Ved Fuldmåne udkommer d. 4.juni 2023.For 127uger siden lavede jeg mit første opslag om bogen. Det handlede om, at jeg havde ringet til min bror for at høre, hvordan det lyder, når man afsikrer et jagtgevær. D. 23.okt. 2021 manglede jeg to kapitler, men jeg kom i tanke om et twist, som gjorde at jeg måtte skrive stooooore dele af bogen om. Jeg måtte tilmed lave en masse researche hos fagpersoner. D. 10.nov. 2021 havde jeg gennemskrevet hele bogen første gang med 1000 kommentarer til mig selv om ændringen.
Derefter fulgte ca. 7 gennemskrivninger. Og derefter læste min søster den flere gange, hvor jeg fik den ind imellem. Så fik min skarpe redaktør den, og så kom der flere retterunder. Nu er bogen trykt, og jeg kan ikke rette og ændre mere. (Farligt)
Fantastisk flot dag d. 6. maj 2023 på Museum Østjylland , hvor der var en smuk og højtidelig indvielse af museets nye udstilling: “Skatkammer Siam” i Ebeltoft. Der var taler bl.a. af Thailands ambassadør. Det var traditionel thailandsk dans og lækre thai-retter i smukke farver. Jeg har illustreret børnesporet til udstillingen, hvor børnene møder Egon Egern, som møder træspidsmusen Malee, der viser Egon Siam/Thailand. Børnesporet udgør opgavehæfte og kighuller. Skatkammer Siam består af en mageløs samling af ting, som Rasmus Havmøller bragte til Danmark i 1933. Udstillingen udstråler en stor nysgerrighed på og kærlighed til Thailand, hvor Havmøller også fandt sin livskærlighed. Parret fik fem børn. På det sidste billede kan du se hænderne af tre personer, som ‘leger med’ det hæfte, jeg har illustreret. Det er helt magisk … for det er faktisk Rasmus Havmøllers barnebarn og oldebørn. Det er meget smukt, synes jeg.
Det er ikke særligt tit, at jeg laver overspringshandlinger, men når jeg gør – Holy macaroni. Jeg er ikke vild med at pakke og at rydde op i mit tøjskab. Men jeg er heller ikke vild med næste skridt i mit bogprojekt. ‘Ved Fuldmåne’ kommer snart fra tryk … og så skal jeg til at lave det pr-arbejde for bogen, som jeg er dårligst til. Den skal sendes til bogbloggere, aviser og andre, som kan hjælpe med at få min bog længere ud i verden. Men nøj, jeg synes, det er svært og angstfremkaldende. Hvad er smartest, mest givtigt og bedst? Trænger jeg mig på? Og burde man i stedet …? Og jeg har jo heller ikke et kæmpe budget til pr … Jeg begynder tit at skrive punkter ned, og så ruller jeg rundt og knurrer og står på hovedet, så laver jeg fire punkter mere, og så skal jeg lige pludselig noget vigtigt med at nippe blade af mit fiktive bonsai-træ. Men mon det ikke er ok at kende sit kryptonit?
Jeg var til Skrivegruppen i Randers i går, og der faldt snakken på redigering. Det er nok ikke nogen hemmelighed, at mange forfattere hader at redigere og hellere vil skabe. Billedserien skal illudere, da min hemmelighed slap ud. “Jamen kan du lide at redigere, Ane?”Så kløede jeg mig i håret og måtte indrømme, at jeg faktisk elsker det. “Du er så mærkelig, Ane” lød tilbagemeldingen (kærligt selvfølgelig)
.. og til det kan man jo ikke svare andet end ‘Ja’. Men jeg elsker, når bogen er kommet gennem sin første gennemskrivning, og jeg så kan give mig til at flytte rundt, finjustere og slette og føje til.
På den sidste blogpost kan det godt lyde, som om jeg flagrer rundt og kaster mig ud i alt muligt. Det gør jeg nu slet ikke. Men noget jeg tror er vigtigt i forhold til mine mange projekter er, at jeg også er glad for struktur og rutiner. Jeg har en nogenlunde fast arbejdsgang hver dag. Jeg starter med en gåtur med hunden, gerne i nærheden af noget vand. Derefter tjekker jeg mail og laver mig en opgaveliste for dagen. Hvis jeg har opgaver med stram deadline, kaster jeg mig selvfølgelig over det. Men har jeg ikke det, så starter jeg som regel med at skrive eller redigere det mere teksttunge, hvor jeg senere på dagen arbejder mere med illustration. Der gør jeg, fordi jeg bruger to forskellige koncentrationsmetoder i de to arbejdsprocesser. Og jeg tror, hjernen har godt af forandring. Det er faktisk sådan min arbejdsdag normalt kører. I arbejdsdagen er selvfølgelig også en masse kopper kaffe/te og en masse små måltider … fordi jeg egentligt er en slags hamster.
I næsten alt jeg laver, arbejder jeg ud fra samme proces, som nok kan betegnes ‘mange små skridt’. Med rigtig mange små skridt kommer du jo engang til Rom.
Jeg får en idé, skriver lidt ned en dag, skriver mere en anden, skriver to sætninger en tredje osv. Jeg har gang i flere bøger, tegninger, malerier og meget andet på samme tid. Det er så først, når jeg kommer ind i den afsluttende proces, at jeg udelukkende dedikerer al min tid til projektet. Faren ved den arbejdsmetode kan være, at man har 100 ufærdige projekter, som aldrig kommer i mål, og man bare starter på noget nyt hele tiden. Fordelen er, at man arbejder på brændstof af flow og lyst. En anden god ting ved det er, at man lettere kan overskue et kæmpe projekt ved at tage det lidt ad gangen.”Hvordan indtager man en hel mammut?”
“En bid ad gangen.”
Her ses et meget fysisk eksempel; jeg malede kun kjolen og de lyserøde blomster i dag.
Ved fuldmåne bliver udgivet i 2023 ved Forlaget Ravn
Bagsidetekst:
Specielt ved fuldmåne længes Ingeborg efter den utæmmede Sylvester.
Han er forsvundet under mystiske omstændigheder, og ingen synes at kende
sandheden. Urovækkende begivenheder udspiller sig på byens nedlagte sanatorium
for aparte lidelser og i den omkringliggende skov. Ingeborg og hendes
omgangskreds bliver hvirvlet ind i en uheldsvanger og livsfarlig sag, da byens
driftige restaurationsejer beslutter sig for at drive hotel på stedet.
Ved fuldmåne er en roman om ung kærlighed og længsel, om venskaber, manipulation og bedrag, og om det, der vågner ved fuldmåne.
(Ved fuldmåne findes også som lydbog – find den på din yndling-streamings-tjeneste. )
Bogen starter mystisk ud fra første færd og det tog mig da heller ikke længe at blive godt investeret i fortællingen. Forfatteren er rigtig god til at sætte den der skumle stemning, der næsten er til at tage og føle på, særligt i de kapitler der er hvor man følger en ukendt. Den er dyster, mystikken holder ved og stiger kun i intensitet jo mere man læser. Historien er virkelig spændende og nervepirrende, samtidig med et karaktergalleri der er troværdigt og ægte. Hovedpersonen Ingeborg er sådan en usympatisk ung pige, som har sine egne interesser nærmest, men det er også noget af det jeg bedst kan lide ved hende. Hun lyver for sig selv og forsøger egentlig bare at navigere rundt i sine følelser og sin tilværelse på bedste vis. Derfor er det også en historie om at være ung, forelsket og at skulle finde sin egen vej, samtidig med en dårlig samvittighed presser sig på.
Jeg synes historien fungerede rigtig godt, jeg elskede de sjove kapiteloverskrifter og plottwistet var simpelthen bare prikken over i’et. Nogle plottwists er bare bedre end andre og den her ligger klart i mine favoritter, for nøj hvor var det bare en gamechanger. Historien står stærkt, jeg nød den i fulde drag og bogen har også min helt klare anbefaling. Jeg glæder mig til at læse mere af denne forfatter.
🌔
Anmeldereksemplar modtaget af Forlaget Ravn & @lytteraturdk 🌖
I bogen møder vi
Ingeborg. Hun går på HF og er kærester med Hjalte, men det går hverken særligt
godt med skole eller kærligheden. Ingeborg har nemlig et højt fravær, og når
hun er sammen med Hjalte, drømmer hun om Sylvester – eller i hvert fald det,
Sylvester gav hende. Ingeborg søger sin livsvej, men indtil hun finder ud af,
hvad hun vil, arbejder hun på ”Kissers Kødhus”. Det er dog ikke det fedeste
sted at være, især når ejeren, Kisser, får nøglerne til sanatoriet, der ligger
ved siden af, med drømmen om at åbne et hotel. Der er nemlig noget, der lurer
ved fuldmåne, og mens Ingeborg prøver at få styr på sit liv, bliver hun kastet
ud i en livsfarlig sag.
Selvom jeg aldrig
har været den store fan af gys, har jeg bemærket, at genren forbliver utroligt
populær. Så da @anegudrun spurgte mig, om
jeg ville lytte til hendes gyser-thriller ‘Ved fuldmåne’, sagde jeg ja i håbet
om at udforske noget nyt. Desværre endte det med at forandre min opfattelse af
skove for evigt – nu undgår jeg dem, medmindre solen er højt på himlen.
Bogen er oplæst af @klarawitt, som gør et
fantastisk stykke arbejde med Gudruns skrækindjagende fortælling. Witt oplæser
i et klart og stille tempo, som skaber en atmosfære der og spænding som gør
lytteren fænget og tryllebundet.✨
Gudrun skriver med
dybdegående detaljer, omhyggelig planlægning og fængende indhold. Bogen formår
at trække læseren ind i en velskrevet thriller, der gradvist afslører sin
plotmæssige mysterier og holder læseren spændt og på kanten af sædet. Samtidig
dykker den dybt ned i karakterernes psykologi, hvor emner som ung kærlighed,
længsel, venskaber, manipulation og bedrag spiller afgørende roller i
historien. Karaktererne føles autentiske og troværdige, hvilket gør disse
tematiske elementer endnu mere værdifulde for fortællingen.
Fortællingen kan
til tider være ret makaber og morbid, og Gudruns evne til at beskrive detaljer
sætter virkelig prikken over i’et. Hendes detaljerede beskrivelser af
mennesker, der kommer til skade, samt af afskårne lemmer, fik gang på gang mine
hår til at rejse sig.
Er du til noget dansk gys,
så kan jeg varmt anbefale ’Ved Fuldmåne’. Lydbogen er ude på alle de steder, du
lytter til lydbøger.
——
Anmeldelse af Ved Fuldmåne i podcasten Bøgerne i vores reol
Om Ved fuldmåne 20.37 til 27.18
Transskription af del af podcasten Bøgerne i vores reol.
(transskriptionen er ikke 1:1, men tæt på)
Måske bliver du rigtig glad, for jeg har nemlig taget lidt gyser-agtigt med, som jeg snakkede om for nogle episoder siden. Der snakkede jeg om, at jeg var begyndt på den her lydbog. Den hedder Ved Fuldmåne af Ane Gudrun, hvor jeg snakkede lidt om det her med, at jeg har forsøgt at komme lidt mere over at være lidt mere ligesom dig: at se og opleve flere gyser-ting. Det har jeg så gjort med Ved Fuldmåne og en lille hurtig spoiler; jeg vil sige, at jeg er stadigvæk ikke helt er til det der gyser-noget endnu, selvom Ved Fuldmåne var en rigtig fed oplevelse. En rigtig fantastisk, virkelig godt skrevet, virkelig fængende bog. Der er bare stadigvæk noget i mig, der ikke nyder det med at være bange. Jeg tænkte, ”Det er rigtig godt til, når jeg kører bil,” og det var det også, men jeg fandt bare ud af nogle gange, især her når det begynder at blive lidt mørkere ude, at når jeg kom hjem, og så var jeg sådan helt ”uuuuuh” og skynder mig op til hoveddøren, for ligesom at komme hurtigt ind. Jeg har læst Ved Fuldmåne af Ane Gudrun, som er en ungdomsbog, en YA-bog. Den handler om pigen Ingeborg, der sammen med sin omgangskreds bliver hvirvlet ind i en livsfarlig sag, der omhandler det lokale sanatorium for aparte lidelser, der ligger i den omliggende skov. Som sagt, det er en gyser, og den fokuserer rigtig meget på; kærlighed og længsel og venskaber mellem de her personer man møder i historien, samt manipulation og bedrag, og om det der vågner ved fuldmånen: alt det spooky der sker i den her skov, hvilket er utroligt spooky. Lydbogen er udgivet af Forlaget Lytteratur. Den er ude på alle streamingtjenester, skulle man være interesserede. Den er oplæst af Klara Witt, som læser i det her meget stille tempo, udtalelsen er virkelig god deri, og hun læser på den her meget naturlige måde. Der er fokuseret på at skabe den her uhyggelige stemning. Og det gør Klara Witt bare utrolig godt. (Indlæsning). Det er bare en ren indspillet lydbog, der er hverken lydeffekter eller noget som helst på, men den formår stadigvæk at hver eneste gang der sker et eller andet, så løber det mig stadigvæk ned ad ryggen. Der var et tidspunkt, hvor jeg altså bogstaveligt talt blev bange, selvom der ikke er noget ”Whrraaa” Det var bare sådan det der skete. Historien er læst op på sådan en måde, hvor det virkelig bare satte sig. Jeg vil dog sige, hvilket også var noget, der fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig; det er en virkelig makaber og morbid fortælling. Der er for eksempel nogle tidspunkter, hvor der ligger stumper af kød fra mennesker og sådan noget. Jeg fik det nogle gange lidt fysisk dårligt, fordi beskrivelserne er så detaljerede, hvilket jo egentlig bare er en ros til Ane Gudrun, for det er måden, hun har skrevet den her bog på, fordi der er et virkelig fantastisk sproget i. Det er virkelig detaljeret, og man kommer bare hurtigt ind på de her mennesker, man følger. Der er dobbelt jeg-fortæller i bogen, men jeg vil simpelthen ikke fortælle, hvem den anden person er. Jeg-fortælleren fungerer rigtig godt i den her bog, fordi det jo er en gyser, så når man kommer ind i vores hovedperson, Ingeborgs, hoved, ser man ligesom alle de ting, hun oplever ude i den her skov. Det gør den bare lidt mere creepy. På den måde at man ligesom ser og får beskrevet alt, hvad hun ser og alt hvad hun oplever og tænker om de her scenarier hun var ude for. Noget der også gør, at man virkelig bliver underholdt af den her bog, det er dialogen. Der er utrolig meget dialog mellem de her unge mennesker, som er centrum i fortællingen. Vi to har jo snakket lidt om det før; i de her young-adult-bøger med dialogen i forhold til, hvordan de snakker med hinanden, og at det hurtigt kan blive sådan lidt en ældre forfatter, der prøver på at skrive som de unge, og at det godt kan blive lidt forceret. Det har Ane Gudrun virkelig bare ramt, altså spot on. Det fungerer bare supergodt. Dialogen mellem karaktererne føles utrolig naturligt, og jeg blev ikke på noget som helst tidspunkt taget ud af det. Så er man til at blive skræmt en gang imellem, så kan jeg helt klart anbefale Ved Fuldmåne og især anbefale lydbogen. Den er bare virkelig, virkelig god, og som sagt, den er ude på alle streamingtjenester. Jeg vil dog stadigvæk sige, at jeg er ikke helt på horror-bølgen endnu, men det kan være jeg kommer med tiden, men i hvert fald en fantastisk bog. Virkelig skøn. Den har også taget mig lidt tid at komme igennem, fordi jeg lige skulle tage mig sammen til det, og det er jo, om noget, en hyldest til forfatteren, hvor godt den her bog faktisk fungerer. Så skal man have noget dansk gys, så vil jeg helt klart anbefale Ved Fuldmåne.
Ved fuldmåne af Ane Gudrun er teknisk fremragende. Jeg er altid skeptisk, når en historie veksler mellem fortælleformer, og især når forfattere prøver kræfter med andenpersons nutid eller datid, men Ane slipper aldeles godt fra det. Hen mod slutningen viser det sig også at have fin plotfunktion, hvilke gør grebet i særklasse. Og det er i det hele taget den fornemmelse romanen efterlader mig med. Historien har alle de troper, og alligevel så tilpas meget originalitet, man kan ønske sig af en YA-horror. Den er sjov, balanceret til målgruppen med uhygge og er tilpas drabelig uden at blive før tør eller for gory. Masser af teenagedrama og solide plot twists. Jeg er ikke målgruppen for denne roman, men alligevel var jeg godt underholdt. Med den rette læser fortjener historien i hvert fald et par stjerner mere.
Ingeborg arbejder, som mange andre unge, i en restaurant som ligger ved siden af byens nedlagte sanatorium for aparte lidelser. Da ejeren Kisser beslutter sig for at udvide og åbne et hotel på selve sanatoriet begynder der at ske noget foruroligende og uhyggeligt på sanatoriet og i den omkringliggende skov. Samtidig længes Ingeborg efter den unge Sylvester, der er forsvundet, de to har nemlig noget ganske særligt sammen. Længslen bliver kun større ved fuldmåne, og Ingeborg bliver sammen med hendes venner hvirvlet ind i en uheldsvanger og livsfarlig sag. Jeg stødte første gang på forfatteren her, da jeg læste “Forbandet OnDsdag”, en YA-thriller med en snert af det overnaturlige tilsat en portion sort humor. Jeg vidste med det samme, at jeg måtte læse mere. Historien her er ligesom “Forbandet OnDsdag” dyster, fængende og grufuld, men Ingeborg er en helt anden type hovedperson, og det fungerer virkelig godt. Jeg elsker kapitlerne om Ingeborgs savn og følelser for Sylvester og den dårlige samvittighed, for Ingeborg er jo faktisk kærester med en anden. @anegudrun skriver fantastisk nutidigt, med et sprogbrug og en humor, der passer til teenageren. Persongalleriet fremstår ægte med følelser, vilje, fejl og enkelte tvivlsomme karakterer helt uden moralske skrupler. De korte kapitler med de pirrende overskrifter får mig hele tiden til lige at læse et kapitel mere. Jeg er fuldstændig opslugt af historien, helt ude på kanten af stolen på den fede måde. Jeg MÅ bare vide, hvad det er der egentlig foregår – og jeg indrømmer det gerne, slutningen tog r*ven på mig… Ved fuldmåne er en roman om kærlighed og længsel, om venskaber, manipulation og bedrag, og om det, der vågner ved fuldmåne. Hvis du er til gys og gru tilsat humor og kærlighed, så har forfatteren her mine varmeste anbefalinger. ⭐️⭐️⭐️⭐️/5
Ved fuldmåne af Ane Gudrun er en underholdende ungdomsroman, for de +14-årige som holder af paranormal romance. Vi følger Ingeborg, der dater den trygge Jalte, men i virkeligheden er forelsket i den uforudsigelige Sylvester. Hendes bedste ven Haady, som er forelsket i søde Emma, ved lidt om Ingeborgs følelser, men holder tand for tunge, selvom han ikke synes, Ingeborg er fair overfor Jalte.
Da Sylvester forsvinder stort set samtidig med den vilde pige Megan, regner alle med, at de to er stukket af sammen. Selv Ingeborg kommer i tvivl, om alle Sylvesters ord og løfter blot var løgne. Samtidig overtager hendes chef Kisser det gamle sanatorium, som i mange år har stået tomt. Nu skal der laves hotel. Men der er noget skræmmende ved sanatoriet …
Jeg må indrømme, at jeg ikke tilhører kernemålgruppen for Ved fuldmåne. Jeg kan rigtig godt lide den uhyggelige del af romanen, og slugte den sidste halvdel, hvor det for alvor går op for hovedpersonerne, at der er noget galt. Til gengæld finder jeg oftest kærlighedsintriger lidt kedelige, så for mig blev første del af historien lidt langtrukken. Det tror jeg dog ikke er et problem for YA-læseren, som selv står midt i de svære følelser.
For det er ikke kun et valg mellem to drenge Ingeborg kæmper med. Som ung er alle valgene endnu foran én, og det er de i den grad også for Ingeborg. Hun har skyhøjt fravær på HF og overvejer at droppe ud og få fuldtidsjob hos Kisser, men bør hun følge normen og gøre HF færdig? Og i forhold til kærligheden er Jalte jo det fornuftige valg, men ønsker hun et liv styret af fornuft? Ane Gudrun sætter relaterbare tanker i gang hos læseren, om hvordan livet kan leves. Skal man følge de uskrevne regler vælge det sikre og trygge? Eller tør man gå ad andre stier, selvom det kan være farligt?
Romanen er skrevet i et troværdigt sprog, og Ane Gudrun har styr på sit plot. Historien fortælles af Ingeborg i 1. person afbrudt af korte kapitler fortalt i 2. person af en du-fortæller. Det giver god suspense, og får samtidig læseren til at gætte løs under læsningen. Og selvom jeg havde mange bud undervejs, var slutningen alligevel en overraskelse.
Så er du ikke en gammel stivstikker som mig, men holder af gode historier der blander ungdomsliv, kærlighed og gys, er Ved fuldmåne et godt bud.
Jeg var spændt på at læse denne, så det var også en af de første bøger, som jeg gav mig i kast med ovenpå studieræset. Jeg tror dog alligevel ikke at jeg havde regnet med at jeg ville blive helt så grebet, som jeg endte med at blive. Faktisk havde jeg slet ikke lyst til at lægge den fra mig, og jeg endte også med at læse den i nærmest en køre.
Ingeborg arbejder, ligesom mange af byens unge, som tjener i en restaurant som ligger lige ved siden det gamle sanatorium. Siden Sylvester forsvandt, har Ingeborg dog haft svært ved at få sit liv til at hænge sammen og ved fuldmåne er længslen efter ham særligt stor. Da restauratøren Kisser får tilladelse til at drive hotel på det gamle sanatorium, begynder der dog at ske foruroligende ting i skovene omkring sanatoriet, og Ingeborg og hendes venner ender i centrum af disse begivenheder.
Fortællingen er både barsk og grufuld, og man sidder på kanten af stolen fra start til slut. Selvom man på mange måder får et dybere indblik i hvad der foregår end karaktererne gør, så har man alligevel en følelse af, at man på ingen måde har styr på hvad der egentlig foregår, og man venter i spænding på at forstå sammenhængen. Jeg plejer egentlig at være god til at regne plottwists ud, men det lykkedes mig faktisk ikke her – og jeg elskede det.
Jeg er helt vild med måden fortællingen er skrevet på, og jeg var ret begejstret for nogle af de tekniske greb som anvendes til at fortælle historien. Uden at afsløre for meget, så går det først op for en hvor genialt det i virkeligheden er, når bogen er færdiggjort.
Jeg kunne godt lide karaktererne med alle deres ufuldkommenheder. Der er flere som har en tvivlsom moralsk karakter, men det får dem dog alligevel til at fremstå meget virkelighedstro, og man får indtrykket af at man er i selskab af unge mennesker, som forsøger at navigere, på godt og ondt, i det at blive voksen.
Hvis du kan lide spændende historier som tager uventede drejninger og som giver et godt gys, så vil jeg bestemt anbefale denne bog, som jeg selv nød til fulde.
Anmeldelse af “Ved Fuldmåne” af @anegudrun – forlaget Ravn – anmeldereksemplar
Jeg har læst stort set alt fra forfatteren og hun er en af mine top yndlings. Jeg er spændt på denne her, fordi at det er noget anderledes end det jeg plejer at læse fra hende – men det afskrækker mig ikke.
Især ved fuldmåne længes Ingeborg efter den utæmmede Sylvester, der er forsvundet under mystiske omstændigheder. Urovækkende begivenheder begynder at udspille sig på byens nedlagte sanatorium for aparte lidelser og i den omkringliggende skov. Da byens driftige restaurationsejer beslutter sig for at drive hotel på sanatoriet, bliver Ingeborg og hendes omgangskreds hvirvlet ind i en uheldsvanger og livsfarlig sag. Ved fuldmåne er en roman om kærlighed og længsel, om venskaber, manipulation og bedrag, og om det, der vågner ved fuldmåne.
Vurdering:
Jeg har ikke altid troet på at fuldmåne vil have en betydning for en. Men det har den og det virkede ret skræmmende på mig i første omgang, indtil jeg fandt ud af hvad fuldmåne dækker over. Jeg kan se mig selv som en skygge i byen og følger Ingeborg rundt i den skumle by. Ane har tryllet med lækkert nutidigt sprog, fyldt med billedsprog og masser af lag, samt en masse beskrivelser som gør mig endnu nysgerrig og det er et kæmpe plus. Ingeborgs karakter er gjort dyb, så man kan få lov til at mærke følelser og tanker, men også at forstå de handlinger som bliver gjort. Ane har begået det der ligner tre genistreger i en bog og det plottwist er genialt og skræmmende, men det fungerer virkelig godt. Ane er alsidig og jeg elsker det virkelig og så har hun mere end bare styr på sit shit….
Jeg giver 5 måner ud af 6 måner, fordi at jeg fik en virkelig god læseoplevelse og endnu engang overrasker Ane mig med stil. Mine forventninger blev trampet i jorden ret hurtigt, fordi jeg fandt ud af, at der via lagene ligger en underliggende historie. Jeg glæder mig til endnu mere fra Ane.
——
hjaeresen_bogblog
Selvom det er ved at være et stykke tid siden jeg læste bogen, er jeg ikke i tvivl om hvornår jeg præcist startede på den. For det var den eneste bog jeg havde udvalgt, skulle med til Polen. Og der skulle hellere ikke mere til, end at læse bagsideteksten, før jeg igen kunne fornemme stemningen fra bogen igen.
Bogen ”Ved fuldmåne” ligner ikke andre bøger jeg har læst tidligere, den tætteste der kommer på, er måske forfatterens egen, nemlig bogen ”Forbandet onsdag”. Fælles for de to bøger er det overnaturlige, det vi som læsere ikke er klogere end bogens karakterer. Forstået på den måde at man får lov at undres, at undersøge og ikke mindst undersøge med bogens karakter. Og jeg fik virkelig lov til at undres længe denne gang, nærmest i en grad af forvirring. Bogens opsætning hjælper med ændring i skrift, men jeg kunne bare ikke finde ud af hvem jeg kom ind i hovedet på, når bogen skiftede fortæller. MEN på trods af det fik jeg aldrig lyst til at stoppe, tværtimod hev denne undren mig længere ind i universet, den blev min drivkraft i at finde læsetid.
På bagsiden står der beskrevet at bogen omhandler, kærlighed, længsel, venskab, manipulation og bedrag. Hvilket er helt korrekt, dog mangler en meget vigtig ting beskrevet, dilemmaet omkring omgivelsernes forventning til en. Hvordan finder man ens egen vej, uden at drukne i fremtidsplaner. Ikke mindst hvilket sted på vejen mod fremtids mig, kan være ens base, ens hellige sted, hvor man kun behøver at være i nuet og ikke skal leve op til noget.
——
Sygeplejersken, som hjalp mig med noget researche, har læst og skrevet dette tilbage om Ved fuldmåne.
Nååååååååååårh hvaaaaaad! Spør lige om jeg fik stjernestatus
i mine ungers øjne der 🤩
Først allersidste side, før jeg opdager, at jeg står nævnt i
din bog. Det er da en anelse sejt 😍😂
Prøv og hør, jeg har læst mange ungdoms- og fiktionsbøger
gennem tiden, men jeg er da aldrig stødt på så fed en skrivestil. Uh, og den
der humor altså… måtte klukke noget undervejs (“der er så fuld af bov, inde i en skov” 🤣)
Fede narrativer og perspektiver. Gennemførte detaljer, der
får filmen til at køre i knolden. Har absolut ikke fået mindre respekt for dig
og dit talent ❤️
Amanda har ondt i sit hjerte. Det er, som om det skramler
meget rundt inde i brystet. Mor tror, at det med Amandas hjerte handler om, at
far ikke er så meget hjemme for tiden, men det sker mest, når Amanda ser Amir.
Amanda er bare allerede kærester med Jeppe.
En dag banker hjertet så vildt, at det ryger helt ud af
Amandas brystkasse, og det er noget værre bøvl, for hvad skal man egentlig med
det fjollede hjerte?
Hvad skal man med et
hjerte? handler om forelskelse, men også om, at forelskelse ikke altid
varer ved.
Bogens underliggende mål er at leverer en måde, hvorpå man
kan forklare ganske små læsere om skilsmisse. Jeg synes ofte af bøger om
skilsmisse bliver tunge og hårde, og handler om en svær tid bagefter. Denne bog
er forsøgt skrevet med lethed og med en begrundelse, hvilket jeg synes er svært
at finde bøger om. Ideen udsprang af, at jeg hørte Mads og Monopolet. Deltagerne
diskuterede, hvorvidt man burde fortælle barnet om grunden til bruddet. Panelet
blev enige om, at det burde man ikke. Det blev jeg som uddannet lærer, mor og
børnebogsforfatter lidt forknyt over, for der gik ikke mere end 3 minutter, før
jeg havde en idé til, hvordan man kunne forklare børn pågældende problematik.
Den forklaring bruger moderen i Hvad skal man med et hjerte? Den
forklaring har jeg krydret med hovedpersonens egen forelskelse og valg mellem
Jeppe og Amir. Min holdning er, at vi aldrig skal tale ned til børn. Børn er
absolut kloge væsner, og får de ikke en rigtig forklaring, så finder de på
noget langt værre selv.
Kh forfatter og illustrator Ane Gudrun
Målgruppen er hjemmelæsning og dialogisk læsning i børnehave og indskolingen. Bøger som minder om af samme forfatter: En elefant på værelset, Vanddragen, Solvej elsker ord og monstre, Pigefest … for Søren!
Amanda mærkede første gang noget poppe i brystet på hende, da Amir sagde “Hej Amanda”, og hver gang siden mærkede det både som om, at det krashede og braste indeni hende.
Hun ved ikke rigtig, hvad det er, og bliver helt dårlig over al den forvirring og brasen og poppen i hendes krop. Lægen siger, at det måske er noget med en muskel, som er overanstrengt 🤷🏻♂️
Men jo mere Amanda og Amir taler sammen, jo mere popper det, og lige pludselig må Amanda holde rigtig godt fast på det hjerte dér! ❤️🩹
Åh, vi ved slet ikke, hvor vi skal starte. Vores eget hjerte både poppede og braste lidt, da vi læste den her bog af forfatter og illustrator @anegudrun 💞
Den her bog har så mange vinkler på det der hjerte dér, at vi slet ikke ved, hvor vi skal starte. Forelskelse, venskab, familie og anatomi dækker over fire emner, men selve fortællingen giver os både gåsehud, hjertebanken og lidt tårer i øjenkrogene. For Ane kan bare noget helt vidunderligt med både sit sprog og sine illustrationer 💘
Bogen er en oplagt højtlæsningsbog i både indskolingen og på mellemtrinnet. Temaer som skilsmisse, kærlighed og ikke mindst – hvad skal man med sådan en hjerte egentlig? 😉
For hvordan fortæller man lige en kæreste, at en anden får ens hjerte til at poppe? Og hvordan fortæller man sit barn, at mor og far ikke længere, skal bo sammen? Og hvordan fortæller man en, at han får ens hjerte til at poppe rigtig meget?
Det har Amanda og de andre vidunderlige karakterer i bogen svar på 🥹🫶🏻❤️
Og nu til det sidste! 😱 Bagerst i bogen kan man læse og se illustrationer af forskellige dyr og deres anatomi 🥹🫀🧠🫁🦷
Hvis man ikke bliver helt forelsket, når man læser den her bog, så ved vi snart ikke 🫶🏻
Anmeldelse af Hvad skal man med et hjerte? af Ane Gudrun: ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️/5 stjerner
Pigen Amanda er kærester med Jeppe, men Amandas hjerte er begyndt at opføre sig underligt hver gang Amir er i nærheden.
Bogen er en rigtig fint fortælling om kærlighed. Om at blive forelsket og om når forelskelsen aftager igen.
Bogen berør også emnet skilsmisse på en måde så både sorgen, forståelsen og håbet for fremtiden får plads.
De smukke illustrationer lavet af forfatteren selv, giver fortællingen liv, og der er masser af detaljer for det årvågne øje.
Bogen er læst højt for børn i alderen 4 til 10 år. De store børn lagde mere mærke til detaljerne omkring skilsmissen og hjertet i rammen på væggen. Hvorimod Elisa på 4 år var mere optaget af Amandas flyvske hjerte. Fælles for oplæsningen var, at historien satte en særlig stemning. Børnene mærkede tydeligt at her var tale en vigtig fortælling som krævede eftertanke. Det blev lyttet og spørgsmålene blev stillet stille “Var Amandas mor meget ked af det?”, “Gør det ondt på Amanda?” osv.
En god bog og en vigtig bog. Vores varmeste anbefalinger.
REKLAME Amanda er kærester med Jeppe,
men når hun taler med Amir med de meget brune øjne sker der noget underligt i
hjertet, det siger knas og bras. En dag hopper hjertet ud af brystet på hende
og hun må bære rundt på det, Amanda undres, for hvad skal man med et hjerte når
det kun giver problemer? Det er en virkelig interessant historie om forelskelse
og skilsmisse, den forklarer på fineste vis det der med at være kærester med én
men så pludselig at blive forelsket i en helt anden, og hvordan det kan ske for
børn såvel som voksne. Anes bøger er ofte fulde af følelser, hun formår på
fineste vis at skildre ting de fleste kan relatere det til og får undervejs
skabt de smukkeste historier, hvad skal man med et hjerte er ingen undtagelse,
jeg vil virkelig anbefale alle at læse den med deres børn, da den beskriver
følelser de fleste vil støde på, på et eller andet tidspunkt i livet. Jeg vil
mene at bogen egner sig til det store børnehavebarn og til børn i indskolingen.
Bogen er modtaget som et anmeldereksemplar fra @anegudrun
Hvad skal man med et hjerte?❤️ Ja det er jo et rigtig godt spørgsmål, ikke mindst når man begynder at mærke det for første gang gennem følelser og oplevelser. Pludselig løber der en masse spørgsmål gennem hovedet, og denne skønne bog af @anegudrun lægger op til en god dialog med børnene om følelser og hvad et hjerte egentlig er. ❤️💚
Vi følger pigen Amanda der en dag mærker en underlig følelse i sit hjerte for første gang, da hun møder den nye dreng i klassen Amir. Hver gang Amanda er i nærheden af Amir føles det som om at hendes hjerte hamrer og er ved at hoppe ud af kroppen. Amir er en dreng der elsker dyr og Amanda synes det er spændende at lytte til ham, når han fortæller om dem. Her er Isabella især opslugt, for hun elsker nemlig også dyr og den faktuelle del af historien om blæksprutter med 3 hjerter, om pindsvinet der kan gå i dvale, om fugle med store hjerter og sjove græshopper, giver et ekstra pif til historien. 💚
Amandas mor står tilfældigvis også i en situation som berør hjertet og hun hjælper Amanda med at forstå hvad der sker inde i hende.
Tak for en dejlig bog om den første forelskelse, beskrevet i børnehøjde med et strejf af både humor, fakta og god børnelitteratur. Pigerne nød at få læst bogen højt og synes den skal have 4 flotte stjerner/ ⭐️⭐️⭐️⭐️.
Hele lektørudtalelsen må ikke deles endnu, men her er et uddrag
