskepynt og meget mere. Det er ikke helt reelle skulpturer i mit hoved, da deres holdbarhed burde være længere , men dette er perfekt til pynteprojekter og andet.

Det kunne være til: et vinterlandskab? Et udstillingsvindue? En hurtig gave? Eller legetøj  som børnene selv er med til at lave. Et ferie-projekt, hvor familien kan samles om et hyggeligt projekt.

Det er billigt og tilmed har det en smuk tanke bag, at du selv kan skabe ting, som bruges lige her og nu.

Det eneste du behøver er sølvpapir, kraftigt ståltråd (gammelt hegnstråd), malertape og maling. Evt nogle pynteting, ugeblade, silkebånd, fjer eller lign.

Værktøjet du har brug for er: en tang, pensler, lim, måske en limpistol, saks.

Du bygger en tændstikmand-figur op, af hvad du ønsker at lave af ståltråden. Den skal bare bestå af enkelte tråde, som på illustrationen. Derefter beklæder du dit ståltråds-skelet med sølvpapir. Tryk det godt sammen så holdbarheden øges. Ønsker du at tilføje flere stykker sølvpapir, men har svært ved at hæfte det, så kan du let bare tape det på med malertapen eller limpistolen.

Skal figuren have vinger, nederdel, eller lign, kan du lave det af pap.

Når du har forsøgt at få den figur frem, du ønsker at lave, beklædes alt sølvpapiret med malertape. Malertape er jo normalt til at undgå at malingen kommer på ting, men det har også den fantastiske kvalitet af det er let at male på.

Når hele figuren er omviklet med malertape skal din figur males. Det er smart at give hele figuren en grundfarve, da malertapen har en lidt trist farve.

Nu er det tid til at drikke kaffe eller spise frokost, da malingen lige skal have lov at tørre.

Skal det gå lidt hurtigere, kan du med fordel føntørre malingen tør.

Nu har du en figur som bare skal pyntes og her skal du bruge din fantasi. I aviser og blade er der tit blomster du kan klippe ud og lime på. Du kan også tit finde munde og øjne i ugeblade, du kan lime på ansigtet, hvis du ikke er glad for at tegne dem. Har du fjer, kan de klistres på vingerne eller balletskørtet. Gavebånd kan også give en spændende effekt, hvis de vikles om. Du kan benytte garn eller bast til hår, eller rester fra en gammel pelskrave som figurens pels. Pailletter kan også give prinsessen eller dragen et ekstra pif. Gamle stofrester kan bruges til tøj på figuren, hvis du limer det fast.

Det er egentligt kun fantasien som sætter grænser. Ønsker du en større figur, kan du benytte kyllingetråd i stedet for ståltråd og så beklæde det med sølvpapir og malertape.

Hvis I får lavet nogle spændende resultater må et billede af dem meget gerne mailes til mig, så vil jeg bruge dem som eksempler i min kommende you-tube-video med denne form for legetøjsfremstilling.

På forhånd mange tak

kontakt@anegudrun.dk

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Nytårsforsæt gør os mindre (klumme fra avisen)

Udgivet den 14. januar 2015

Nytårsforsæt gør os mindre
Mange nytårsforsæt handler om at gøre os selv mindre.
Jeg har altid fået fniller af nytårsforsæt og mit plejer at være, at jeg slet ikke må have nogle nytårsforsæt i det kommende år. Og det er jo et skønt og skørt lille paradoks, som i princippet aldrig kan ændres, da jeg ikke kan lave nye til nytår, for det sagde jeg jo sidste år, at jeg ikke måtte. Og at jeg jo i princippet ikke engang måtte lave det.
I år bestemte jeg mig så for at finde ud af, hvorfor jeg hader nytårsforsæt så meget. Hvorfor jeg kan mærke en lille arrig djævel springe frem i mig, når jeg høre om andres nytårsforsæt, og når jeg ser firmaer benytte sig af folks nytårsforsæt, med indhold af dårlig samvittighed, til at sælge varer.
Jeg er kommet frem til at det er fordi at nytårsforsæt næsten alle sammen handler om at gøre os selv
mindre. Især på vægten. -At indskrænke vores muligheder. -At holde op med. -At tage os sammen.
Vi lukker i og lukker af, fordi vi tror, at det er sådan vi skal være. Kulhydrat-fornægtende, alkohol-afskyende, stærkt-løbende, stress-havende, succesfulds-magre, baller-af-stål-bærende kontrol-folk.
Men skulle vi ikke hellere gøre os selv større? Og her tænker jeg ikke på vægten.
Men måske er der noget meget skæggere indeni? Noget som ville få bedre plads, hvis vi i stedet for at fornægte og afskrive, åbnede og sagde ja. Hvis vi glemmer at holde igen, men holder åben for den lyst, som måske gemmer sig inden i.
Og så kunne det jo være at de andre nytårsforsæt, såsom at blive røgfri blev uaktuelt, fordi man havde noget meget mere spændende at sætte i stedet.
Tit ligger der også noget andet under de nytårsforsæt vi laver, for hvorfor drikker ham Jeppe fra bjerget egentligt?
Lige inden årsskiftet har jeg underskrevet kontrakt med turbine forlaget, som i 2015 udgiver en børnebog jeg har skrevet og illustreret. At arbejde med den sidste år, var et af de tiltag som gjorde mig større og i arbejdet med den sker en skøn selvforglemmelse, som fjerner alle grå tanker om kulhydrater og maveflæsk.
Udover bogudgivelsen i år, jeg har også kastet mig ud i et nyt materiale, så jeg kan lave store skulpturer, der kan stå udendørs i alt slags vejr.
Vi skal prøve at se livet, når vi er i stand til det, som Pippi Langstrømpe siger: ”det har jeg aldrig prøvet, det klarer jeg sagtens.”
Om det er kreative tiltag, som det ofte bliver i mit tilfælde, eller tage den uddannelse om aftenen, at deltage i flere foredrag, skrive flere breve, gå en tur hver dag og tage et billede af en bestemt ting hele året, så håber jeg flere vil droppe de indskrænkende nytårsforsæt og i stedet finde på noget som gør os større.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Følelser på papir (klumme fra avis)

Udgivet den 19. december 2014

Nu nærmer julen sig, så skal klummen handle om æsler. Og om hvordan følelserne rammer papiret,

– om at mærke dybden hos dyr, – om at få noget uden at blive krævet noget tilbage og om hvordan
alt det giver mere til den kreative dybde.
Æsler, hvorfor vil jeg skrive om æsler? Meget er sagt og skrevet om æsler, det meste ikke særligt
positivt. Måske kun lige at æslet var i samme stald, som Jesusbarnet, da han blev født og derved fik
jeg også sneget lidt jul ind i klummen.
Men mest skrives der om stædige og sure æsler.
Men den holdning skal vi ændre. Jeg har i forbindelse med mit firma været så heldig at blive
inviteret ud til en hel flok æsler. Og det var fantastisk.
Jeg var blevet hyret til at tegne en illustration til en plakat, som skulle vise en kontakt mellem et
barn og et æsel, og den lykkefølelse kontakten giver.
De æsler, jeg besøgte bliver brugt til et helt nyt fænomen i Danmark, nemlig æsel-terapi eller
asinoterapi, som det hedder.
Jeg studsede lidt over det først, men da jeg fik forklaret, hvordan æslerne bliver brugt i samspil med
børn med vanskeligheder både motorisk og socialt, så gav det god mening. Og det gav især god
mening, da jeg mødte æslerne.
Roen hos dyrene var slående og deres nysgerrighed var ikke pågående, men afventende.
Jeg var blevet bedt om at udtrykke den lykkefølelse, som opstår i barnets møde med dyret.
Og lykke, hvordan tegnes det?
Men efter mødet med de mange æsler, som stod rolige i en nysgerrig kontakt, var jeg opfyldt af en
fantastisk følelse. Følelsen af at måtte være en del af, følelsen af at få noget, uden at blive afkrævet.
Og jeg kunne lige så tydeligt mærke følelsen, som skulle udtrykkes.
Varm sol og bakketop, og glæde i øjnene på både barn og dyr.
Jeg ramte heldigvis følelsen i første forsøg, givetvis fordi jeg havde stået der og lykken havde givet
genklang i min sjæl. Og i de efterfølgende rette-runder af plakaten, var det kun smårettelser af
barnets håndstilling.
Derfor handler kreativitet, og i dette eksempel tegning, om mere end bare papir og blyant.
Når der i tegne-bøgerne står ”at tegne er at se”, så tror jeg på det, men at tegne er også at føle, for at
give tegningen det rigtige liv og for at vække genklang hos beskueren.
Når jeg skriver at lykkefølelsen i mig gav genklang hos æslerne, så er det også fordi, at følelsen
ikke er ny for mig. Jeg har helt siden barn, været meget glad i den umiddelbare, kravsløse og
forløsende kontakt, som dyr giver. Min mormors, ellers ikke så velopdragne hund, ville gerne ligge
næse ved snude på gulvet og bare være sammen uden andet. Ingen krav, ingen bagvedliggende
agendaer.
Som min hund nu, som ligger ved mine fødder, når jeg skriver denne klumme og som drikker af sin
vandskål, når jeg henter kaffe. Hun giver mit liv ukrævende fællesskab og dybde. Om det er terapi,
når jeg med ondt i maven efter en fortravlet dag lægger mig på gulvet, at hun vælger at ligge sig
tungt på min mave, så jeg mærker jorden under mig, jeg ved det ikke, men det virker.
Jeg hørte på et tidspunkt om en ældre herre, som lagde sig på et bakkedrag og stirrede ud i
landskabet, og når han gjorde det, så kom hans ænders ællinger og lunede sig under hans store
jakke. Den historie giver mig stadig kuldegysninger, da den rummer en bevidsthed om magisk
samhørighed, som jeg sjældent ser.
Den samhørighed nærer min kreative dybde.
Så skal vi noget kreativt og udtrykke os, så må vi se, – men også andet, vi må føle følelsen af det
kolde vand, så beskueren til maleriet kan mærke det kolde vand. En kærlighedssang bliver heller
aldrig god, i mine øre, når den bare er skruet-godt-sammen og ikke følt. Jeg vil påstå, at der hvor
kreativitet og kunst bliver spændende, er der hvor vi som beskuer kan føle, hvad der blev følt.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

lad fantasien sætte dig nogle grænser… (klumme fra avis)

Udgivet den 20. oktober 2014

Kun fantasien sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser…

Nogle gange skal vi slippe fantasien løs, bare lade kreativiteten løbe. Og se hvad der sker. Det er godt for den kreative proces. Men nogle gange så skal vi også lave os nogle rammer, og grænser for at højne kreativiteten og give hjernen og talentet udfordringer.

Jeg er blevet inviteret med i en lille udstilling i Randers. Temaet på udstillingen var; Randers og formatet kun 30x30cm. Jeg elsker faste opgaver. Jeg føler, jeg må presse min kreativitet mere, end hvis jeg bare må bestemme selv. Jeg kan nu også rigtigt godt lide at lade fantasien løbe frit, men der er nu noget over de rammer og grænser, som jeg tror på kan højne kreativiteten.

Derfor skal min klumme denne måned handle om, at grænser ikke nødvendigvis hæmmer dig, men måske nærmere skærper dig.

Galleriejeren, som havde Randers-udstillingen, var inden udstillingen blevet spurgt af flere kunstnere, om de måtte ændre formatet på billedet eller temaet. Jeg snakkede, til ferniseringen, med flere kunstnere om at rammerne havde frustreret dem og havde hæmmet dem. Jeg tror måske mere at rammerne gør, at vi ikke kunne gøre, som vi plejer, – at ride på den sikre hest, men at vi må prøve kræfter med en ny hest. Dette kan enten gøre, at vi falder af, og derved giver et dårligt resultat. Men det kan også få os til at ride hurtigere, som vi ikke vidste, vi kunne. Endda kunne det måske have den effekt, at når vi vender tilbage til den sikre hest, at vi har nye metoder med, som gør den sikre hest bedre. Måske kan rammerne tvinge os til at forsøge noget nyt, eller se nye muligheder.

Vi kender også billedet, når vi ser, hvad folk fra andre dele af kloden kan lave af affald. Ubrugeligt bliver til brugbart. Ikke fordi det er en hobby, men fordi der ikke er andre muligheder. Rammerne og mangel på muligheder, giver kreativiteten et magisk skub. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som vi siger. Jeg har set plastikflasker lavet om til brugbare koste, skosåler af bildæk, legetøj og æsker af sodavandsdåser og lign. Og jeg bliver ofte meget imponeret.

Jeg er også af den overbevisning, at børn som ikke har fået alt, hvad de peger på, oftere bliver mere kreative. Da trangen til at eje det samme som andre, kan få dem til at forsøge at lave det selv og i processen finder ud af, at de laver noget, som andre og de selv sætter pris på på en helt anden måde.

Det skal dermed ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for fattigdom, men jeg er fortaler for visse former for rammer, som tvinger hovedet til at tænke anderledes.

Jeg laver som kunstner/illustrator også bestillingsarbejde, plakater, logoer, gaver og lignende med helt faste rammer med ønsker om udseende og udtryk. Kunderne melder måske tilbage med rettelser, som skal finpudses. Jeg bliver tvunget til at ændre. Måske er det derigennem, at jeg har oplevet at grænserne faktisk højner mit arbejde helt generelt. Når jeg pludseligt bliver spurgt om, at kunne tegne nye ting, dyr, ansigter, farver eller bevægelser, så må jeg kigge bedre efter og skærpe mine sanser og i særdeleshed min kreativitet. Så jeg løser opgaven bedst muligt. Rammerne kan tit virker frustrerende, som kunstnerne snakkede om, så tror jeg alligevel, de er nødvendige for at give kreativiteten nye ben eller vinger at bevæge sig med.

Og selvom vi siger, at det kun er fantasien der sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser, som højner din kreativitet.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Om at ændre udtryk og retning

Udgivet den 1. oktober 2014

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen, siger et gammelt kinesisk ordsprog.

Når vi skaber, hvad enten det er kreativitet i ordets almindelige betydning eller kreativt på alle andre måder, så har vi ofte en vej, vi kører normalt. -En opskrift vi følger: Jeg plejer at starte der og jeg vil gerne derhen. – Jeg arbejder kun med denne ting og dette udtryk.

Sådan har jeg gjort tidligere. Jeg havde kun et udtryk, jeg svor til. Gerne meget dystert og tænktsomt. Alle andre udtryk, som kom til mig blev fejet bort, næsten i foragt.

Jeg gik den retning, jeg ville og endte der, hvor jeg var på vej hen.

Hvad der ændrede på det, ved jeg ikke, men en dag så stoppede jeg op og blev lidt blød i kanten. Der kom et lille hul i hjørnet af skindet, hvor der kunne komme noget andet ind.

I hovedet ser jeg det som en sommerfugl, som var så farvestrålende fræk at flakse ind i af det lille hul. Sommerfuglens sindsyge farver og glade væsen passer ikke ind dystert og tænktsomt, det kan jeg godt skrive under på.

Men sådan en sommerfugl er ikke til at fange og den kunne ikke selv finde ud, selvom jeg truede den. For det kan sommerfugle ikke.

Men sommerfuglen blev der og kaldte på guldsmede og blomster selvom jeg viste kløer og tænder. Men kanten blev blødere og hullet større. Og det er blevet til, at det dystre trives godt med sommerfuglen. Og det gør mig gladere og mit kreative udtryk meget bedre, kan jeg bagefter se.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen. Og der var lige netop, hvad jeg gjorde hver gang, endte der hvor jeg havde tænkt.

I disse virksomhedsstrategi-tider, reform-tider, målsætnings-tider, klare-mål-tider, så ender vi der, hvor vi er på vej hen,men måske gør det os også blinde på, hvilken vej der ellers kan være, noget vi aldrig har set. Noget som gør os gladere og giver et bedre udtryk -og indtryk.

Vi sætter os let i et fængsel, med alle de målsætninger, med lænkekuglen om benet på vej den retning, vi havde bestemt. Og vi ved, hvor vi ender, der hvor vores tanker forstiller os. Men der er mange steder, vores tanker ikke kan forestille os hen. Når vi ser dyreprogrammer fra andre lande, så er der så mange ting vi med vores tanker ikke kunne forstille os. Der er regnskove, vandfald, planter og sommerfugle, vi aldrig havde kunne tænke os til.

Måske vi i morgen skulle gå en retning vi ikke havde tænkt. Ændre lidt på ruten, blive lidt blød i kanten og se hvad der kommer ud af det.

Det skal være min kreative udfordring, om nogen tør tage den op.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Kan The Russian Space Pen tage os mod stjernerne? (klumme fra avis)

Udgivet den 16. juli 2014

Jeg har nævnt det før. Kreativitet er Danmarks vigtigste råstof. Kreativitet er grobunden for de gode ideer og for at finde den gode løsning.

Jeg ved ikke om historien om ”The Russian Space Pen” / ”Den Russiske Rumrejse Pen” er kendt af alle, men den illustrerer en vigtig pointe.

Da amerikanerne første gang kom i rummet, opdagede de et stort problem. Når astronauterne skulle skrive rapporter langt fra den blå planet, så fandt de, at deres kuglepenne ikke kunne skrive uden tilstedeværelsen af tyngdekraften i rummet.

Så NASA brugte millioner af kroner på at udvikle en pen, som kunne bruges ved nul-tyngdekraft, under vand, på beskidt og vådt papir, tilmed kunne den skrive på trods af store temperatur forskelle. Høje/lave temperaturgrader, som kan være svært at forstå, hvordan skrivekarlen skulle kunne betjene pennen under de betingelser.

De udviklede den perfekte ”Space Pen”.

Men hvad gjorde Rusland så, da de skulle på rumtur? De havde jo ikke NASAs dyre vidunder pen. Jo, de brugte såmænd bare en blyant, slutter historien overraskende. Derfor er blyantens kælenavn også The Russian Space Pen.

Selvom historien om den russiske blyant bare er en vandrehistorie, så giver den stadig rigtig god mening til at forklare vigtigheden af den kreative hjerne og den gode løsning.

De kreative mennesker jeg kender. Dem som har haft mulighed for frie tanker og måske endda tvunget til frie tanker. Deres løsningsmuligheder kommer ofte hurtigere og er lagt mere effektive end andres.

Løsninger om, hvordan møbler placeres mest hensigtsmæssigt. Ideer til omformning af eksisterende ting uden det koster spidsen af en jetjager eller rumfærge, om man vil.

Ideer til hvilke materialer man kan bruge i stedet for et andet farligt materiale. Der ligger milliarder af kroner, milliarder af mængde livskvalitet i at dyrke kreativitet hos os selv og kommende generationer. Det er gratis råstof. Pengene til at udvinde dette råstof er allerede sat af. Men bliver ikke brugt hensigtsmæssigt, i mine øjne.

Når man siger kreative mennesker, så tænker de fleste på husflid og brugskunst. Jeg tænker her på generelt kreativitet, den super løsningsorienterede hjerne, som er truet.

I skole- og uddannelsessystemet i dag bruger vi mængder af tid og penge på test. På at elever og studerende lærer udenad. Test og eksamensmetoderne bygger på en teori om at aflære viden, er bedre end at udvikle den. Vi bilder os i disse dage ind, at skolesystemet bliver bedre af den omstændige løsning med flere timer, flere regler, flere tests, for at lære vores børn at skrive imod tyngdeloven.

I stedet for at opøve eleverne i at finde løsningen selv. Til at kunne skrive på trods af tyngdekraft. På selv at finde blyanten.

Mit håb for fremtiden er at kreativitet kommer på skoleskemaet, på efteruddannelsesplanen, på forskningsniveau.

At vi bruger penge på at undersøge metoder, hvorpå vi udvikler vores hjerner, så den bliver en kreative superhjerne. I stedet for at bruge penge på at udvikle test og undersøgelser, som skal måle på mængden af indlæring, måle på effektivitet og hvor hurtigt folk kan løbe fra A til B. I stedet for at lære folk at tænke kreativt, så løbet fra A til B måske bliver unødvendigt.

I mine øjne er den ved hjælp af historien om ”the Rusian Spance Pen,” at vi når stjernerne.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Det er tid til ingenting (klumme fra avisen)

Udgivet den 3. april 2014

Det er tid til ingenting Overskriften siger det hele. Men hvad mener jeg med den?

Foråret spirer, selvom det er koldt om morgenen, så mærker vi alle foråret. Der er anemoner i skoven og små spirer i haven. Solen har allerede gjort mine kinder lidt solbrændte en søndag ved bålet og hængekøjen.

Men selvom energien ligger på lur, oplever vi også tit, at vi ikke har energi om foråret.

Og det skal vi lytte efter. Vi skal lade op. Vi skal også spire lige så stille.

Som barn brugte jeg tit lange tider på at ligge på ryggen, gerne i solen, men brændeovnsvarmen kunne også bruges. Lå lige så stille i larmen fra familien og lavede ingenting. Tankerne rullede bare. Ingen mobiler, facebook eller youtube. Bare mig og min hjerne. Efter sådan en stund kunne jeg rejse mig igen og gode ideer med masker, mudderkager, marionetdukker eller maling dukkede op.

Sådan har jeg svært ved at gøre i dag. Der er mange opgaver jeg tyr til inden en pause. Jeg skal bare lige ordne det projekt og så det og det. Og så ender det tit med at dagen er brugt.

Men når jeg tager mig tid til at få opladet, så opdager jeg hver gang, at jeg derefter arbejder bedre, med bedre ideer og mere god energi. I stedet for de perioder, hvor jeg hele tiden trækker mig selv længere og længere. Ligger flere og flere opgaver på mig. Jeg føler mig mere og mere gennemsigtig og mine resultater bliver derefter; gennemsigtige og ikke helt skarpe. Jeg løser opgaver dårligere, når jeg ikke får tanket op. Derfor er det vigtigt at tage sig tid til ro og opladning, først derefter opstår de rigtigt gode ideer.

Det er ikke kun mig, som kreativ idémager, som taler for at det er tid til ingenting. Hjerneforsker Peter Lund Madsen er kendt for at huske os på den tid, hvor hjernen får fri. -”Hjernen har brug for perioder, hvor den ikke skal lave noget forudbestemt, og den kan lave lige nøjagtigt, hvad den har lyst til. Det er i de situationer, at de gode idéer opstår” har Peter Lund Madsen udtalt til et program på P3 nyhederne.

Mange mennesker bruger meditation eller mindfullness til at give hjernen fri. Jeg kan bare bedre lide at lave ingenting. I forskellige afslapningsformer kommer jeg let til at fokusere på om jeg gør det rigtigt, mediterer jeg på den rigtige måde, gør jeg det korrekt. Så bruger jeg mit fokus forkert, tænker jeg. Vi kan næsten ikke gøre det forkert, når vi bare skal lave ingenting.

Men det er nok lettere at give sig selv og andre lov til at meditere end at lave ingenting.

-Hvad laver du? -Jeg mediterer. -Nå, så vil jeg ikke forstyrre.

-Hvad laver du? -Jeg laver ingenting. -Nå, men så kom lige her og kom i sving.

Vi kan godt høre dialogen.

Det er bare en forkert holdning. Vi har så travlt med at proppe flere ting ind i vores liv. Børn skal have længere skoledage, alle arbejdspladser tidsoptimeres. Hvad nu hvis, vi egentligt skulle vende det på hovedet. Slap lidt mere af, så lærer vi hurtigere og arbejder bedre.

Mobil-internet-opgave-snakke-fri og glo-ud-i-luften-tid, gjorde måske i virkeligheden mere for resultaterne i Danmark hele vejen rundt.

Så kom endeligt i gang med din egen forskning på området. Lav ingenting og se hvad der sker med din hjernes blomstrende ideer.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER