Om at ændre udtryk og retning

Udgivet den 1. oktober 2014

Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen, siger et gammelt kinesisk ordsprog.

Når vi skaber, hvad enten det er kreativitet i ordets almindelige betydning eller kreativt på alle andre måder, så har vi ofte en vej, vi kører normalt. -En opskrift vi følger: Jeg plejer at starte der og jeg vil gerne derhen. – Jeg arbejder kun med denne ting og dette udtryk.

Sådan har jeg gjort tidligere. Jeg havde kun et udtryk, jeg svor til. Gerne meget dystert og tænktsomt. Alle andre udtryk, som kom til mig blev fejet bort, næsten i foragt.

Jeg gik den retning, jeg ville og endte der, hvor jeg var på vej hen.

Hvad der ændrede på det, ved jeg ikke, men en dag så stoppede jeg op og blev lidt blød i kanten. Der kom et lille hul i hjørnet af skindet, hvor der kunne komme noget andet ind.

I hovedet ser jeg det som en sommerfugl, som var så farvestrålende fræk at flakse ind i af det lille hul. Sommerfuglens sindsyge farver og glade væsen passer ikke ind dystert og tænktsomt, det kan jeg godt skrive under på.

Men sådan en sommerfugl er ikke til at fange og den kunne ikke selv finde ud, selvom jeg truede den. For det kan sommerfugle ikke.

Men sommerfuglen blev der og kaldte på guldsmede og blomster selvom jeg viste kløer og tænder. Men kanten blev blødere og hullet større. Og det er blevet til, at det dystre trives godt med sommerfuglen. Og det gør mig gladere og mit kreative udtryk meget bedre, kan jeg bagefter se.

Et gammelt kinesisk ordsprog siger Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen. Og der var lige netop, hvad jeg gjorde hver gang, endte der hvor jeg havde tænkt.

I disse virksomhedsstrategi-tider, reform-tider, målsætnings-tider, klare-mål-tider, så ender vi der, hvor vi er på vej hen,men måske gør det os også blinde på, hvilken vej der ellers kan være, noget vi aldrig har set. Noget som gør os gladere og giver et bedre udtryk -og indtryk.

Vi sætter os let i et fængsel, med alle de målsætninger, med lænkekuglen om benet på vej den retning, vi havde bestemt. Og vi ved, hvor vi ender, der hvor vores tanker forstiller os. Men der er mange steder, vores tanker ikke kan forestille os hen. Når vi ser dyreprogrammer fra andre lande, så er der så mange ting vi med vores tanker ikke kunne forstille os. Der er regnskove, vandfald, planter og sommerfugle, vi aldrig havde kunne tænke os til.

Måske vi i morgen skulle gå en retning vi ikke havde tænkt. Ændre lidt på ruten, blive lidt blød i kanten og se hvad der kommer ud af det.

Det skal være min kreative udfordring, om nogen tør tage den op.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Om at være en Jantesbane (klumme fra avis)

Udgivet den 13. august 2014

Klumme:

I Danmark har vi en frygtindgydende drage. Den er lusket og snigende. Spyr sin giftige ånde ud i landet og hvisker folk i ørerne. Dens formål er at nedbryde. Langsomt og sikkert. Den grufulde drages navn er Jantelov.

Sigurd fra den islandske Vølsungesaga fik sit tilnavn Fafnersbane, fordi han gav dragen Fafner sit banesår. Sigurd Fafnersbane svingede sværdet Gram og slog Fafner ihjel. På den måde blev han en helt, da han dræbte det der truede ham.

Da jeg startede med drømme om at blive selvstændig var jeg med i en gruppe, hvor vi også ville være banemænd. Vi ville også svinge sværdet mod det der truede. Opvokset i Danmark var truslen Janteloven.

At rejse sin ryg og tro, at man kan noget, -kan starte noget selv, er faktisk sværere end man tror. Dragen Jantelov finder hele tiden nye ting af hviske i ens øre. Du skal ikke tro, du er noget.

Vi besluttede, at vi hver især ville være en Jantesbane.

Det er en lang tur at finde dragen i hulen og at give den sit bane sår, og måske dukker der nye drager og lindorme op, som der skal kigges dybt i øjnene og sværdet skal findes frem.

Den anden dag modtog jeg med posten mit flag til min kommende butik. Min navn Anø står med store bogstaver ned ad siden på banneret. Pludseligt stak Jante sit hoved op. Du skal ikke tro, at du dur til noget, hviskede det. Jeg pakkede hurtigt flaget ned.

Men det med janteloven er i mit tilfælde blevet bedre.

Engang ville jeg ikke engang hænge mine egne malerier og tegninger op på væggen. Jeg fjernede dem, når der kom gæster, fordi de endeligt ikke skulle tænke om mig, at jeg troede, jeg var noget.

Så meget Jantesbane er jeg dog blevet. Og flaget kommer op af kassen igen snart.

Vi kender det alle, det er ikke kun mig. Jeg er ikke engang et særligt jantelovstruetmenneske i virkeligheden. Men jeg vil stadig bekæmpe den.

Janteloven skal ikke være her. Den gør os ingen glæde. Den fjerner initiativ, den fjerner kreativitet.

Derved fjerner janteloven også lysten til gøre noget. Når janteloven taler glemmer vi helt, at de ting vi ønsker at vise og fremhæve faktisk kan være en glæde for andre.

Et lille galleri/butik i Vivild skulle jo gerne glæde flere end mig. Det giver liv. Den historie hvisker dragen Jante jo ikke i øret.

At folk stiller sig op på en scene, og glæder mig med sang og skuespil, det ville jeg jo være ked af om Jante havde snakket dem fra, så jeg ikke så det. At en kvinde tager sin højrøde kjole på som lyser op i gaden, og får mig til at smile. Jeg ville være ked af, hvis Jante havde hvisket til hende ”hvem tror du du er, at gå i sådan en kjole.”

Jeg håber flere vil være med til at være Jantes banemænd. Måske med den røde kjole, scenen, butikken eller noget helt andet, jeg slet ikke kan forestille mig. Jeg håber, vi kan få Jante til at tie stille til glæde for os alle sammen. Der er nok en kreativ idé gemt i os alle sammen, som kan give dragen Jante sit banesår.

kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Kan The Russian Space Pen tage os mod stjernerne? (klumme fra avis)

Udgivet den 16. juli 2014

Jeg har nævnt det før. Kreativitet er Danmarks vigtigste råstof. Kreativitet er grobunden for de gode ideer og for at finde den gode løsning.

Jeg ved ikke om historien om ”The Russian Space Pen” / ”Den Russiske Rumrejse Pen” er kendt af alle, men den illustrerer en vigtig pointe.

Da amerikanerne første gang kom i rummet, opdagede de et stort problem. Når astronauterne skulle skrive rapporter langt fra den blå planet, så fandt de, at deres kuglepenne ikke kunne skrive uden tilstedeværelsen af tyngdekraften i rummet.

Så NASA brugte millioner af kroner på at udvikle en pen, som kunne bruges ved nul-tyngdekraft, under vand, på beskidt og vådt papir, tilmed kunne den skrive på trods af store temperatur forskelle. Høje/lave temperaturgrader, som kan være svært at forstå, hvordan skrivekarlen skulle kunne betjene pennen under de betingelser.

De udviklede den perfekte ”Space Pen”.

Men hvad gjorde Rusland så, da de skulle på rumtur? De havde jo ikke NASAs dyre vidunder pen. Jo, de brugte såmænd bare en blyant, slutter historien overraskende. Derfor er blyantens kælenavn også The Russian Space Pen.

Selvom historien om den russiske blyant bare er en vandrehistorie, så giver den stadig rigtig god mening til at forklare vigtigheden af den kreative hjerne og den gode løsning.

De kreative mennesker jeg kender. Dem som har haft mulighed for frie tanker og måske endda tvunget til frie tanker. Deres løsningsmuligheder kommer ofte hurtigere og er lagt mere effektive end andres.

Løsninger om, hvordan møbler placeres mest hensigtsmæssigt. Ideer til omformning af eksisterende ting uden det koster spidsen af en jetjager eller rumfærge, om man vil.

Ideer til hvilke materialer man kan bruge i stedet for et andet farligt materiale. Der ligger milliarder af kroner, milliarder af mængde livskvalitet i at dyrke kreativitet hos os selv og kommende generationer. Det er gratis råstof. Pengene til at udvinde dette råstof er allerede sat af. Men bliver ikke brugt hensigtsmæssigt, i mine øjne.

Når man siger kreative mennesker, så tænker de fleste på husflid og brugskunst. Jeg tænker her på generelt kreativitet, den super løsningsorienterede hjerne, som er truet.

I skole- og uddannelsessystemet i dag bruger vi mængder af tid og penge på test. På at elever og studerende lærer udenad. Test og eksamensmetoderne bygger på en teori om at aflære viden, er bedre end at udvikle den. Vi bilder os i disse dage ind, at skolesystemet bliver bedre af den omstændige løsning med flere timer, flere regler, flere tests, for at lære vores børn at skrive imod tyngdeloven.

I stedet for at opøve eleverne i at finde løsningen selv. Til at kunne skrive på trods af tyngdekraft. På selv at finde blyanten.

Mit håb for fremtiden er at kreativitet kommer på skoleskemaet, på efteruddannelsesplanen, på forskningsniveau.

At vi bruger penge på at undersøge metoder, hvorpå vi udvikler vores hjerner, så den bliver en kreative superhjerne. I stedet for at bruge penge på at udvikle test og undersøgelser, som skal måle på mængden af indlæring, måle på effektivitet og hvor hurtigt folk kan løbe fra A til B. I stedet for at lære folk at tænke kreativt, så løbet fra A til B måske bliver unødvendigt.

I mine øjne er den ved hjælp af historien om ”the Rusian Spance Pen,” at vi når stjernerne.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Kunsten at købe god kunst (klumme fra avisen)

Udgivet den 4. juni 2014

Guide: Denne klumme skal ikke handle om, hvad god kunst er, men være en guide til dig, hvorledes du finder det kunst, som for dig bliver god kunst.

Du må for min skyld gerne hænge smukt gavepapir op, udklip fra en avis, endda en flot designet plastikpose, bare den betyder noget for dig.

Jeg vil guide dig gemmen nogle holdninger og perspektiver, som jeg finder vigtigt, når vi vil købe kunst, for som med køb af god vin, er der nogle retningslinier, som man kan tage højde for, men i sidste ende er det altid et spørgsmål om smag og behag.

Pas på med ”reklamemalerier”

Jeg er træt af de malerier, som står i supermarkeder, boligcentre og lignende. Træt af det tomme udtryk, der på samme måde som emballage skal fange min hurtige opmærksomhed. De benytter samme virkemidler som reklamer, der skal vække en umiddelbar købelyst. Jeg mener at man ligeså godt kunne hænge en æske chokolade eller en tom pakke cornflakes op på sin væg, som også bare er designet til en hurtig smid-i-kurv-trang.

Jeg synes, det er vigtig at vi skal mærke noget indenunder købetrængen også. Noget der vil længere ind i sjælen, ellers dør glæden for ”kunsten” alt for hurtigt ud.

Kunst er ikke kun chokolade, som skal lægge sig i det ydre fedtlag.

Jeg synes påsken druknede i alt for meget kunst. Alle steder var der udstillinger, også jeg selv. Jeg synes, det er spændende at se kunst, men alt kan blive for meget, selv chokoladekage kan man få nok af. Men når det er sagt, så så jeg mange fine ting, af mange dygtige folk, og det

bringer mig tilbage til den undren over markedet for de tomme ”reklamemalerier”.

Jeg ved godt at økonomien også spiller ind, men det er klart at unikakunst ikke har samme pris, som de masseproducerede. Jeg vil samtidig også vove at påstå at kunst, som er fremstillet direkte fra kunstner til beskuer rummer en større værdi i længere tid for dig. Kunsten skal gøre dig mæt og glad, ikke forkvalmet.

”Men er det en god investering?”

– sådan bliver galleriejere og kunstnere ofte spurgt, ved jeg. Men det er lige så umuligt, at svare på, som om vejret om 2år. Det handler om, hvor mange, som kan lide kunsten eller om nogen vil investere i kunstneren. Så det spørgsmål, skal man som køber også lade ligge. Det bliver alligevel trist at se på et kunstværk i 10år, udelukkende fordi det måske bliver mere værd engang. Hvis det siger dig noget, så køb det, og ikke fordi det bliver mere værd. Hvis det gør, er det jo selvfølgeligt kun positivt for dig.

”Holder det for evigt?”

Mange har en forventning om at kunstværker skal holde evigt. Og køber det ikke, fordi det ikke holder til deres børnebørns børn. Og så synes de ikke, kunsten er pengene værd. Men vi køber rask væk buketter til 300kr, som holder 14dage, sofaer til 10.000, som holder 7år.

Kunst kan også købes for at glæde sjælen og livet i bare 10år.

”Matcher det?”

Glem lidt om farverne i kunstværket matcher til din sofa eller dine nye puder. Et maleri, foto eller en skulptur, som taler rigtigt til dig, passer ind alle steder. Er du stadig utryg, om kunsten passer til dig og den sjæl du har i dit hjem, så er det ganske ofte at kunstneren og gallerierne låner kunstværkerne ud i 14 dage på prøve. Det er altid en god idé, så kan man gå og mærke efter.

Vi har det med at bestemme os for at sådan en stil eller ud tryk, kan jeg lide og har altid kunnet lide. Men måske kan du lide noget andet end du troede, noget andet end dine forældre kunne lide. Når man køber kunst er man nødt til at holde mere end sine øjne åbne, for ikke at snyde sig selv for en ny oplevelse

Før i tiden hang Den Brølende Kronhjort og Skovsøen over sofaen, og nogle grinede over, hvor klichefyldt det var.

Nu er kronhjorten stukket af til fordel for supermarkeds-maleriets flader med firkanter, en rød prik og et pift. Og det er let af forholde sig til, men måske for let?

Det kan let komme til at hænge og larme i stuen og intet andet. Brøler som kronhjorten, men ikke andet.

Det vil ikke tilbyde dig en rejse, ikke sætte en sted hen, hvor fantasien får plads, eller et sted hen for drømme og farver som nærer. Sådan et reklamemaleri, bliver ved med at råbe ”køb mig”, også indenfor ens egne vægge. Derfor skal man udfordre sig selv til at se andet end det som andre har, eller det som butikken fortæller dig, at du kan lide.

Men pas på!

Selvfølgeligt skal sådan en guide også komme med der en advarsel. Det kan være farligt at købe unikakunst. For når man første gang kommer hjem til et kunstværk man selv har opsnust og opkøbt, så bliver man afhængig af sjælen og tonen, som vil dig noget. Det er stærkt vanedannende.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Det er tid til ingenting (klumme fra avisen)

Udgivet den 3. april 2014

Det er tid til ingenting Overskriften siger det hele. Men hvad mener jeg med den?

Foråret spirer, selvom det er koldt om morgenen, så mærker vi alle foråret. Der er anemoner i skoven og små spirer i haven. Solen har allerede gjort mine kinder lidt solbrændte en søndag ved bålet og hængekøjen.

Men selvom energien ligger på lur, oplever vi også tit, at vi ikke har energi om foråret.

Og det skal vi lytte efter. Vi skal lade op. Vi skal også spire lige så stille.

Som barn brugte jeg tit lange tider på at ligge på ryggen, gerne i solen, men brændeovnsvarmen kunne også bruges. Lå lige så stille i larmen fra familien og lavede ingenting. Tankerne rullede bare. Ingen mobiler, facebook eller youtube. Bare mig og min hjerne. Efter sådan en stund kunne jeg rejse mig igen og gode ideer med masker, mudderkager, marionetdukker eller maling dukkede op.

Sådan har jeg svært ved at gøre i dag. Der er mange opgaver jeg tyr til inden en pause. Jeg skal bare lige ordne det projekt og så det og det. Og så ender det tit med at dagen er brugt.

Men når jeg tager mig tid til at få opladet, så opdager jeg hver gang, at jeg derefter arbejder bedre, med bedre ideer og mere god energi. I stedet for de perioder, hvor jeg hele tiden trækker mig selv længere og længere. Ligger flere og flere opgaver på mig. Jeg føler mig mere og mere gennemsigtig og mine resultater bliver derefter; gennemsigtige og ikke helt skarpe. Jeg løser opgaver dårligere, når jeg ikke får tanket op. Derfor er det vigtigt at tage sig tid til ro og opladning, først derefter opstår de rigtigt gode ideer.

Det er ikke kun mig, som kreativ idémager, som taler for at det er tid til ingenting. Hjerneforsker Peter Lund Madsen er kendt for at huske os på den tid, hvor hjernen får fri. -”Hjernen har brug for perioder, hvor den ikke skal lave noget forudbestemt, og den kan lave lige nøjagtigt, hvad den har lyst til. Det er i de situationer, at de gode idéer opstår” har Peter Lund Madsen udtalt til et program på P3 nyhederne.

Mange mennesker bruger meditation eller mindfullness til at give hjernen fri. Jeg kan bare bedre lide at lave ingenting. I forskellige afslapningsformer kommer jeg let til at fokusere på om jeg gør det rigtigt, mediterer jeg på den rigtige måde, gør jeg det korrekt. Så bruger jeg mit fokus forkert, tænker jeg. Vi kan næsten ikke gøre det forkert, når vi bare skal lave ingenting.

Men det er nok lettere at give sig selv og andre lov til at meditere end at lave ingenting.

-Hvad laver du? -Jeg mediterer. -Nå, så vil jeg ikke forstyrre.

-Hvad laver du? -Jeg laver ingenting. -Nå, men så kom lige her og kom i sving.

Vi kan godt høre dialogen.

Det er bare en forkert holdning. Vi har så travlt med at proppe flere ting ind i vores liv. Børn skal have længere skoledage, alle arbejdspladser tidsoptimeres. Hvad nu hvis, vi egentligt skulle vende det på hovedet. Slap lidt mere af, så lærer vi hurtigere og arbejder bedre.

Mobil-internet-opgave-snakke-fri og glo-ud-i-luften-tid, gjorde måske i virkeligheden mere for resultaterne i Danmark hele vejen rundt.

Så kom endeligt i gang med din egen forskning på området. Lav ingenting og se hvad der sker med din hjernes blomstrende ideer.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Mit nytårsforsæt er ikke fortsættelse. (klumme fra avis)

Udgivet den 29. januar 2014

Jeg var, juleaften, sammen med en ældre herre på 87. Vi kom i en samtale ind på ”nu” versus ”dengang.”

Han fortalte, at han i dag kender en mand, som har mange tønder land, men manden er nødt til at have fuldtidsarbejde for at få råd til alt den jord, som han egentligt synes, han forsømmer.

Den ældre herre fortale og at han ”i gamle dage” kendte en mand med en tredjedel af den føromtalte jord. Den mand havde råd til to piger og to karle på gården og om sommeren en ekstra mand. Hvor bondemanden, som han viste med hænderne, bare kunne gå med hænderne ved selerne. Og de kunne alle ”gå og have det SÅ rart”, sluttede den ældre herre.

Vi er i min tid kun blevet bildt ind, at vi udvikler og udvikler og det er så flot. Hjulene skal køre rundt, forbruget skal op. Det er udvikling.

Manden med de mange tønder land har meget arbejde og har ikke tid til sin jord. Bonden med de få tønder land og de gode seler og ansatte, de kunne gå og have det så rart alle sammen. Er det udvikling eller afvikling?

Jeg ved da godt, at livet var hårdt dengang også, og at fortiden tit bliver malet i et mere fint idyllisk skær, men vi skal heller ikke bilde os selv ind, at det er udvikling, bare fordi vi kan købe flere færdigproducerede ting, for de penge vi tjener.

Værdien i udvikling kommer ikke til at ligge i, at have det rart, men at eje mere.

Måske skulle udviklingen i stedet ligge i at udvikle det liv, vi som mennesker ønsker og ikke, hvad vi tror, vi ønsker.

Vi er nogle, som i kraft af stress og lign., er blevet tvunget til at se nærmere på det liv og den retning, vi kørte. Tvunget til at stoppe op og se om udvikling, har været afvikling, som kan mærkes på krop og sjæl med tydelige tegn. Jeg næres af historier om bonden med selerne, de giver mig billeder af, at livet har været anderledes og at det kan blive anderledes.

Jeg er hvert fald i gang med at lære, at min udvikling, er at udvikle rum til de ting, som jeg synes giver livet mening. I mit liv er det bl.a. tegning og at skabe tunneler og viadukter til min kreativitet og underbevidsthed. At holde fantasien i live.

Det er min udvikling. Din er måske en anden, som er rigtig for dig.

Det er altid en god idé, at bruge årets første måned til se nærmere på, hvad der i ens liv er afvikling og hvad der er udvikling.

Godt nyt år.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Kære mig (klumme fra Avisen)

Udgivet den 19. december 2013

Kære mig

Er du begyndt at julestresse?

Gaver, julekort, hjerter, stjerneflet, kagebagning, familiearrangementer, osv.

Hvis du er, så bliver du ikke glad for min klumme, ikke før næste år, i hvert fald.

Jeg har nemlig en opgave mere til dig.

Du skal skrive et brev. Ikke er julekort, men et brev. Du skal ikke skrive det til julemanden eller tante Anna eller din forsvundne barndomsven. Nej, du skal skrive det til dig selv. Som drengen, i en af mine yndlings tegneserier ” Sten og stoffer”, siger- ”til dit fremtidige jeg”.

Det lyder mere indviklet end det er, det lyder besværligt, men jeg kender en, som har gjort det, – sidste år, og jeg er ret misundelig – i år.

I julemåneden sidste år, der skrev hun et brev til sig selv, som hun først måtte åbne midt i november i år.

I brevet stod alle de ting hun skulle have gjort eller ændret i julemåneden.

Hvornår hun skulle starte på hvad. Hvad der havde irriteret hende sidste jul. Hvilke arrangementer, som var givtige at deltage i og hvilke, som ikke var.

Hvert år gør vi det samme, nogle ting hænger os ud af halsen, andre ting fortryder vi, at vi ikke gjorde. De ting skal du skrive ned.

Hvorfor skal du det, spørger du måske?

Fordi det sætter dig fri. Frihed til de ting, som virkelig burde fylde og rum til kreativiteten.

I min familie har vi skåret ned på julegaveindkøbene ved at gå sammen om gaver. I stedet for at løbe hektiske rundt og købe halstørklæder til hinanden, som vi undskyldende kaster i hovedet på hinanden af pligt. Du-giver-mig 200kr-og-jeg-giver-dig-200kr-tilbage-byttelegen.

Nogle gaver har vi simpelthen bare droppet og erstattet med et kort eller en blomst.

Det kunne stå i dit brev. ”Kære fremtidige-jeg. Tag en snak om julegaver med familien og venner.”

”Kære fremtidige-jeg. Du må kun tage til ét arrangement mellem jul og nytår.”

”Kære fremtidige-jeg. I år må du kun bage en slags småkage, til gengæld må du skrive de julekort med rim og remser, som du hyggede dig så meget med.” Sådan kunne du skrive til dig selv.

Skriv i brevet til dig selv, hvordan du ønsker julen skal se ud næste år. Ikke nok med at det bliver en tjekliste, du kommer samtidigt til at arbejde hen imod det i løbet af året, da brevet ligger i din underbevidsthed.

Skriv i din kalender, hvor dit brev er og hvornår du må åbne det. Der findes også hjemmesider, hvor du kan bestille, at dit brev bliver sendt til din e-mailadresse på et givent tidspunkt.

At skrive brev til sig selv kan også bruges i andre sammenhænge. Hvordan håber du dit fremtidige-jeg har det? Et brev fra dit fortidige-jeg, kan godt rykke nogle brikker rundt i hovedet. En påmindelse om, at hvis ryggen stadig gør ondt om en måned, skal du måske unde dig den massage. Eller hvis du stadig har lyst til gå til dans, om et år, så et det måske tiden at gøre noget ved det.

Hvad vil du fortælle dit fremtidige-jeg? Hvilke ønsker har du for dit fremtidige-jeg?

Lige nu himler du måske af mig, men næste år takker du mig måske. Jeg ved, at mit fremtidige-jeg vil takke mig næste år, når jeg får skrevet et brev til mig selv. ”Kære fremtidige-jeg…..”

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER

Kreativitet er et råstof, der ikke slipper op

Udgivet den 20. november 2013

Klumme: om veje til at forblive/ blive kreativ

Valgplakaterne hænger på hver gade. Der snakkes om vækst og værdier, langt hen af vejen peger det hele hen på økonomi. Men økonomien kommer ikke af sig selv, nogle snakker om at arbejde mere og arbejde hårdere.

Det må de for min skyld også gerne, men ofte ser vi at økonomien kommer fra ”den gode idé” – den vinkel vi ikke havde opdaget.

Ideen udspringer af kreativitet, lysten og åbenheden til at ville se nye muligheder. Kreativitet siges at være Danmarks vigtigste råstof, så det er vigtigt i hvert arbejde og miljø, at kreativiteten opøves og dyrkes.

I forskellige sammenhænge er jeg stødt på en liste om kreativitet. Listen inderholder 29 punkter, som er med til at holde din kreativitet i live. Ikke kun som kunstner, men også som generelt kreativt menneske uden det nødvendigvis handler om ler eller strik.

Kreativitet for iværksætteren, kreativitet til lærerens nye ideer, kreativitet for chefen om nye tiltag og så videre. Det er for mig ikke til at se et erhverv eller en livsførelse, hvor kreativiteten ikke kunne tilføje forbedringer.

Åbenhed og undren

Den før omtalte liste er blevet allemandseje og bygger på nogle opdagelser om kreativitetens væsen.

Punkterne handler skiftevis om at være åben, men også konkret. I sidste ende handler det om, som både John Cleese, Alfred Hitchcock og mange andre kreative mennesker siger på hver deres måder. Så handler det om at lade sit sind være åbent, eller løst som en afslappet elastik, for først når elastikken ikke er stram, så kommer ideerne løbende af sig selv -fra ens egen underbevidsthed.

Vi skal tillade os at undres. Opdagelsen af medicin opstod af en undren over, hvorfor en bestemt madvarer ikke fik bakterieangreb. Altså en åbenhed og undren om den hverdag omkring os.

At eksperimentere, lege og have humor med.

Det sværeste ved kreativitet er at den kræver tid. Vi har travlt altid, stress er nærmest et succeskriterium. ”Jeg har været så stresset i dag, derfor fortjener jeg ro/penge.”

Vi må ikke være dovne, vi vil ikke sidde stille. Rigtigt liv er ensbetydende med at have rigtigt travlt, synes vi. Men vi snyder os selv for den livsvigtige kreativitet. Den kreativitet som gav aben ideen til at bruge et værktøj, for at stille et tydeligt billede op.

Listen ses på illustrationen. Så dyrk din kreativitet. Giv dig selv tid, ro og glæde til at producere noget råstof til alles berigelse.

Kærlig hilsen Ane Gudrun

Læs om mine foredrag om kreativitet HER