Forlaget Ravn får nyt logo. På det gamle logo var der to ravne … og derfor har jeg gået og tænkt over, om forlaget burde hedde Forlaget Ravne (altså i flertal) Jeg har sågar købt domænet forlagetravne.dk også. Det leder hen til samme side, men bare til jeg havde mærket efter, om det var sådan, det skulle være. Men nej, jeg har i stedet valgt at få nyt logo med kun en ravn. Sådan føles det bedst. Det gamle logo vil stadig være at finde på de første udgivelser og muligvis dukke op i ny og næ på en roll-up eller lignede, men fremover vil der kun være en ravn på logoet. Dog er der stadig to ravne på logoet til podcasten Ravneperspektiv. Jeg savner lidt symbolikken med, at det kunne være Hugin og Munin – altså ‘tanken’ og ‘mindet’ – men måske er der også en fin nok idé i, at disse nu er samlet til en. Jeg håber din dag må blive fyldt af gode ideer og håb.
Du kan finde forlaget Ravn her
