Lærer/læringsvejleder Pia Johansen Povlsens tilbagemelding på foredrag/workshop:
“Ane fik grebet børnene fra de første sætninger af den løgnehistorie, hun indledte sit foredrag med. Hun fortæller meget levende med både ord, stemme, ansigt og krop. Det at hun brugte løgnen som udgangspunkt for at fortælle, vakte børnenes interesse, og de syntes det var alle tiders selv at få lov til at prøve at lave løgnehistorier for hinanden.
På fin måde varierede Ane mellem at fortælle, læse højt og vise billeder og små film og hun inddrog børnene i snakken og aktiverede dem med quiz og korlæsning af en af de begynderlæsebøger, hun arbejder på..”
”Jeg elsker den røde kjole, derude i vinduet, men har I den i sort?”
Sådan har jeg hørt fra en tøjekspedient at det er en ganske normal sætning i en butik.
Hjernen og hjertet elsker den røde kjole, men fornuften tror, at vi hellere vil have den i sort, fordi den er praktisk eller fordi, så skiller vi os ikke så meget ud i den sorte.
Men i virkeligheden faldt vi for den røde kjole.
Jeg skriver klummer her i avisen om kreativitet, og hvad den røde kjole og kreativitet har med hinanden at gøre, kan måske være svært at se, men der er en rigtig god forklaring. Kreativiteten vil nemlig have lov.
Hvis vi ønsker at øge vores kreativitet, må vi give den god jord, hvori den kan gro.
Hvis vi bliver bedre til at give den lov og mod, så vokser kreativiteten. Når vi pakker ned og sammen, så får den ikke plads.
Hjertet og hjernen ville gerne have den røde kjole. Den tiltalte os umiddelbart, men derefter lukker vi den ned, ved at dreje valget lidt, ikke at styrke den umiddelbare lyst.
Der får vi lavet et lille bur til vores kreativitet. ”Du ville gerne, men det er meget mere praktisk eller ikke så farligt, at…” siger vi til kreativiteten. ”du ville gerne male et stort billede, men et lille bitte er mere praktisk.”
Når vi derefter sætter os ned og forventer, at vi skal være kreative nu, så kan vi ikke finde den frem, for den sidder bag et gitter af, hvad der er praktisk.
Vi begynder derefter med samme rationelle styring at udvælge farver, motiver eller vinkler, som vi tror, er praktisk og mest ufarligt og bedst falder i nogens andres smag.
Vi ender derefter ofte med et produkt, som er lidt kønsløst.
Vi skal købe den røde kjole. Ikke i protest, men for at fortælle vores kreativitet, at vi har lov til en masse, for det har vi jo i virkeligheden. Og fordi den umiddelbare lyst hænger sammen med den umiddelbare lyst til utryk.
Jeg kaldte min datter Gudrun til mellemnavn fordi det var min mormors navn og fordi, jeg synes, det er et meget smukt navn. Jeg sagde mange gange, at jeg også gerne ville have heddet det. Men i mit hoved var det som løbet til var kørt. Sådan gør man jo ikke.
Men en dag, så bestemte jeg mig for, at jeg da bare kunne gøre det. Kalde mig selv Gudrun til mellemnavn, ligesom min datter.
Og fordi jeg gav mig selv lov at følge den måske urationelle barnlige lyst, fulgte en masse andet godt med på krea-fronten.
Jeg måtte gerne lave en isbjørn med horn, jeg måtte gerne male eventyrdronnings hår lyserødt. Åbning af den umiddelbare lyst førte en masse kreativinspiration med sig.
Og mere avler mere. Den store keramik-ring kom på fingeren en helt almindelig torsdag. Og en god fortælling kom frem i hjernebarken.
Det er ikke sikkert, at vi tør starte med den røde kjole, men vi kan starte med at spise Sushi på en grå mandag, så bliver sjælen glad og kreativiteten vokser.
Og så en dag, så har vi den røde kjole på og har et fantastisk kreativt produkt liggende foran os.
At prøve at forklare, hvorfor man stopper med noget, er nogle gange sværere end af skulle forklare, hvorfor man åbner noget.
”Har du lukket din butik?” blev jeg spurgt den anden dag. Og at prøve at forklare, hvorfor man stopper med noget er nogle gange sværere end at skulle forklare, hvorfor man: – åbner noget, – starter noget, -påbegynder noget, -erhverver sig noget.
Det er ofte lettere at forklare, eller behøver måske ikke nogen forklaring overhovedet. Du kunne ikke forstille dig at spørge, ”hvorfor bliver I egentligt gift?”, men man spørger altid, hvorfor nogen bliver skilt. At stoppe med noget kræver altid en forklaring. I mit tilfælde med butikken tog det alt for mange kræfter i forhold til, hvad jeg fik ud af det. Her tænker jeg ikke kun økonomisk, men også psykisk. Og jeg mistede simpelthen lysten. Kvinden, som havde spurgt til min butik, svarede meget perfekt på min forklaring. ”Det er vigtigt at følge sit hjerte og finde ud af, hvad der passer til ens liv.” Og det passede godt i forhold til, hvad jeg havde tænkt om min butik.
Når vi står med alle vores kreative veje, så er det vigtigt hele tiden at finde ud, af hvor glæden ligger. Det må gerne være hårdt og slidsomt, men glæden skal være der. Der gror ingen kreativitet i et ondt slid. Det bliver fastlåst og tyndslidt. Jeg kan tydeligt se forskel på de produkter, som er lavet ’mod lysten’ eller ’med lysten’. Kvaliteten er markant anderledes. Og når man arbejder med noget så subtilt, som et kreativt udtryk, så er det små ting, som står i mellem udtrykkene.
Der skal hele tiden tyndes ud i, hvad der står fremme og tager plads. Lidt som nu, når efteråret kommer, så fjerner vi havemøbler fra haven og hængekøjer, fordi de ikke længere giver mening i vores haver. Og så efterårsstormen ikke tager dem.
Men grunden til, at jeg blev spurgt, om jeg havde lukket butikken kom også på baggrund af, at jeg åbnede noget andet, nemlig min webshop. Da jeg havde lukket min butik, kunne jeg ikke længere sende mit udtryk ud i verden. Og når nogen spurgte til om de købe mine ting, så havde jeg ikke rigtigt nogen muligheder.
Da jeg havde fulgt mit hjerte og lukket butikken, fik jeg luft og så fik jeg lyst til at give mig i kast med andre ting. Så jeg lærte at opsætte webshop. På den måde kan jeg også få vores lille plet på Djursland længere ud i verden end jeg kunne med butikken.
Jeg synes, det er vigtigt, at vi kigger på vores liv og finder ud af, hvad der giver godt tilbage. Og så følger vores hjerte, også selvom det ikke altid er skabe og lave og begynde, men også selvom det er at pille ned, skille ad, lukke. Så vi skal øve os i at følge vores hjerte, selvom…
Jeg er totalt fan af genbrugsbutikker. Meget af mit tøj er taget ned fra genbrugsbutikkernes bøjler og jeg har møbler fra genbrugsbutikker. Jeg kan både godt lide at tingene er billigere, men jeg kan samtidigt lide at jeg nogle gange finder ting, som ikke har været solgt i almindelige butikker længe. Kjoler, som så dagens lys i 80erne, blomstrede duge fra farmors 50’er stue, og striktrøjen, der blev købt, som garn. Men jeg kan især gode lide, at genbrugs-ånden er stik imod køb-og-smid-væk-kulturen. At vi bruger vores ressourcer med omtanke og genbruger dem igen og igen. Du kan se, jeg er fan.
Genbrugsbutikkerne rummer for mig endnu en fordel, som du måske ikke har tænk så meget over. I genbrugsen er der tonsvis af ting til brug i kreative sammenhænge. Prisen er ofte også så lav, at jeg tør eksperimentere med nye ideer, som kan kasseres, hvis de ikke falder ud som håbet.
Hvis du er til klassisk håndarbejde kan du ofte finde garn, strikkepinde, hæklenåle, kantebånd, knapper, lynlåse og meget meget mere, som er i perfekt stand og meget billige.
Hvis du maler, kan du finde lærreder med rammer, hvor motivet kan renses og males over med en ny grunder, så har du både lærred og ramme til små penge.
Du kan finde værktøj, stof og meget mere.
Derudover kan du finde ting, som du kan re-designe. Altså lave om, og designe på en ny måde. Træmøbler, som kan få nye moderne metalben. Porcelæn til porcelænsmaling. Tøj, som kan syes om; kjoler til nederdele, jakker til vest eller duge/gardiner om til beklædning o.s.v.
Jeg har fornyeligt lavet en fantastisk yndig blomsterkrans til at have på hovedet fra stearinlys-manchetter med blomster, købt i massevis i genbrugsen. Dem skilte jeg ad og satte sammen på en ny måde. Du kan se hvordan her:
I ferien fik jeg også lavet andet hurtigt re-design projekt, dette sammen med min datter. Jeg lavede et mini lege-akvarium af tom gennemsigtig emballage med ler, sten og skaller i bunden og fiskeformede perler som fisk. De var også en super billig og skæg måde genbruge på, den sidste egner nok bedst til børn og kan også bruges i institutioner. Og lærer også børn om genbrug på en anderledes måde.
Det eneste, som egentligt skal til for at gen-benytte sig af de enorme mængder af ting vi har, er at øve sig i at se mulighederne. Inden vi smider ud, kan vi øve sig i at tænke i nye muligheder og genanvendelse.
Jeg opdager nogle gange, at ting jeg virkelig har brug for kan laves let af den ting i min hånd, som jeg er lige ved at smide ud. Et meget simpelt eksempel kunne være af ”afklæde” en dåse flådede tomater og opdage den fede sølvlignede beholder bag papiret. Den bliver let en rå vase, hvis du sætter noget jord med nyudsprungne små blomster i og et lækkert stofbånd om, måske fundet i en genbrugs. Men der er mange flere ideer, det er bare om at gribe dem.
Held og lykke med at re-designe, gen-benytte og opdage
Jeg skriver klummer her i avisen om kreativitet. I denne måned skal du lære en god teknik til at strukturere dine kreative projekter. Metoden hedder hurtigskrivning og er en måde, hvorpå du i løbet af ti minutter kan lave dig en plan for et helt langt forløb.
Hvis du tidligere har læst min klumme, hvor jeg opfordre dig til at købe en idé-bog, så er den idé-bog meget velegnet til disse hurtigskrivninger. (ellers kan du finde klummen på min hjemmeside, under blogs)
Når du skal begynde på hurtigskrivning er det vigtigt at vide, at denne disciplin har helt faste regler, som du skal følge og at det i starten er lidt svært, men at du vil spare tid og kræfter senere hen.
Hvad er hurtigskrivning så?
Hurtigskrivning er et værktøj, som man kan benytte tidligt i et projekt. Du skal finde papirer eller din idé-bog frem, og et skriveredskab, som er behageligt for dig. Så skal du sætte et æggeur foran dig, stille tiden på max 10min.
Øverst på papiret skriver du en overskrift.
Overskriften skal formuleres som et spørgsmål, så du under skrivningen hele tiden kan vende tilbage til spørgsmålet og skrive ud fra det.
Nu skal du så skrive om alle de tanker, som falder dig ind omkring spørgsmålet. Du må ikke stoppe med at skrive for liiige at tænke dig om, du skal skrive hele tiden. Lad det flyde – skidt og kanel mellem hinanden.
Hvis du midt i skrivningen kommer i tanke om, at du i eftermiddag skal huske at købe rugbrød, så skal du også skrive det ned. Det virker underligt, men det er med til at fjerne de ”propper”, som stopper tankerne i at løbe frit. Under skrivningen, må du heller ikke tænke på retstavning, kommasætning og lignende.
At stoppe op for at rette ord vil sætte en mur for de tanker, som kommer lige efter. Du kan og må veksle mellem hele sætninger og stikord. Selvom, det kan se fjollet ud, at der inde midt i en sætning kommer ordet rugbrød, så lad det være fjollet og glæd dig over, at du ikke ødelægger dit flow.
Går du for alvor i stå, selvom du ikke må, så kigger du op på din overskrift og stiller dig selv spørgsmålet igen. Når æggeuret ringer stopper hurtigskrivningen, og det er nu tid at læse det skrevne i gennem.
Du skal nu sætte en ring om de ting, som er vigtige i forhold til projektet. Disse punkter kan så skrives på en stikordsliste, så bliver det meget lettere at gå til senere.
Hvad er fordelene så?
Fordelene er at du på små ti minutter har skrevet dig igennem et helt forløb. Du ved hvilke skridt du skal tage for at nå dit mål. Du kan lettere overskue projektet.
Hvis du til dit projekt mangler noget, har du måske fået skrevet et indkøbsliste, eller fundet ud af, at du mangler viden på nogle punkter, som du skal have tjek på. Alt det på bare ti minutter.
En anden af fordelene er at nogle mennesker går i stå i projekter og ikke bliver færdige med dem. Der kan en hurtigskrivning også være en hjælp, for at vi lettere kan se, hvor mange skridt der er endnu, og at det derved ikke virker så uoverskueligt. Hvis du har en tidshorisont på dit projekt, kan det også hjælpe at have sådan en stikordsliste. Er der noget med tørretid, som du skal tage højde for? Eller er der nogen faldgruber, som kan trække tidsplanen?
Nu er der nok nogle som vil mene, at det bremser den frie kreativitet at lave sådan en hurtigskrivning. Sådan oplever jeg det absolut ikke. For det første oplever jeg, at det får hjernen op på mærkerne, og for det andet, så tror jeg på, at kreativiteten også har godt af rammer, for at det ikke bare flyder ud. Og din hurtigskrivning er heller ikke nogen facitliste, men kan jo ændres.
Du kan sagtens lave flere hurtigskrivninger under samme projekt, både hvis der er noget du skal have uddybet, men også hvis du vælger at skifte retning undervejs, det skal der også være plads til.
Hurtigskrivning er en svær disciplin, så du skal ikke give op efter de første par gange, hvis det driller. Det skal nok blive et godt værktøj for dig også, hvis du har lyst til at bruge lidt kræfter på det.
Jeg skriver klummer i denne avis om kreativitet og som jeg før har nævnt, så er kreativitet ikke udelukkede noget, som bare flyder ud af visse mennesker. Det er faktisk en leg, vi skal værne om og passe på, hvis vi vil være kreative. Det en disciplin, vi skal tage alvorligt. Ligesom vi heller ikke kan bestemme os for, at vi vil løbe en maraton i morgen. Der skal træning til.
Vi kan ikke tage noget ler og forme det ligesom vi lige havde forestillet os det inde i hovedet. Resultatet bliver ofte skuffende, de første par gange. Og så falder nogen fra. Det er lidt som ville løbe en uden træning og derefter ville blive skuffet over, at man ikke tog en første plads. Sådan er det også med kreativitet. Det skal altså trænes lidt. Både med kreativitet i praktisk udførsel, og med kreativitet på idéplan. Jeg har tidligere skrevet klumme om øvelser som styrker den sidstnævnte, men denne måneds klumme, skal handle om kreativitet på det mere praktiske plan.
Første træningsfase er faktisk meget simpelt, men nogle gange den sværeste. At tage sine kreative udfoldelser alvorligt. Mange har det til at ligge sidst i programmet før andre ting. Først støvsugningen, vasketøjet, løbeturen, osv. før, så er tiden gået og energien brugt op. Vi er nødt til at tage den kreative leg alvorligt, hvis vi vil mærke glæden ved processen og det færdige produkt.
Jeg kender en mand, som gerne vil i gang med at lave ler igen. Han kan finde på mange undskyldninger, når vi snakker om det. Han har for lidt plads, ikke rigtigt tid nok og hvad tænker familien, når jeg gør dette lige pludseligt. Bliver der ballade, hvis det sviner, osv. Det er disse undskyldninger, vi må rydde af vejen.
Ler kan også formes ved spisebordet og stilles til side i bryggerset. Eller installere et lille arbejdsbord i soveværelset. Man kan droppe en aften om ugen foran tv’et og sige: hver tirsdag mellem 19-21 laver jeg ler. Det skal skrives i kalenderen. Og ja ens familie skal vende sig til, at der sker noget anderledes med en. Men hvis man valgte at gå til spinding, hver tirsdag, så ville der også være en forandring. Mht. til rodet efter de kreative projekter, så giver det ofte så meget energi og glæde, at have taget sig selv og sin kreativitet seriøst, så oprydningen er faktisk ikke så slem, som man forestiller sig inden. Og mht. til hvad ens partner siger til roderiet, så skal vi give hinanden lov til at være frie med vores kreativitet, og hvem vil ikke gerne have en partner som er mere glad og initiativrig?
Jeg har bl.a. givet mig selv lektier for hver dag. Jeg skal tegne mindst en gang hver dag. Og har dagen været fyldt med andre ting, så må det blive sent om aftenen i sofaen. Jeg har taget mig selv så seriøst, at det skal der være plads til, selvom legetøjet måske flyder på gulvet og hunden gerne ville have gået en længere tur.
Vi må forsøge, at se vigtigheden af vores kreativitet ud fra andre termer end vi plejer. Vi plejer tit at vægte vores liv ud fra, hvad vi får ud af det økonomisk eller i vægttab. Sådan er det lidt i tiden nu. Men hvad med glæden og respekten for sig selv?
Sådan helt praktisk, så er vi måske nødt til at lave et vigtigt møde med os selv. Skrive det i kalenderen, så det er tydeligt for andre og ikke mindst for sig selv. Det behøver jo ikke, som i mit tilfælde være hver dag. Men engang om ugen? Eller måske skrive i kalenderen, hvornår et bestemt kreativt projekt skal være færdigt. Pilefletkurvene til min trappe, jeg har bestilt af mig selv, skal være færdige om en måned. Skriv datoen i kalenderen.
Jeg kender en ung mand, som havde bestemt sig for at lære at spille et bestemt stykke musik på klaver. Han kunne ikke spille klaver inden, men bestemte sig for hver dag at følge en video på Youtube, som lærte ham det. Musikstykket var fra filmen Pirats of the Caribien og vist ikke det letteste. Han lærte sig selv det på et par måneder. Det synes jeg er godt gået. Man kunne lave sig selv en aftale hver uge på klokkeslæt, som havde man en aftale med en skrap klaverlærer. At sætte sig hver lørdag kl. 10 for at lære at hækle, tegne, sy, pileflette osv.. Vejen til de rigtig gode kreative sejre, er at tage legen alvorligt. God arbejdslyst.
Vor3s hj3rn3r 3r int3t mindr3 3nd fantastisk3. Og 3n af d3 ting, som gør hj3rn3n m3st fantastisk 3r, at d3n til stadigh3d kan bliv3 m3r3 og m3r3 fantastisk. D3n plastisk3 hj3rn3 = d3n forand3rlig3 hj3rn3. D3n plastisk3 hj3rn3 ændr3r og tilpass3r sig n3mlig s3kund for s3kund, som 3n dir3kt3 r3spons på, hvad vi og andr3 udsætt3r d3n for. D3t 3r h3lt n3d3 på mol3kylært plan m3d aktiv3ring af prot3in3r. M3n hj3rn3n 3r også 3t dov3nt organ, hvis d3n ikk3 stimul3r3s vil d3n blot gør3 som d3n pl3j3r. Vi har travlt m3d at motion3r3 vor3s krop, m3n vi gl3mm3r måsk3 at hj3rn3n også 3r 3n d3l af kropp3n. J3g har opl3v3t båd3 børn og voksn3 sig3 ”.. m3n d3t kan j3g ikk3”,i forbind3ls3 m3d d3 kr3ativ3 proj3kt3r, som j3g har b3dt d3m udfør3. ”J3g 3r sl3t ikk3 kr3ativ”, sig3r d3.
J3g sig3r d3t s3lv. 3ngang sagd3 j3g ”j3g kan ikk3 r3gn3, min hj3rn3 kan ikk3 mat3matik”. M3n 3ft3r j3g har mått3 ordn3 mit 3g3t r3gnskab, så har j3g faktisk fund3t ud af, at d3t kan j3g godt. M3n måsk3 havd3 j3g r3t, j3g kunn3 ikk3, m3n d3t har j3g tvung3t min hj3rn3 til at kunn3 nu, fordi d3t var nødv3ndigt. Som m3d 3n utræn3t armmusk3l, så kan d3n h3ll3r ikk3 bær3 10kilo, m3n når d3n har træn3t, så kan d3n. J3g syn3s, d3t 3r spænd3nd3, at vi på d3n måd3 kan s3 vor3s hj3rn3r, som 3n klump mod3ll3rvoks, som vi kan form3. Vi kan plant3 ny3 frø i vor3s hj3rn3r, som vi kan giv3 tid til at voks3.
Så Pippi ordsprog3t, ”d3t har j3g aldrig prøv3t før, d3t klar3r j3g h3lt sikk3rt” – bliv3r m3d vid3n om d3n plastisk3 hj3rn3, nærm3st vid3nskab3lig b3vist.
Så lidt forfladig3t kan man sig ”så gør d3t bar3”, m3n d3t 3r oft3 ikk3 så l3t. Vi 3r tit nødt til at sætt3 nogl3 ramm3r for, at vi får d3t gjort: d3 ny3 ting som skal træn3 vor3s hj3rn3r.
J3g har b3st3mt mig for at gør3 3n ny ting hv3r dag. D3t kan tit vær3 fjoll3d3 ting, m3n j3g tror på at synaps3rn3 i hj3rn3n bliv3r spark3t i gang. Og d3t b3høv3t ikk3 3ngang at tag3 lang tid. J3g kan find3 på at lav3 kaff3 m3d lukk3d3 øjn3, kør3 3n ny v3j i st3d3t for 3n j3g pl3j3r, t3gn3 og skriv3 m3d højr3 hånd, s3lvom j3g 3r v3nstr3hånd3t, gå baglæns n3d af trapp3n, kunn3 3n sangt3kst ud3nad og andr3 ting. D3t 3r tilladt at grin3 af mig, m3n j3g tror på, at d3t 3r godt for hj3rn3n og d3rv3d også 3r godt for min kr3ativit3t.
T3ori3n om d3n plastisk3 hj3rn3 åbn3r også op for, at du kan start3 som uøv3t m3d forsk3llig3 proj3kt3r, du kunn3 tænk3 dig at lær3, s3lvom du har bildt sig s3lv ind at sådan 3r din hj3rn3 ikk3. D3t kunn3 vær3 at lær3 at spill3 klav3r, t3gn3, skriv3, strikk3, sy – måsk3 ikk3 for at bliv3 smadd3r godt til d3t, m3n for at giv3 din hj3rn3 3t nyt træningsc3nt3r. It’s n3v3r too lat3 to b3com3 what you could hav3 b33n (d3t 3r aldrig for s3nt at bliv3 d3n du kunn3 vær3.)
I d3nn3 klumm3 har j3g 3rstatt3t all3 e’er m3d 3t tr3tal. Du b3mærk3d3 måsk3 i start3n at d3t n3dsatt3 din læs3hastigh3d, m3n når du 3r komm3t h3rtil i klumm3n, så tænk3r du ikk3 m3g3t ov3r d3t læng3r3. Din plastisk3 hj3rn3 har all3r3d3 tilpass3s sig i d3 s3kund3r, du har brugt på at læs3 klumm3n.
J3g sørg3d3 for din hj3rn3gymnastik i dag, hvad vil du gør3 i morg3n for at glæd3 din 3g3n fantastisk3 plastisk3 hj3rn3?
Jeg skriver klummer om kreativitet her i avisen, og denne måned får vi besøg af kællingen.
Jeg læste en blog på nettet fra en som kalder sig en nutidens vølve. En vølve var tidligere en kvinde, som før religionsskiftet rejste rundt og lavede spådomme og fortalte om sandheder.
Denne nutidens vølve fortæller gennem sin blog om månederne og årstidernes betydning. Jeg stødte på hendes blog sidst i januar. Bloggen hed: Januar er kællingens måned. Og den vakte genklang i, hvordan hele min januar havde været i forhold til bl.a. mit kreative- firma. Nutidens vølve skrev bl.a. således om januar som kællingens måned: ”Kællingens kraft er stor og kompromisløs, hun lader usentimentalt gamle mønstre, tankemåde og handlinger, som ikke længere er livsduelige, dø. Hun tager bestik af jorden, lægger nye planer for forårets vækst og rydder op i det der står i vejen for den nye vækstsæson, der hvisker i jorden.” *
Jeg har altid været optaget af eventyret og været optaget af nordiske sagn og myter, og derfor kan jeg let se denne kælling for mig, som klart billede i mit hoved. Og at jeg havde gået med hende i mig i januar og dele af december, gav rigtig god mening. Hele januar havde jeg lukket ned for ting, som for mig ikke er livsduelige i mit firma. Helt usentimentalt set på projekter og tidligere ideer og vurderet, at de ikke var livsduelige for mig længere. Lukket ned for ting som havde gjort mig i dårligt humør gennem længere tid. Nogle bogideer som blev en pligt at skrive og tegne videre på, blev slettet eller gemt væk. Nogle malerier, som ikke længere talte til mig, blev malet over. Min butik er lukket ned og fungerer nu som et lager. Jeg har takket nej til deltagelse i ting, som ikke længere skabte liv for mig. Kællingen udpegede stille og præcist ting for mig.
Men på den anden side har jeg også helt klart vurderet og taget bestik af den jord omkring mig og lagt nye planer for den nye vækstsæson. Tegninger som vil mere, og jeg har sendt frø ud i verden, som gerne skulle gro i kommende år.
Selvom kællingens måned er slut, så kan du måske nå at være med. Kig på dine kreative projekter og med kællingens blik se om de stadig skal leve. Eller måske er det nogle mønster som skal ændres, så din kreativitet får mere plads. Kællingen kan nemlig også kigge på dit liv for at rydde op i det, som står i vejen for din vækstsæson. Skulle du droppe dit mønster med at sætte dig foran TVet bare en aften om ugen for at finde leret eller symaskinen frem? Skulle du droppe reparations-projekterne for i stedet at lavet noget helt nyt? Kællingen kunne godt få nogle flere måneder for min skyld. Jeg tror det er sundt at lade hende gå igennem sit liv og med skarpe kloge øje vurderer vores liv både i fortid og i fremtid lige nu.
Jeg skriver om kreativitet i mine klummer, fordi det er vigtigt for mig at være kreativ. Både i forhold til min egen livsglæde, men også i forhold til mit firma, hvor jeg udfører forskellige kreative opgaver. Det er vigtigt for mig, at kreativiteten løber frit. Derfor bruger jeg meget tid på at finde processer, så der altid er hul ind til den kreative åre, som ellers nogle gange gerne vil koagulere ved for meget travlhed eller andet modstand.
Jeg har tidligere skrevet om fænomenet ”De 29 råd til at forblive kreativ” og har gennemgået nogle af punkterne i tidligere klummer. Denne gang vil jeg gerne tage fat på punktet, som hedder ”Glæd dig over dine sejre.”, fordi punktet passer godt til juletiden og årsskiftet. Det er en god tid at se tilbage på året, og de ting, du har fået lavet. Jeg tænker ikke på rengøring, maratonløb eller reparation af vinduesrammerne. Jeg tænker på de kreative ting, du har fået lavet. Du kan evt. lave dig en liste over dem. Der er sikkert flere ting end du tror. -Gaven du selv lavede, kransen til døren, dørskiltet, taget initiativ til en indsamling, pyntet op på en ny måde, malet billeder, bygget, syet, strikket, plantet i haven. Husk også at skrive de ting på, du har gjort for at fremme din kreativitet; taget på en udstilling, i teatret, gået i skoven, tegnet telefon-krusse-duller, o.s.v.
Du skal så kigge på listen og glæde dig over dine sejre. Sidder du og tænker, at du ikke kan glæde dig over ret meget, fordi du ikke har fået lavet nok i forhold til, hvad du har ønsket. Så lav dig en liste med de ting, du ønsker at lave. Og ros dig selv for at have lyst til at lave flere ting næste år, i stedet for at blive sur på dig selv over, hvad du ikke nåede. Ingen mennesker bliver mere kreative af at blive sure på sig selv, tværtimod. Så husk at glæde dig over de sejre du har fået, for der er flere end vi tror. Jeg er i hvert fald dum at suse hen over mine sejre, fordi næste projekt venter forude.
Men i år har bl.a. ryddet op i mine skitser, og derved kommet i tanke om projekter, som jeg faktisk har lavet, gennemført og været glad for. Jeg fik selv vendt stemningen i mig om, at jeg ikke havde lavet nok. Så jeg ikke glemmer mine sejre i dumme sætninger, som Men-du-nåede-ikke. Jeg har virkeligt forsøgt at glæde mig over mine sejre i år; bogprojekter, skulpturer og ny tillært viden.
Prøv ligesom jeg gjorde, at sætte tape for jantelovens mund og glæd dig over dine sejre i år.
Mine klummer handler alle om kreativitet. Denne gang handler klummen om, hvordan vi med simple øvelser øger kreativiteten, eller skaber den hos os selv og andre.
Jeg møder tit folk, som siger, ”jeg er overhovedet ikke kreativ”, og jeg siger altid, at det kan de blive. Flere artikler, jeg har læst om forskning i kreativitet, beviser netop, at kreativiteten kan læres af alle. Og behøver ikke nødvendigvis være en medfødt skabergave.
Kreativitet defineres ofte ved; at kreativitet er, at bryde med vante forestillinger og antagelser. Altså en eller anden evne for at tænke udenfor det ”normale”. Det er den evne, vi med simple øvelser kan træne.
Jeg laver ofte øvelser i undervisning, hvor vi skal kombinere to elementer, som tilsyneladende er irrelevante for hinanden. Det gør jeg for at sætte gang i den kreative tænkning. Det kan gøres ved at gå sammen nogle stykker og skrive en masse ord på små sedler, et ord per seddel, og derefter putte dem i en skål. Efterfølgende skal sedlerne trække op og ordene tegnes på det samme stykke papir. Ordene bliver tegnet ind i mellem hinanden. Tegningerne bliver ofte til den mere surrealistiske side, men det udfordrer den kreative tanke med at bryde vante forestillinger. Øvelsen kan også benyttes i skriveøvelser, hvis man er mere tryg ved skrivning end tegning. Husk at der skal tidsinterval på. Er deltagerne trænet i øvelsen, kan ordene både være ting, gøremål og følelser. Det gør øvelsen sværere.
En anden øvelse kan være mere mundtlig, hvis personen er mere til en verbaludfordring. Hjernen får lov til at udtænke løsningsmuligheder, som fremmer den kreative tænkning. Øvelsen hedder ”Bordtennisbold-øvelsen”. Du skal tænke dig til, at have tabt en bordtennisbold ned i et langt smalt hul i jorden. Hvordan vil du få bolden op, hvis du skal nævne så mange forslag som muligt indenfor tre minutter, alle midler er til din rådighed? Øvelsen kan også nytænkes med andre lignende problemstillinger.
En trejde øvelse, som har været brugt forskningsmæssigt, i testning af, hvor udviklet menneskers kreativitet er. I øvelsen benyttes en eller flere kafferinge afsat på papir. Det er nu testpersonernes opgave at nævne eller tegne alle de ting, som kafferingen kan ligne eller blive til; et ansigt, en ballon, et æble, en tyk høne osv. Jo længere personen kommer ud i rækken, af hvad kafferingen kan ligne, bliver ideerne mere og mere tænkt-ud-af-boksen og derved også mere kreative. Øvelsen er ikke kun god til at teste, men er også god som almindelige øvelse. Det er dog vigtigt at sætte sig en tidsgrænse på, så øvelsen ikke stopper pga af manglende ideer, da det giver en fiaskofølelse og det fremmer ikke kreativiteten. Øvelsen kan ændres ved at benytte en sok, og bede deltagerne om at nævne andre anvendelsesmuligheder til sokken; en hånddukke, et mobiltelefon-cover, en dukkehat osv.
Husk altid at øvelserne skal være forbundet med sjov, da den kreative hjerne ikke har godt af alt for meget tvang.