klumme fra avis

De klummer jeg skriver handler alle om kreativitet. Både praktiske gøremål, men også i teori.

Jeg har tidligere lavet en klumme, som handler om det kreative fænomen ”De 29 veje til at forblive kreativ”, som jeg har oversat fra engelsk og bl.a. lavet på postkort. Der er bl.a.: tag en chance, tag pauser, lad dig selv lave fejl osv.

En af de 29 veje, som jeg synes giver god mening er: ”omgiv dig med kreative folk”

Vi kender alle, hvordan vi kan blive fyldt med ny og ekstra energi af at have været samme med andre, som vil det samme sted hen som os. Det er ikke bare ny energi man får, men en form for opfyldthed af noget ukendt, som kan give dig et skub i en god retning.

Rådet/vejen handler om at opsøge de miljøer, som du mærker giver dig god energi til at udrette, det du ønsker. Der menes ikke nødvendigvis, at hvis du laver keramik skal du opsøge andre keramikere. Det er ikke sådan rådet skal forstås.

Men du kan tage til arrangementer med eksperimenterende film, tag på byvandring med en fortæller, se teater, tag til foredrag, opsøg de bekendtskaber, som er kreative. Det kan også være interessefællesskaber på de sociale medier. Jeg har bestemte venner på facebook, som jeg ved deler både nye spændende tegnefilm, fantastisk illustrationer, anderledes mode og design, filmanmeldelser for skæve film, og mange andre ting, som jeg bliver opfyldt af at se. Deres opsalg på facebook undersøger jeg især. Så på de sociale medier kan man også ”omgive” sig med kreative mennesker.

Det er ikke sikkert at du får noget direkte med hjem fra de arrangementer, men derfor kan du godt få noget indirekte med hjem, nemlig noget af den ”kreative ånd”, som også menes med rådet.

Om det også menes, at du skal lade være med at omgive dig med ikke-kreative-mennesker, det gives der ikke svar på i ”de 29 veje”. Men jeg ser det på den måde, at der ingen grund er til at spilde tid på at få taget energien ud af sig, hvis energien fra folk er direkte negativ.  Men vi skal være opmærksomme på at kreativitet kan komme fra uventede steder. Jeg glemmer nok aldrig den video, hvor en hjemløs og meget beskidt mand kommer forbi et udstillet klaver på gaden og sætter sig til klaveret og spiller fantastisk musik og udfordre alle de forbipasserendes fordomme.

Så lad dig tiltrække af de mennesker, som emmer af det kreative. Ikke kun pga. energien du får, men der kan også være andre fordele.  De mennesker har måske allerede har været nede af den vej, du overvejer at tage,  og kan hjælpe dig med at undgå en kæmpe omvej. De kan tage dig ved hånden på nogle af de stier, som for dig virker som sumpområder og hjælpe dig med at finde de sikre tuer på vejen, billedligt talt.Når du omgiver dig med kreative mennesker, kan en idé du måske er usikker på finde vennesæle og derved trives til en god idé.

Det var en af de 29 veje til at forblive kreativ. Så omgiv dig med kreative folk.

Venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Vi er bange for fejl. Vi vil gerne fremstå fejlfri. At være uden fejl virker succesfuldt. Men fejlene er i virkeligheden roden til vores udvikling. Og også i det kreative virke må man hilse fejlene velkommen og se på dem.

Vi er et resultat af mutation. En cellesammensætning lavede fejl. Nogle af fejlene førte til ingenting, nogle af fejlene gav dårligt udfald og derved blev de ikke til noget, fordi cellesammensætningens gener ikke blev videreført. Men nogle af fejlene blev til succes. Cellemutationer/gen-fejl, som førte til lange halse, så giraffen bedre kunne nå de høje grene og styrkede derved sin overlevelse. Kolibriens lange tynde næb til at nå ned i blomsten, og få den fine nektar, som de andre fugle ikke kunne nå. Påfuglens smukke pyntefjer til at lokke en kommende mage til sig. Alt sammen gen-fejl/ mutationer, som førte til nye succeser. Men det er ikke kun på celle-niveau, at fejlene fører til nye og uopdagede ting. Der findes en forfatter, som har droppet computeren som sit skriveredskab og er gået tilbage til skrivemaskinens slå-taster, fordi han mener, at det på computeren er for let at rette fejlene.  Han har opdaget at fejlene til tider har budt ind med ideer, han ikke selv havde. En form for kreativ gen-fejl. Vi har med den nye teknologi mulighed for at sikre at fejlene ikke engang opstår. Computere der regner på former og farver og mønstre, på tal og ord, så fejlene ikke opstår. For vi vil ikke lave fejl.

Tidligere sagde vi om eksempelvis bygningsværker, at der skulle være fejl for, at man kunne se at bygningen var bygget af mennesker og ikke af gud. Selvom det handlede om frygten for at komme for tæt på det guddommelige, så synes jeg stadig, at der er en udseendemæssig gevinst i det synspunkt også. For netop det guddommelige er perfekt og for langt fra det menneskelige og de følelser vi mennesker har imellem hinanden og som vi ønsker at møde og spejle os i det kreative og det kunstneriske.

Det perfekte kan let blive for kontrolleret. Udtrykket bliver for stramt, og ”for rigtigt” og måske derfor også en anelse kedeligt. Vi ser ikke et menneske bag og derved kan vi ikke spejle os selv i det. Ikke spejle os i følelserne i der kreative, når fejlene er barberet væk.

Derudover laver vi ikke de fejl, som kan føre til ny viden og nye udtryk.

Det er selvfølgelig ikke alle fejl, som kan og skal bruges. Nogle fejl må forsvinde, men måske først efter, at vi har set dem grundigt i øjnene. Måske de bød på en nyt, som vi ikke selv var i stand til at skabe bevidst.

Hvis vores arbejdsgange bliver så kontrollerede og fortænkte, at fejlene aldrig kan opstå, så får vores billeder, musik og andre kreative udtryk aldrig lange halse, tynde næb og smukke prydfjer. Og det er der, hvor fejlene trækker os fremad.  – Så giv lidt kærlighed til fejlene.

Venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Velkommen til kysten

Skal vi ikke denne sommer forære hinanden et ”velkommen”?

Vi kender alle at gå hen ad stranden om sommeren og støde på en menneskeskabt ting. Jeg tænker ikke her på forureningen på stranden. Jeg tænker på gaven, som ikke specielt var tiltænkt dig, men som du alligevel må nyde. Et stort hjerte kradset ned i sandet, to navne inden i og et plus imellem. Man glæder sig over sin egen forestilling om hvem, der har gået der før os. To forelskede eller en håbefuld? Det kan også være sandslottet på stranden, vi støder på. Timers leg i et kæmpe slot med borgporte i tang, snoede spir med muslinger og strandgræs som flag i toppen. Slottet viser både en god leg, men bliver også til små værker på stranden. Skal vi ikke denne sommer forære hinanden Sculptures by the sea?

Vi kunne skrive ”Velkommen til kysten” til den næste, som kommer forbi, selvom vi ikke kender dem. Måske var det lige netop den lille hilsen personen på stranden kunne trænge til. Skaller, græs og tang lavet til bogstaver i sandet.

Min datter og jeg lavede engang en havefrue med sin havfrue-datter lige ved vandkanten. De var i strandsand med tanghår og på størrelse med os selv. De lå og ventede på at ebbe ville blive til flod og føre dem ud i havet. Da vi forlod dem på stranden i aftensolen, kom en familie med børn gående mod stranden. Vi hørte, at de så havfruerne. De blev glade. Det var så hyggeligt at høre på. Som at tage en lille smule glæde ud fra luften og give den videre.

Der findes en kunstner, som laver billeder af planter og plantedele og andre naturmaterialer. Små øjebliks-værker, som ikke er ment til at gemme. Plantedelene bliver bare lagt nøjsomt og fantasifuldt op, så det forestiller noget. Et kvindeansigt, hvor et langt strå bliver lagt og viser buen på hendes fine hat. En lille rønnebær-kysmund, lyserøde rosenkronblade til de blussende kinder. Vi kunne ligge billeder til hinanden på stranden, hvor vi kan stoppe op og se på. Både sjove, skøre og smukke natur-værker, som en lille gave.

Måske skal der i virkeligheden ikke ret meget til at få folk til at føle sig velkommen til de danske kyster. Et smilende kvindeansigt, en fortælling om et sagnvæsen, et hjerte eller et velkommen.

Venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Jagten på nøglerne

Køb bogen her

JAGTEN PÅ NØGLERNE

 

Anmeldelse af Nønne Lønne Votborg på SJOV FOR BØRN:

Aldersgruppe:-”Jagten på nøglerne” er en eventyrlig findebog for familiens yngste. En helt igennem flot, farverig og fornøjelig oplevelse.

Bogen er skabt af Ane Fur Øhrberg der har en baggrund indenfor billedkunst og animation.

I ”Jagten på nøglerne” inviterer hun os med på jagt i den kongelige venskabssale. De tolv alfer har nemlig mistet deres nøgler og nu må læseren hjælpe til, så alle alfer kan samles til fest og styrke venskaberne.

Ane Fur Øhrberg leverer en imponerende findebog for de mindste. Illustrationerne emmer af eventyr og magi.

Desværre er den valgte fonte ikke optimal; hverken i forhold til læsbarhed eller i relation til at lade ungerne få en god og lærerig oplevelse af bogstaver og alfabetet. Det er ærgerligt!

Med bogens store flotte illustrationer in mente vil jeg mene, at forfatteren sagtens kunne inkorporere flere opgaver. Det vil give bogen en større brugsværdi. Bagerst i bogen findes løsninger til opgaverne.

”Jagten på nøglerne” indbyder til mange snakke undervejs. Med sit kæmpe format giver de store opslag massevis at kigge på!

Lektørudtalelse på Jagten på Nøglerne

Lektørudtalelse (Jagten på Nøglerne)

Børnenes Bøger  anmelder Jagten på Nøglerne

Jagten på nøglerne er en anderledes og rigtig fin kigge-finde-bog. Bogen foregår i et eventyrligt univers, hvor man skal hjælpe 12 alfer med at få fat i nøglerne til deres venskabssal.

På de smukt illustrerede opslag skal man – for at få nøglerne – finde alverdens eventyrligheder i underjordiske huler, på kræmmerens marked, hos skovdværgene og i Den Grå Dames stuer.

Meget velfungerende kigge-finde-bog til børn på 3 år og opefter.

 Læs anmeldelsen her HER

Hvad skriver jeg selv.

Jeg startede med at ville lave en bog bygget op om de 12 billedkort i et kortspil. Da jeg var barn og var på besøg hos min  mormor, havde jeg ikke altid legetøj med, men så fandt jeg et, for mig, helt magisk kortspil frem. Billedkortene var så flotte synes jeg, og det kunne let bruges til, i bedste Game of Thones stil, at lege konspirende magtkampe mellem hjerter, ruder, spar og klør.

Jeg gav hvert billedkort en personlighed og et rige i min findebog. Det var en lang opgave, da bogens sider er utroligt detaljerede.

Men da jeg sendte bogen ind fik jeg afslag, med forklaringen om, at løse kortspil og bogsalg ikke var en god idé. Jeg skrev, om jeg måtte vende tilbage, hvis jeg kunne løse det problem. Det fik jeg lov til.

Nu er bogen bygget op om fire forskellige klaner af alfer og en gennemgående opgave som skal løses. Læseren skal finde nøglerne som skal sikre freden i riget Oldenrig.

Jeg har bestræbt mig på at lave en findebog, som har et indhold og universer og ikke bare at som skørt finde univers. Jeg har fået mange gode kommentarer om bogens smukke illustrationer og dens egnethed til dialogisk læsning. Det er jeg rigtigt glad for.

Du kan bl.a. købe Jagten på Nøglerne i min webshop, eller smutte på et af lands biblioteker, som har købt en god potion. God fornøjelse.

 Venlig hilsen Ane Gudrun (Fur Øhrberg 😉 )

Jeg har nogle gange hørt folk sige, at når de skal skrive noget eller male noget, så kommer de ikke ret langt, fordi så maler de forkert eller staver forkert og må rette sig selv og så nåede de ikke rigtigt noget den dag.

Jeg har på et tidspunkt haft en lærer, som gjorde mig meget bevidst om, at jeg selv skulle være bevidst, om hvilken hat jeg havde på, når jeg skulle udføre et arbejde eller være produktiv. Det gælder i mange aspekter arbejdsmæssigt, at det er vigtigt, ikke både være sin egen arbejdsmand, chef og kunde på samme tid. Især ikke når man skal udvikle noget nyt og især ikke når kreativiteten skal have lov at udfolde sig. Kreativitet er for mig lidt som et barn. Når et barn leger, så løber ideerne og kreativiteten frit. Hele tiden bliver der sparket nye ideer ind i legen, som kommer i spil og nye kommer til hele tiden. Hvis barnet opdager, at det bliver iagttaget, så er det ofte at legen stopper. Barnet bliver bevidst om, hvad det selv er i færd med, og skal så pludselig leve op til beskuerens forventninger til deres leg. Sådan synes jeg også, det er med kreativitetens væsen. Den skal have frit spil. Den må ikke rettes under udviklingen. Det er ideernes frie spil, de fjollede, de grove, de onde, de smukke osv. De skal have lov at flyde.

For at vende tilbage til min hatte-matafor i starten. Så skal vi gøre os bevidste om, at hatten vi tager på først er ja-hat,  giv-los-hatten, skitse-hatten, osv. Og den hat må ikke forlade hovedet før, ideerne har myldret et stykke tid. Man må gerne sætte en virkelig hat på hovedet, indtil man har lært at få rette-stemmen til at tie stille under hele processen, selvom det kan virke fjollet. Min lærer satte et ur til.  Tyve minutter, hvor der ikke måtte rettes, viskes ud eller stoppes op. Kommer der en rettelyst, må denne straks fejes væk.

Når man så har haft sin ja-hat på. Så kan man gå videre til andre hatte. Det kunne være hatten, som vil forfine og udvikle på idé-mylderet. Derefter rette-hatten, som kigger på ideerne og luger ud, som retter stavefejl og fejlformuleringer, som bruger kill-your-darlings-princippet osv. Det er dog alligevel vigtigt at sige, at hvis man får nye ideer under retteprocessen eller forfine-processen, så skal man ikke feje de nye ideer væk. Der må man gerne lige skrive den nye idé på et papir ved siden af, for nye ideer er sarte og forsvinder let. Man må dog ikke gå ind i selve idéudviklingen, men bare fastholde den på papir, og så rette videre.

Jeg har nogle gange oplevet at jeg selv, eller velmenende venner eller kunder, har rettet mig i selve idéfasen, hvor jeg er kommet til at bede om kritik for hurtigt. Det har haft dumme konsekvenser for mit flow og jeg har oplevet at ideerne, tegningerne og ordene bliver dårligere, når jeg har de kritiske øjne med i starten. Det er for tidligt født og ikke kan holde til kritikken endnu.

Så min kreative udfordring i denne måned, må blive. Du kan sætte din hat, som du vil, men bestem dig for hvilken hat.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Nogle gange mangler vi inspiration. Det kan være svært at komme i gang med et nyt projekt eller måske er vi kørt lidt trætte i vores vante kreative sider. Vi kan ved manglende inspiration helt miste den oprindelige kreative skaberkraft og lyst. Jeg har flere måder at få inspirationen tilbage på. Men inspirationen kan også komme fra hele verden lige ind i din sofa.

Jeg har været syg en uge. Sov det meste af tiden, men derudover lå jeg på sofaen med min ipad. Det plejer ikke at ligne mig. Jeg plejer at blive gennet ind på kontoret, hvis jeg ikke har tegnet eller været kreativ bare et par dage, fordi jeg bliver lidt irriterende, hvis jeg ikke kommer ind i det kreative univers, og er væk fra ”virkeligheden” med jævne mellemrum.

Men i den sygdoms-uge var der intet at gøre. Jeg kunne ikke andet end at blive liggende på sofaen. Når jeg ikke sov, gik jeg i stedet for på opdagelse på YouTube. Jeg har før søgt om hjælp på YouTube til forskellige opgaver. Hvis jeg ikke lige kendte en bestemt halskæde-knude eller hvis jeg havde glemt blandingsforholdet på et bestemt opskrift. Det har altså ofte været en specifik søgning. Men denne uge på sofaen prøvede jeg bare at trykke på forskellige videoer. Alle videoer var DIY (Do It Yourself/gør-det-selv) videoer. Jeg skrev måske papmache, beton, ler, gummi eller andre ting, jeg ikke selv har arbejdet med et stykke tid.

YouTube er et magisk medie faktisk. Folk fra hele kloden deler ideer om alt muligt. Fif, som gør arbejdet lettere eller løser problemer, opskrifter på nye modelleringsmasser, eller nye måder at tegne på.

Selve ideen bag delingen er smart og sympatisk, faktisk.  Men derudover er det også helt fantastisk inspirerende at sidde og kigge på for eksempelvis en kvinde i USA, der fortælle om nye papmache-måder eller en kvinde i Australien, som re-designer dukker og giver de oversminkede dukker et nyt naturligt look. En mand fra Frankring, som viser sit arbejde med betonskulpturer, og som fortæller om de problemer han har stødt på, så andre kan undgå dem. En Kinesisk tegner, som viser hvordan han bruger Photo-Shop til at tegne computer-tegninger.

Så hvis du går og mangler et kreativt projekt at kaste dig ud i, så vil jeg foreslå en ”verdens –tur” på YouTube og lade dig inspirere af det. Det kan være en god idé at vælge et materiale i søgefeltet på YouTube, som du har lyst til arbejde med, for ikke at drukne i alle de mange ideer, som folk gerne vil give videre.  God rejse!

Venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Hvordan får du ideer, bliver jeg ofte spurgt, hvor kommer de fra. Og helt ærligt, jeg ved det ikke, men jeg tror faktisk på, at mange får lige så mange ideer, som jeg får.

Jeg husker dem bare, og kan derfor udvikle en halvdårlig strøtanke til et måske mere velfungerende koncept. Og jeg har ikke en god hukommelse.  Det er ikke derfor. Jeg har et trick.

Køb dig en bog, ikke en roman eller billedbog, men en tom bog i dette tilfælde.  En til at skrive alle mulige ting ned i eller tegne små underlige ideer. Selv de dårlige strøtanker og de fjollede ideer, kommer i bogen.

Bogen må ikke være hellig. Den må ikke gøres til en pænheds-bog kun med rigtige ideer, har jeg oplevet. Det sætter en stopklods for tankemylderet, og det er ofte i det tankemylder, at de rigtigt skøre ideer kommer.

I bogen må tegnes grimme ting, skrives tandlægetider og indkøbssedler.  Brudstykker af digte eller sætninger man bare godt kan lide. Ti streger som, man drømmer om, skal blive til et billede engang. Et udklip fra en avis eller vittighedstegning, som sætter noget i gang i ens hoved. Sure tanker, glade tanker, alt.

Bogen skal helst med overalt. I bussen, ventetiden hos lægen, på arbejdet. Det er især en fordel at huske at have den med på natbordet.  For det er tit lige der mellem vågen og drøm, at der kommer skægge ting frem. Og når bogen ikke ligger lige tilgængeligt, så gider man ofte ikke rejse sig for en muligvis fjollet idé.

Det allerførste du skal gøre, når du åbner den nyindkøbte bog, er at skrive dit navn og telefonnummer i, idet tilfælde, at du glemmer den i bussen eller andre steder, så folk kan finde dig. Sådan en bog man slæber med sig alle steder, kan blive væk og det er ikke sjovt.

Det næste du skal gøre er at tegne en grim tændstikmand, som flagre med armene. Du kan lave telebobler med dumme sætninger og lignende. Dette skal gøres fra starten for at lære sit hoved, at dette et en bog, hvor hjernen ikke må få begrænsninger og præstationsangst over resultater og manglende perfektion i forhold til indholdet. Det hjælper den grimme tændstikmand med – så er pænheden ligesom ødelagt. Jeg har engang med vilje sat en kaffekop-ring i min bog, fordi jeg havde så svært ved at slippe det forkrampede forhold til de nydelige hvide sider og til skole-lærerinde-stemme i hovedet, som fortæller at man skal gøre sig umage. Måske er du også nødt til sådan noget?

Når du er kommet i gang med bogen, kan det engang i mellem være en fordel at løbe de foregående sider igennem og lave en liste i bogen over de ideer, som du måske vil udvikle på. Det sætter gang i en ny proces og sætter ideerne forrest i hjernebarken igen.

Et af mine problemer kommer, når folk spørger om de må se i bogen. Nogle af siderne er jo flotte fuldt illustrerede tegninger, så ligger det lidt op til fremvisning. Men der må man dy sig og afvise folk, selvom det virker lidt ugæstfrit. Hvis bogen bliver en som vises frem, så kommer den føromtalte skole-frøkenen tilbage og hun er ikke med i den her leg Der skal nemlig være plads til de sure opstød, vi har ind imellem, som ingen behøver at læse.

Bogen er kun din egen.  Held og lykke med din tændstikmand, dine kaffekop-ringe, din bog og din mængde af ideer, som kommer.

Køb en notesbog HER

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Lav dit eget legetøj eller pyntefigurer (klumme fra avis)

Udgivet den 12. februar 2015

Denne måneds klumme kommer til at handle om et meget praktisk projekt. Ikke kun om tanker bag kreativiteten.

Denne måned skal du nemlig lave dit eget legetøj eller hurtige pyntefigurer. Opgaven lyder lidt vanskelig måske, men det er det ikke. Jeg har lavet det sammen med børn i mange aldre og jeg elsker også selv at lave hurtige figurer på denne måde til juleengle, påskepynt og meget mere. Det er ikke helt reelle skulpturer i mit hoved, da deres holdbarhed burde være længere , men dette er perfekt til pynteprojekter og andet.

Det kunne være til: et vinterlandskab? Et udstillingsvindue? En hurtig gave? Eller legetøj  som børnene selv er med til at lave. Et ferie-projekt, hvor familien kan samles om et hyggeligt projekt.

Det er billigt og tilmed har det en smuk tanke bag, at du selv kan skabe ting, som bruges lige her og nu.

Det eneste du behøver er sølvpapir, kraftigt ståltråd (gammelt hegnstråd), malertape og maling. Evt nogle pynteting, ugeblade, silkebånd, fjer eller lign.

Værktøjet du har brug for er: en tang, pensler, lim, måske en limpistol, saks.

Du bygger en tændstikmand-figur op, af hvad du ønsker at lave af ståltråden. Den skal bare bestå af enkelte tråde, som på illustrationen. Derefter beklæder du dit ståltråds-skelet med sølvpapir. Tryk det godt sammen så holdbarheden øges. Ønsker du at tilføje flere stykker sølvpapir, men har svært ved at hæfte det, så kan du let bare tape det på med malertapen eller limpistolen.

Skal figuren have vinger, nederdel, eller lign, kan du lave det af pap.

Når du har forsøgt at få den figur frem, du ønsker at lave, beklædes alt sølvpapiret med malertape. Malertape er jo normalt til at undgå at malingen kommer på ting, men det har også den fantastiske kvalitet af det er let at male på.

Når hele figuren er omviklet med malertape skal din figur males. Det er smart at give hele figuren en grundfarve, da malertapen har en lidt trist farve.

Nu er det tid til at drikke kaffe eller spise frokost, da malingen lige skal have lov at tørre.

Skal det gå lidt hurtigere, kan du med fordel føntørre malingen tør.

Nu har du en figur som bare skal pyntes og her skal du bruge din fantasi. I aviser og blade er der tit blomster du kan klippe ud og lime på. Du kan også tit finde munde og øjne i ugeblade, du kan lime på ansigtet, hvis du ikke er glad for at tegne dem. Har du fjer, kan de klistres på vingerne eller balletskørtet. Gavebånd kan også give en spændende effekt, hvis de vikles om. Du kan benytte garn eller bast til hår, eller rester fra en gammel pelskrave som figurens pels. Pailletter kan også give prinsessen eller dragen et ekstra pif. Gamle stofrester kan bruges til tøj på figuren, hvis du limer det fast.

Det er egentligt kun fantasien som sætter grænser. Ønsker du en større figur, kan du benytte kyllingetråd i stedet for ståltråd og så beklæde det med sølvpapir og malertape.

Hvis I får lavet nogle spændende resultater må et billede af dem meget gerne mailes til mig, så vil jeg bruge dem som eksempler i min kommende you-tube-video med denne form for legetøjsfremstilling.

På forhånd mange tak

kontakt@anegudrun.dk

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Nytårsforsæt gør os mindre (klumme fra avisen)

Udgivet den 14. januar 2015

Nytårsforsæt gør os mindre
Mange nytårsforsæt handler om at gøre os selv mindre.
Jeg har altid fået fniller af nytårsforsæt og mit plejer at være, at jeg slet ikke må have nogle nytårsforsæt i det kommende år. Og det er jo et skønt og skørt lille paradoks, som i princippet aldrig kan ændres, da jeg ikke kan lave nye til nytår, for det sagde jeg jo sidste år, at jeg ikke måtte. Og at jeg jo i princippet ikke engang måtte lave det.
I år bestemte jeg mig så for at finde ud af, hvorfor jeg hader nytårsforsæt så meget. Hvorfor jeg kan mærke en lille arrig djævel springe frem i mig, når jeg høre om andres nytårsforsæt, og når jeg ser firmaer benytte sig af folks nytårsforsæt, med indhold af dårlig samvittighed, til at sælge varer.
Jeg er kommet frem til at det er fordi at nytårsforsæt næsten alle sammen handler om at gøre os selv
mindre. Især på vægten. -At indskrænke vores muligheder. -At holde op med. -At tage os sammen.
Vi lukker i og lukker af, fordi vi tror, at det er sådan vi skal være. Kulhydrat-fornægtende, alkohol-afskyende, stærkt-løbende, stress-havende, succesfulds-magre, baller-af-stål-bærende kontrol-folk.
Men skulle vi ikke hellere gøre os selv større? Og her tænker jeg ikke på vægten.
Men måske er der noget meget skæggere indeni? Noget som ville få bedre plads, hvis vi i stedet for at fornægte og afskrive, åbnede og sagde ja. Hvis vi glemmer at holde igen, men holder åben for den lyst, som måske gemmer sig inden i.
Og så kunne det jo være at de andre nytårsforsæt, såsom at blive røgfri blev uaktuelt, fordi man havde noget meget mere spændende at sætte i stedet.
Tit ligger der også noget andet under de nytårsforsæt vi laver, for hvorfor drikker ham Jeppe fra bjerget egentligt?
Lige inden årsskiftet har jeg underskrevet kontrakt med turbine forlaget, som i 2015 udgiver en børnebog jeg har skrevet og illustreret. At arbejde med den sidste år, var et af de tiltag som gjorde mig større og i arbejdet med den sker en skøn selvforglemmelse, som fjerner alle grå tanker om kulhydrater og maveflæsk.
Udover bogudgivelsen i år, jeg har også kastet mig ud i et nyt materiale, så jeg kan lave store skulpturer, der kan stå udendørs i alt slags vejr.
Vi skal prøve at se livet, når vi er i stand til det, som Pippi Langstrømpe siger: ”det har jeg aldrig prøvet, det klarer jeg sagtens.”
Om det er kreative tiltag, som det ofte bliver i mit tilfælde, eller tage den uddannelse om aftenen, at deltage i flere foredrag, skrive flere breve, gå en tur hver dag og tage et billede af en bestemt ting hele året, så håber jeg flere vil droppe de indskrænkende nytårsforsæt og i stedet finde på noget som gør os større.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Følelser på papir (klumme fra avis)

Udgivet den 19. december 2014

Nu nærmer julen sig, så skal klummen handle om æsler. Og om hvordan følelserne rammer papiret,

– om at mærke dybden hos dyr, – om at få noget uden at blive krævet noget tilbage og om hvordan
alt det giver mere til den kreative dybde.
Æsler, hvorfor vil jeg skrive om æsler? Meget er sagt og skrevet om æsler, det meste ikke særligt
positivt. Måske kun lige at æslet var i samme stald, som Jesusbarnet, da han blev født og derved fik
jeg også sneget lidt jul ind i klummen.
Men mest skrives der om stædige og sure æsler.
Men den holdning skal vi ændre. Jeg har i forbindelse med mit firma været så heldig at blive
inviteret ud til en hel flok æsler. Og det var fantastisk.
Jeg var blevet hyret til at tegne en illustration til en plakat, som skulle vise en kontakt mellem et
barn og et æsel, og den lykkefølelse kontakten giver.
De æsler, jeg besøgte bliver brugt til et helt nyt fænomen i Danmark, nemlig æsel-terapi eller
asinoterapi, som det hedder.
Jeg studsede lidt over det først, men da jeg fik forklaret, hvordan æslerne bliver brugt i samspil med
børn med vanskeligheder både motorisk og socialt, så gav det god mening. Og det gav især god
mening, da jeg mødte æslerne.
Roen hos dyrene var slående og deres nysgerrighed var ikke pågående, men afventende.
Jeg var blevet bedt om at udtrykke den lykkefølelse, som opstår i barnets møde med dyret.
Og lykke, hvordan tegnes det?
Men efter mødet med de mange æsler, som stod rolige i en nysgerrig kontakt, var jeg opfyldt af en
fantastisk følelse. Følelsen af at måtte være en del af, følelsen af at få noget, uden at blive afkrævet.
Og jeg kunne lige så tydeligt mærke følelsen, som skulle udtrykkes.
Varm sol og bakketop, og glæde i øjnene på både barn og dyr.
Jeg ramte heldigvis følelsen i første forsøg, givetvis fordi jeg havde stået der og lykken havde givet
genklang i min sjæl. Og i de efterfølgende rette-runder af plakaten, var det kun smårettelser af
barnets håndstilling.
Derfor handler kreativitet, og i dette eksempel tegning, om mere end bare papir og blyant.
Når der i tegne-bøgerne står ”at tegne er at se”, så tror jeg på det, men at tegne er også at føle, for at
give tegningen det rigtige liv og for at vække genklang hos beskueren.
Når jeg skriver at lykkefølelsen i mig gav genklang hos æslerne, så er det også fordi, at følelsen
ikke er ny for mig. Jeg har helt siden barn, været meget glad i den umiddelbare, kravsløse og
forløsende kontakt, som dyr giver. Min mormors, ellers ikke så velopdragne hund, ville gerne ligge
næse ved snude på gulvet og bare være sammen uden andet. Ingen krav, ingen bagvedliggende
agendaer.
Som min hund nu, som ligger ved mine fødder, når jeg skriver denne klumme og som drikker af sin
vandskål, når jeg henter kaffe. Hun giver mit liv ukrævende fællesskab og dybde. Om det er terapi,
når jeg med ondt i maven efter en fortravlet dag lægger mig på gulvet, at hun vælger at ligge sig
tungt på min mave, så jeg mærker jorden under mig, jeg ved det ikke, men det virker.
Jeg hørte på et tidspunkt om en ældre herre, som lagde sig på et bakkedrag og stirrede ud i
landskabet, og når han gjorde det, så kom hans ænders ællinger og lunede sig under hans store
jakke. Den historie giver mig stadig kuldegysninger, da den rummer en bevidsthed om magisk
samhørighed, som jeg sjældent ser.
Den samhørighed nærer min kreative dybde.
Så skal vi noget kreativt og udtrykke os, så må vi se, – men også andet, vi må føle følelsen af det
kolde vand, så beskueren til maleriet kan mærke det kolde vand. En kærlighedssang bliver heller
aldrig god, i mine øre, når den bare er skruet-godt-sammen og ikke følt. Jeg vil påstå, at der hvor
kreativitet og kunst bliver spændende, er der hvor vi som beskuer kan føle, hvad der blev følt.

venlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER