Klumme fra avis

Jeg er totalt fan af genbrugsbutikker. Meget af mit tøj er taget ned fra genbrugsbutikkernes bøjler og jeg har møbler fra genbrugsbutikker. Jeg kan både godt lide at tingene er billigere, men jeg kan samtidigt lide at jeg nogle gange finder ting, som ikke har været solgt i almindelige butikker længe. Kjoler, som så dagens lys i 80erne, blomstrede duge fra farmors 50’er stue, og striktrøjen, der blev købt, som garn. Men jeg kan især gode lide, at genbrugs-ånden er stik imod køb-og-smid-væk-kulturen. At vi bruger vores ressourcer med omtanke og genbruger dem igen og igen. Du kan se, jeg er fan.
Genbrugsbutikkerne rummer for mig endnu en fordel, som du måske ikke har tænk så meget over. I genbrugsen er der tonsvis af ting til brug i kreative sammenhænge. Prisen er ofte også så lav, at jeg tør eksperimentere med nye ideer, som kan kasseres, hvis de ikke falder ud som håbet.
Hvis du er til klassisk håndarbejde kan du ofte finde garn, strikkepinde, hæklenåle, kantebånd, knapper, lynlåse og meget meget mere, som er i perfekt stand og meget billige.
Hvis du maler, kan du finde lærreder med rammer, hvor motivet kan renses og males over med en ny grunder, så har du både lærred og ramme til små penge.
Du kan finde værktøj, stof og meget mere.
Derudover kan du finde ting, som du kan re-designe. Altså lave om, og designe på en ny måde. Træmøbler, som kan få nye moderne metalben. Porcelæn til porcelænsmaling. Tøj, som kan syes om; kjoler til nederdele, jakker til vest eller duge/gardiner om til beklædning o.s.v.
Jeg har fornyeligt lavet en fantastisk yndig blomsterkrans til at have på hovedet fra stearinlys-manchetter med blomster, købt i massevis i genbrugsen. Dem skilte jeg ad og satte sammen på en ny måde. Du kan se hvordan her:
I ferien fik jeg også lavet andet hurtigt re-design projekt, dette sammen med min datter. Jeg lavede et mini lege-akvarium af tom gennemsigtig emballage med ler, sten og skaller i bunden og fiskeformede perler som fisk. De var også en super billig og skæg måde genbruge på, den sidste egner nok bedst til børn og kan også bruges i institutioner. Og lærer også børn om genbrug på en anderledes måde.

Det eneste, som egentligt skal til for at gen-benytte sig af de enorme mængder af ting vi har, er at øve sig i at se mulighederne. Inden vi smider ud, kan vi øve sig i at tænke i nye muligheder og genanvendelse.
Jeg opdager nogle gange, at ting jeg virkelig har brug for kan laves let af den ting i min hånd, som jeg er lige ved at smide ud. Et meget simpelt eksempel kunne være af ”afklæde” en dåse flådede tomater og opdage den fede sølvlignede beholder bag papiret. Den bliver let en rå vase, hvis du sætter noget jord med nyudsprungne små blomster i og et lækkert stofbånd om, måske fundet i en genbrugs. Men der er mange flere ideer, det er bare om at gribe dem.
Held og lykke med at re-designe, gen-benytte og opdage
hilsen Ane Gudrun
