lad fantasien sætte dig nogle grænser… (klumme fra avis)
Udgivet den 20. oktober 2014
Kun fantasien sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser…
Nogle gange skal vi slippe fantasien løs, bare lade kreativiteten løbe. Og se hvad der sker. Det er godt for den kreative proces. Men nogle gange så skal vi også lave os nogle rammer, og grænser for at højne kreativiteten og give hjernen og talentet udfordringer.
Jeg er blevet inviteret med i en lille udstilling i Randers. Temaet på udstillingen var; Randers og formatet kun 30x30cm. Jeg elsker faste opgaver. Jeg føler, jeg må presse min kreativitet mere, end hvis jeg bare må bestemme selv. Jeg kan nu også rigtigt godt lide at lade fantasien løbe frit, men der er nu noget over de rammer og grænser, som jeg tror på kan højne kreativiteten.
Derfor skal min klumme denne måned handle om, at grænser ikke nødvendigvis hæmmer dig, men måske nærmere skærper dig.
Galleriejeren, som havde Randers-udstillingen, var inden udstillingen blevet spurgt af flere kunstnere, om de måtte ændre formatet på billedet eller temaet. Jeg snakkede, til ferniseringen, med flere kunstnere om at rammerne havde frustreret dem og havde hæmmet dem. Jeg tror måske mere at rammerne gør, at vi ikke kunne gøre, som vi plejer, – at ride på den sikre hest, men at vi må prøve kræfter med en ny hest. Dette kan enten gøre, at vi falder af, og derved giver et dårligt resultat. Men det kan også få os til at ride hurtigere, som vi ikke vidste, vi kunne. Endda kunne det måske have den effekt, at når vi vender tilbage til den sikre hest, at vi har nye metoder med, som gør den sikre hest bedre. Måske kan rammerne tvinge os til at forsøge noget nyt, eller se nye muligheder.
Vi kender også billedet, når vi ser, hvad folk fra andre dele af kloden kan lave af affald. Ubrugeligt bliver til brugbart. Ikke fordi det er en hobby, men fordi der ikke er andre muligheder. Rammerne og mangel på muligheder, giver kreativiteten et magisk skub. Nød lærer nøgen kvinde at spinde, som vi siger. Jeg har set plastikflasker lavet om til brugbare koste, skosåler af bildæk, legetøj og æsker af sodavandsdåser og lign. Og jeg bliver ofte meget imponeret.
Jeg er også af den overbevisning, at børn som ikke har fået alt, hvad de peger på, oftere bliver mere kreative. Da trangen til at eje det samme som andre, kan få dem til at forsøge at lave det selv og i processen finder ud af, at de laver noget, som andre og de selv sætter pris på på en helt anden måde.
Det skal dermed ikke forstås sådan, at jeg er fortaler for fattigdom, men jeg er fortaler for visse former for rammer, som tvinger hovedet til at tænke anderledes.
Jeg laver som kunstner/illustrator også bestillingsarbejde, plakater, logoer, gaver og lignende med helt faste rammer med ønsker om udseende og udtryk. Kunderne melder måske tilbage med rettelser, som skal finpudses. Jeg bliver tvunget til at ændre. Måske er det derigennem, at jeg har oplevet at grænserne faktisk højner mit arbejde helt generelt. Når jeg pludseligt bliver spurgt om, at kunne tegne nye ting, dyr, ansigter, farver eller bevægelser, så må jeg kigge bedre efter og skærpe mine sanser og i særdeleshed min kreativitet. Så jeg løser opgaven bedst muligt. Rammerne kan tit virker frustrerende, som kunstnerne snakkede om, så tror jeg alligevel, de er nødvendige for at give kreativiteten nye ben eller vinger at bevæge sig med.
Og selvom vi siger, at det kun er fantasien der sætter grænser, så lad fantasien sætte dig nogle grænser, som højner din kreativitet.
venlig hilsen Ane Gudrun