Tag-arkiv: titel

Blog/ Klummer

Hvorfor hedder Vraget arvegods, som den gør?

Grunden til, at Vraget arvegods bærer den titel er af flere grunde:

Bogen handler især om arv og miljø. Om at man ikke nødvendigvis vil have den arv, man fik givet med. Måske heller ikke det miljø, som har påvirket os.

Derudover findes der også et fysisk gods i bogen, Søbergholt, som hovedpersonen Morten i forretningsøjemed forsøger at franarre den ældre excentriske godsejer Dagny. Men hvad med hendes familie. Vil de arve godset?

Ydermere findes der også et forladt hjem i bogen, hvor alle tingene stadig står efterladte tilbage. Hvorfor er det arvegods i huset vraget … hvorfor bliver det ikke hentet?

Morten Madsen kommer gennem bogen rundt om en masse tanker og situationer, om det han, hans børn, godsejeren Dagny og flere har fået med … måske er blevet tunget ned over dem.

Men om Morten og de andre er i stand til at vrage arvegodset eller har lyst til at vrage arvegodset … det må du dukke ned i bogen for at finde ud af.

Er du til en bog, som giver dig tanker om arv og miljø … samt får dig til at grine og krumme tæer, så er Vraget arvegods måske noget for dig.

Du kan læse mere om bogen HER

Kærlig hilsen

forfatter Ane Gudrun

Blog/ Klummer

Hvorfor begynder Hengemt på flasker sådan?

“Der er forskel på at være skabt som mos og lav i en fugtig skov med fuglefløjt og sagte fodtrin fra en hjort, eller at være skabt som mos og lav på siden af en nedlagt industribygning i et skummelt havnekvarter. Jeg kategoriserer mig selv som den sidste slags mos …” sådan begynder Hengemt på flasker.

Vi har en tendens til at forvente det samme af alle mennesker; vi burde kunne, når de andre kan. Men der er forskel på at være mos og lav, som har haft rigeligt med næring, fugt og muld, end at være den mos, som skal klare sig trods nogle helt andre vilkår på en fjendtlig væg i et kvarter, hvor man bliver set som værende en gene. Sådan står hovedpersonen og skal klare sig trods en opvækst, hvor hun mere har følt sig som noget, der ikke burde være der. I løbet af romanen ændrer hendes opfattelse sig dog til at se sig selv som en lidt anden slags mos og lav. Hvis du vil vide, hvordan, så kan du læse bogen eller putte lydbogen i ørerne.

God fornøjelse hilsen forfatter Ane Gudrun