Kategoriarkiv: Blog/ Klummer

Den er kommet fra tryk

Seeeee hvad der kom med posten!! Ih, hvor er det vildt og stort og tossi og skønt.

😍

Mit hjerte banker lidt hårdt. I morgen har jeg online møde, men derefter skal jeg planlægge,.. kontakte bogbloggere, aviser og andre. Og jeg skal sende til dem, som har hjulpet bogen til verden. Nu følger en tid med lidt uro i maven, hvor jeg bare kan vente på, om læserne er enige med mine betalæsere. Jeg håber og håber og håber. Ved Fuldmåne har udgivelsesdag d. 4. Juni. (For der er det fuldmåne )

😃

Noget om tålmodighed og at stole på processen:

Ved Fuldmåne udkommer d. 4.juni 2023.For 127uger siden lavede jeg mit første opslag om bogen. Det handlede om, at jeg havde ringet til min bror for at høre, hvordan det lyder, når man afsikrer et jagtgevær. D. 23.okt. 2021 manglede jeg to kapitler, men jeg kom i tanke om et twist, som gjorde at jeg måtte skrive stooooore dele af bogen om. Jeg måtte tilmed lave en masse researche hos fagpersoner. D. 10.nov. 2021 havde jeg gennemskrevet hele bogen første gang med 1000 kommentarer til mig selv om ændringen.

😅

Derefter fulgte ca. 7 gennemskrivninger. Og derefter læste min søster den flere gange, hvor jeg fik den ind imellem. Så fik min skarpe redaktør den, og så kom der flere retterunder. Nu er bogen trykt, og jeg kan ikke rette og ændre mere. (Farligt)

Fantastisk flot dag på Museum Østjylland

Fantastisk flot dag d. 6. maj 2023 på Museum Østjylland , hvor der var en smuk og højtidelig indvielse af museets nye udstilling: “Skatkammer Siam” i Ebeltoft. Der var taler bl.a. af Thailands ambassadør. Det var traditionel thailandsk dans og lækre thai-retter i smukke farver. Jeg har illustreret børnesporet til udstillingen, hvor børnene møder Egon Egern, som møder træspidsmusen Malee, der viser Egon Siam/Thailand. Børnesporet udgør opgavehæfte og kighuller. Skatkammer Siam består af en mageløs samling af ting, som Rasmus Havmøller bragte til Danmark i 1933. Udstillingen udstråler en stor nysgerrighed på og kærlighed til Thailand, hvor Havmøller også fandt sin livskærlighed. Parret fik fem børn. På det sidste billede kan du se hænderne af tre personer, som ‘leger med’ det hæfte, jeg har illustreret. Det er helt magisk … for det er faktisk Rasmus Havmøllers barnebarn og oldebørn. Det er meget smukt, synes jeg.

😍

Noget om overspringshandlinger

Det er ikke særligt tit, at jeg laver overspringshandlinger, men når jeg gør – Holy macaroni. Jeg er ikke vild med at pakke og at rydde op i mit tøjskab. Men jeg er heller ikke vild med næste skridt i mit bogprojekt. ‘Ved Fuldmåne’ kommer snart fra tryk … og så skal jeg til at lave det pr-arbejde for bogen, som jeg er dårligst til. Den skal sendes til bogbloggere, aviser og andre, som kan hjælpe med at få min bog længere ud i verden. Men nøj, jeg synes, det er svært og angstfremkaldende. Hvad er smartest, mest givtigt og bedst? Trænger jeg mig på? Og burde man i stedet …? Og jeg har jo heller ikke et kæmpe budget til pr … Jeg begynder tit at skrive punkter ned, og så ruller jeg rundt og knurrer og står på hovedet, så laver jeg fire punkter mere, og så skal jeg lige pludselig noget vigtigt med at nippe blade af mit fiktive bonsai-træ. Men mon det ikke er ok at kende sit kryptonit?

Noget om redigering

Jeg var til Skrivegruppen i Randers i går, og der faldt snakken på redigering. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at mange forfattere hader at redigere og hellere vil skabe. Billedserien skal illudere, da min hemmelighed slap ud. “Jamen kan du lide at redigere, Ane?”Så kløede jeg mig i håret og måtte indrømme, at jeg faktisk elsker det. “Du er så mærkelig, Ane” lød tilbagemeldingen (kærligt selvfølgelig)

.. og til det kan man jo ikke svare andet end ‘Ja’. Men jeg elsker, når bogen er kommet gennem sin første gennemskrivning, og jeg så kan give mig til at flytte rundt, finjustere og slette og føje til.

Skønne billeder af skrivegruppen:

Noget mere om arbejdsproces

På den sidste blogpost kan det godt lyde, som om jeg flagrer rundt og kaster mig ud i alt muligt. Det gør jeg nu slet ikke. Men noget jeg tror er vigtigt i forhold til mine mange projekter er, at jeg også er glad for struktur og rutiner. Jeg har en nogenlunde fast arbejdsgang hver dag. Jeg starter med en gåtur med hunden, gerne i nærheden af noget vand. Derefter tjekker jeg mail og laver mig en opgaveliste for dagen. Hvis jeg har opgaver med stram deadline, kaster jeg mig selvfølgelig over det. Men har jeg ikke det, så starter jeg som regel med at skrive eller redigere det mere teksttunge, hvor jeg senere på dagen arbejder mere med illustration. Der gør jeg, fordi jeg bruger to forskellige koncentrationsmetoder i de to arbejdsprocesser. Og jeg tror, hjernen har godt af forandring. Det er faktisk sådan min arbejdsdag normalt kører. I arbejdsdagen er selvfølgelig også en masse kopper kaffe/te og en masse små måltider … fordi jeg egentligt er en slags hamster.

Noget om arbejdsproces

I næsten alt jeg laver, arbejder jeg ud fra samme proces, som nok kan betegnes ‘mange små skridt’. Med rigtig mange små skridt kommer du jo engang til Rom.

😁

Jeg får en idé, skriver lidt ned en dag, skriver mere en anden, skriver to sætninger en tredje osv. Jeg har gang i flere bøger, tegninger, malerier og meget andet på samme tid. Det er så først, når jeg kommer ind i den afsluttende proces, at jeg udelukkende dedikerer al min tid til projektet. Faren ved den arbejdsmetode kan være, at man har 100 ufærdige projekter, som aldrig kommer i mål, og man bare starter på noget nyt hele tiden. Fordelen er, at man arbejder på brændstof af flow og lyst. En anden god ting ved det er, at man lettere kan overskue et kæmpe projekt ved at tage det lidt ad gangen.”Hvordan indtager man en hel mammut?”

“En bid ad gangen.”

😊

Her ses et meget fysisk eksempel; jeg malede kun kjolen og de lyserøde blomster i dag.

Om Landet i Tæppet

Landet i Tæppet er en fantasy-serie af Dorthe Klyvø. Bøgerne rummer en lang række illustrationer, som jeg har udført. Se et lille udvalg herunder:

illustrationer til Landet I tæppet 2 sumpfolket
previous arrowprevious arrow
next arrownext arrow

Læs mere om Dorthe Klyvø HER

Om Løjtnantshjerte

Løjtnantshjerte er en meget smuk bog af Martin Vinter Madsen. Budskaberne i bogen går lige i hjertet. Det var været en fornøjelse at illustrere bogen.

Løjtnants hjerte standard MÆLKEBØTTE ENGEL kopier
previous arrow
next arrow

——

Læs mere om Martin Vinter Madsen HER

Tillægsopgaver og hjælpeark til hobbybogen “Tegneøvelser og tegnelege”

Bruger du nogle af disse skabeloner, må du meget gerne dele det på de sociale medier og tagge mig. 1000tak

—–

Tegn videre-på-en-andens-tegning-øvelsen

Tegn videre på denne alf:

Herunder kan du downloade og printe hjemme:

—–

Tegn videre-øvelsen

Tegn videre på Frida Kahlo eller Salvador Dali. Du kan forsøge at tegne den anden halvdel så det ligner. Du kan også forsøge at lave noget helt nyt.

Herunder kan du downloade og printe hjemme:

—–

Kaffering-metoden

Her findes skabelon til kafferingmetoden:

Herunder kan du downloade og printe hjemme:

—–

Køb (soft-cover) bogen HER

Køb (hardback) bogen HER

Du kan også bestille Tegneøvelser og Tegnelege hjem i alle boghandlere