Velkommen til kysten
Skal vi ikke denne sommer forære hinanden et ”velkommen”?
Vi kender alle at gå hen ad stranden om sommeren og støde på en menneskeskabt ting. Jeg tænker ikke her på forureningen på stranden. Jeg tænker på gaven, som ikke specielt var tiltænkt dig, men som du alligevel må nyde. Et stort hjerte kradset ned i sandet, to navne inden i og et plus imellem. Man glæder sig over sin egen forestilling om hvem, der har gået der før os. To forelskede eller en håbefuld? Det kan også være sandslottet på stranden, vi støder på. Timers leg i et kæmpe slot med borgporte i tang, snoede spir med muslinger og strandgræs som flag i toppen. Slottet viser både en god leg, men bliver også til små værker på stranden. Skal vi ikke denne sommer forære hinanden Sculptures by the sea?
Vi kunne skrive ”Velkommen til kysten” til den næste, som kommer forbi, selvom vi ikke kender dem. Måske var det lige netop den lille hilsen personen på stranden kunne trænge til. Skaller, græs og tang lavet til bogstaver i sandet.
Min datter og jeg lavede engang en havefrue med sin havfrue-datter lige ved vandkanten. De var i strandsand med tanghår og på størrelse med os selv. De lå og ventede på at ebbe ville blive til flod og føre dem ud i havet. Da vi forlod dem på stranden i aftensolen, kom en familie med børn gående mod stranden. Vi hørte, at de så havfruerne. De blev glade. Det var så hyggeligt at høre på. Som at tage en lille smule glæde ud fra luften og give den videre.
Der findes en kunstner, som laver billeder af planter og plantedele og andre naturmaterialer. Små øjebliks-værker, som ikke er ment til at gemme. Plantedelene bliver bare lagt nøjsomt og fantasifuldt op, så det forestiller noget. Et kvindeansigt, hvor et langt strå bliver lagt og viser buen på hendes fine hat. En lille rønnebær-kysmund, lyserøde rosenkronblade til de blussende kinder. Vi kunne ligge billeder til hinanden på stranden, hvor vi kan stoppe op og se på. Både sjove, skøre og smukke natur-værker, som en lille gave.
Måske skal der i virkeligheden ikke ret meget til at få folk til at føle sig velkommen til de danske kyster. Et smilende kvindeansigt, en fortælling om et sagnvæsen, et hjerte eller et velkommen.
Venlig hilsen Ane Gudrun