Grunden til, at Vraget arvegods bærer den titel er af flere grunde:
Bogen handler især om arv og miljø. Om at man ikke nødvendigvis vil have den arv, man fik givet med. Måske heller ikke det miljø, som har påvirket os.
Derudover findes der også et fysisk gods i bogen, Søbergholt, som hovedpersonen Morten i forretningsøjemed forsøger at franarre den ældre excentriske godsejer Dagny. Men hvad med hendes familie. Vil de arve godset?
Ydermere findes der også et forladt hjem i bogen, hvor alle tingene stadig står efterladte tilbage. Hvorfor er det arvegods i huset vraget … hvorfor bliver det ikke hentet?
Morten Madsen kommer gennem bogen rundt om en masse tanker og situationer, om det han, hans børn, godsejeren Dagny og flere har fået med … måske er blevet tunget ned over dem.
Men om Morten og de andre er i stand til at vrage arvegodset eller har lyst til at vrage arvegodset … det må du dukke ned i bogen for at finde ud af.
Er du til en bog, som giver dig tanker om arv og miljø … samt får dig til at grine og krumme tæer, så er Vraget arvegods måske noget for dig.
Når jeg har undervist i/holdt foredrag om kreativitet, så plejer en af rådene, jeg giver, at være, at man skal fejre sine sejre. Men helt ærligt, jeg stinker selv til det. Jeg øver mig, men jeg glemmer helt ærligt at fejre.
Det er ofte videre til næste projekt og videre til næste og næste og næste …
I 2025 havde jeg bl.a. 10 års jubilæum som udgivet forfatter. – fik jeg fejret det? Nej, selvfølgelig ikke. 😉
Det må være en af de ting, som jeg kan øve mig i … og jeg lover, at jeg næste gang, jeg holder foredrag/underviser, at jeg ikke lyder så skråsikker, når jeg giver rådet. 🙂
Vanddragen lukker i starten af 2026. Der findes 16 Vanddragen-bøger på det store lager. Så er du skole eller bibliotek, som mangler Vanddragen, så er det nu, du skal slå til, hvis du skal have fingre i billedbogen.
Jeg lukker titlen ned, og de evt. sidste bliver kun solgt på messer.
Hop ind og bestil de sidste, hvis du mangler billedbøger om: mobning, at finde styrken i sig selv, at hjælpe andre, at turde at gå ud i verden, at turde at sige fra … alt sammen pakket ind i en historie fyldt af magi og glæde.
Skal du lige finde ud af, om bogen er noget for jer, så kan du lytte til den allerede nu i Fire Finurlige fortællinger. (findes på e-Reolen)
Bogen kan også bestilles hjem i boghandleren/bogportalen, men er helt udsolgt her fra fra min hjemmeside.
Du kan dog finde andre billedbøger, som er til salg her på siden. Jeg sender (så vidt muligt) ud hver dag.
På denne side finder du både information om Vraget arvegods, men også anmeldelser og lytteprøve på lydbogen andet.
Vraget arvegods har udgivelse 2. februar 2026
Bagsidetekst:
Alt kører for den 54årige HR-chef Morten Madsen – han har jobbet, lejligheden, bilen og udseendet. De to skilsmisser føles efterhånden mere som et karaktertræk end en udfordring. Han taler flydende moderne ledelsesjargon og new management-sprog. Han holder facaden oppe og fortiden på afstand, mens han deler nætterne med jagtbyttet fra Tinder. Men da han får en opgave hos den ældre og excentriske godsejer Dagny Wedlersøe, begynder fortiden at indhente ham, og alt synes pludselig at gå galt. En humoristisk og poetisk roman om slægter. Om arv og miljø. Om manderoller og kønsidentitet. Og om det helt store spørgsmål: Giver det egentlig lykke, når en fugl skider på dig – og giver det også lykke, hvis alle andre gør?
”Det, jeg kigger på, ligner et af de fotografier, der altid er sat ind bag ved de inspirerende citater, jeg smækker op på storskærme til møderne i koncernen. ’Nogle gange vinder du, nogle gange lærer du,’ kunne der stå. Men på en måde ligner det slet ikke. Dette billede skærer i mine øjne på samme måde, som en citron trækker vand i munden. Det er næsten for virkeligt. Havet virker for dybt, og solen for afslørende. Og så lydene. Der er aldrig lyd på de billeder. Der er en stilhed, som tier og samtykker. Ja, nogle gange lærer du, samtykker stilheden. Intet giver følelsen af samtykke her. Det skinner, bruser, rusker, hiver. Et insisterende siv prikker mod mit ben gennem hørbukserne, da vinden presser det ind i stoffet. En måge skriger skingert og klagende mod to råger, som hopper legesyge på stranden i brændingen. Det slår mig, hvad de inspirerende citater mangler; sandet i ansigtet og fugt på tøjet. Citaterne er for glatte. Virkeligheden mangler. For hvad nu, hvis vi ikke lærer noget, men hvad, hvis vi reelt taber. ’Nogle gange vinder du, andre gange taber du … livet, førligheden, kærligheden.’”
Anmeldelser af Vraget arvegods
Bibliotekets materialevurdering / lektørudtalelse
Romanen giver et veloplagt portræt af en midaldrende mand og hans overfladiske liv og jagt på succes. Med mange tilbageblik til barndommen får læseren et nuanceret indblik i, hvad der har formet hovedpersonen og skabt hans følelsesmæssige distance og usikkerhed. En fin og letlæst fortælling om en hanelefant og hans udvikling. Bogen kommer godt omkring både manderoller, arbejdskultur og generationsforskelle.
En klog mand sagde til mig, at man skal huske at bryde ud af sin komfortzone indimellem, ellers krymper den… Det gælder også dit valg af litteratur – en forfatter som gang på gang får mig ud af min komfortzone og indimellem kaster mig ud på dybt vand er Ane Gudrun. @anegudrun kan simpelthen noget ganske særligt omkring historiefortælling, jeg har aldrig læst et værk af hende, som ikke har rørt noget ømt inde i mig.
I romanen VRAGET ARVEGODS møder vi den 54årige HR-chef Morten Madsen, der på overfladen har alt kørende for sig; jobbet, lejligheden, bilen, udseendet og lidt af en succesrate på Tinder. De to skilsmisser føles efterhånden mere som et karaktertræk end en udfordring. Han taler flydende moderne ledelsesjargon og new management-sprog. Han holder facaden oppe og fortiden på afstand, mens han deler nætterne med sit jagtbytte fra datingapp’en. Men da han får en opgave hos den ældre og excentriske godsejer Dagny Wedlersøe, begynder fortiden at indhente ham, og alt synes pludselig at gå galt.
VRAGET ARVGODS er en humoristisk og meget poetisk fortælling om arv og miljø, om moderne manderoller og kønsidentitet. Og om det helt store spørgsmål: Bringer det egentlig lykke, når en fugl skider på dig – og bringer det også lykke, hvis alle andre gør? Historien er lige dele underholdende og tankevækkende, den får mig til at grine højt og ægte helt nede fra maven, men den får mig også til at tude – endda flere steder! Særligt forholdet til lillebroderen Nicolai gør indtryk på mig og efterlader mig opløst i tårer 🥺❤️🩹 Der stilles spørgsmålstegn ved den bagage man har med hjemmefra, og hvad man stiller op med den i livet. Der tages mange alvorlige og svære emner op, men @anegudrun skriver stemningsfuldt med både indlevelse og hjertevarme, og hun formår på vanlig vis at gøre de svære ting lidt mindre svære 😍🙌
En læseoplevelse over alt forventning, der får mine allervarmeste anbefalinger med på vejen 👏@anegudrun slår her fast med syvtommersøm, hvorfor jeg også kommer til at læse hendes næste bog…! (Og den næste)
Jeg har læst endnu en roman af Ane Gudrun. Hun er en utrolig alsidig og dygtig forfatter, så jeg må indrømme, at jeg havde meget høje forventninger til den nyeste udgivelse. Jeg blev bestemt ikke skuffet – tværtimod. ✨
“Vraget arvegods” er en roman, man læser hurtigt – men den har en tyngde, der rækker langt ud over dens tempo. Den er fyldt med både humor og alvor, som Ane Gudrun er mester i at balancere. Hun skriver med en skarphed, der får mig til både at trække på smilebåndet og bryde ud i grin, samtidig med at hun prikker til noget ømt. 😊
Vi følger den 54-årige HR-chef Morten Madsen, der har styr på karriere, retorik og facade – og ikke mindst sit episke Tinder-game. 😏
Men mødet med den excentriske godsejer Dagny Wedlersøe bliver en katalysator, og pludselig slår jorden under Morten sprækker, mens himlen åbner sig i et væld af … ja, fuglelort. 🐦💩
Netop fuglene spiller en gennemgående og finurlig rolle i romanen. Mågeklatten, svanen, tukanen – ja, selv en kvindelig chicken mcnugget (😂) – bliver en rød tråd gennem fortællingen. De fungerer både som humoristiske indslag og som symboler, der binder temaerne om held, fald, kærlighed og selvforståelse sammen. 🦢
Det er også en styrke, at Morten for en gangs skyld møder kvinder, der giver ham modstand. Ikke for dramatikkens skyld, men fordi modstand netop er det, der kan skabe udvikling – hvis man tør lære den at kende og arbejde med den. 💥
“Vraget arvegods” er en underholdende og tankevækkende roman, der beviser, hvorfor Ane Gudrun er en forfatter, jeg vender tilbage til igen og igen. Hun formår at skrive let om det svære – og det er en kunst. ❤️
Anderledes bog, fordi manden er i centrum. A hva tænker du måske, men læs videre.
Morten har alt. Karrieren kører, ekskonerne er der styr på, det smarte sprog lige så. Byttet nedlægges på Tinder. 54 år og on the roll. Nu skal han bare lige have den gamle dames underskrift…
Hvorfor synes jeg, at den er anderledes, fordi den handler om en mand? Jo, der findes rigtig mange bøger om kvinder i 40-50 års alderen, hvor livet går dem i mod og det er alle andres skyld og de er sure og tvære.
Men her følger vi en mand. En mand, der pludselig ikke er så meget on the roll mere. Det kan jeg ikke lige mindes at have læst før, så det er godt tænkt at skabe en bog fra den synsvinkel. Jeg var dog en anelse skeptisk, for vil det endnu engang blive en gang brok med brok på?
Det var det, og det var det ikke. Man kunne godt mærke forskellen i, at hovedpersonen var en mand. Der var nogle andre tankemønstre og en anden måde at kritisere alle andre på og fremhæve sig selv som pragteksemplaret. Indtil det begynder at gå galt.
Faktisk havde jeg lidt svært ved at gennemskue, om jeg skulle have ondt af ham eller om han bare var en kæmpe idiot. Nok lidt begge dele egentlig. Kæmpe idiot var han i hvert fald, primært i starten, men gamle damer og unge mennesker kan om nogen få folk til at skue indad.
En rigtig fin bog, der udstiller manden, men også giver ham chancen for at udvikle sig. Underholdende, tåkrummende, humoristisk og tankevækkende.
Ingen grund til at være skeptisk, denne kan du roligt læse 😁
På søndag skal jeg til premiere på SoMe Syndflod på Aabyhøj Amatørteater. Et teaterstykke jeg har skrevet og senere fik udgivet hos Dansk Teaterforlag. Jeg glæder mig så meget, for det er første gang, det skal sættes op. Teateret skriver sådan om valget af stykket:
”Stykket er en skarp, satirisk og morsom fortælling om vores moderne digitale liv – om likes, statusopdateringer og den konstante jagt på opmærksomhed… også når verden (måske) er ved at gå under.
Hvorfor valgte vi netop dette stykke?
Fordi “SoMe Syndflod” rammer lige ind i tiden. Det er humor med bid – et spejl af vores hverdag i en digital verden, hvor vi måske scroller os selv lidt væk fra virkeligheden. Og så får vi alle sammen noget at grine (og tænke) over!
Morderisk humor, satire og genkendelige karakterer – alt sammen pakket ind i et sprudlende teaterunivers, som Aabyhøj Amatør Teater kan levere!”
Er det ikke for skønt?!
Men vidste du godt, at, da jeg var teenager, drømte jeg om at blive skuespiller? Men grundet en ond sceneskræk, som ramte hård, når jeg gik af scenen, så opgav jeg alt om det. Jeg har dog altid elsket teateret og den magi, som opstår i det sammenhold, der kommer om at skabe en forestilling. Derfor glæder det mig meget at have været med til at skabe den magi, … mens jeg kan sidde trygt som tilskuer. Sceneskrækken er heldigvis så meget væk, at jeg nu kan holde foredrag eller en tale, men jeg er så lettet over, at det ikke er mig, som skal huske alle de replikker og steder at befinde sig på scenen på de rigtige tidspunkter.
Men jeg kan mærke, at det ikke er sidste gang, jeg skriver et teatermanus.
Vi har hørt, at vi skal tale ordentligt til vores krop. Der er især vigtigt, når der er børn, der lytter på vores ord, som det kan læses i denne artikel fra Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
I Lidt besat og andre rim for børn har jeg vendt denne lidt på hovedet, hvor der er et barn, der ikke forstår, hvorfor mor dog kan tale så grimt til en krop, som har lavet hende.
Det er mit lille råb om at elske din krop, som den er. Tænk alt det den kan.
Du kan læse mere om Lidt besat og andre rim for børn HER
I samarbejde med børn lavede jeg et forløb på Skive Bibliotek, hvor børnene sammensatte nogle helt FANTASTISKE væsner af natur.
Vi bladrede i naturbøger, og ungerne fandt på væsner. Ud fra disse tegninger sammensatte jeg nye væsner, så alle børnene fik noget med fra forløbet. Jeg rentegnede væsnerne, som senere blev tryk på store klistermærker (tryk på begge sider), som blev klæbet på glaspartiet mod bibliotekets børneområde.
Skønt projekt – jeg elsker, når børnene bliver glade og kan se sig selv i projektet.
Jeg var få sekunder fra at sende en faktura på arbejdstimer til Jobnet …
Jeg var få sekunder fra at sende en faktura på arbejdstimer til Jobnet, og hvis du vil vide, hvorfor, så skal du tage med mig tilbage til søndag d. 24. august, hvor jeg tjekker min firmamail. Ja, det gør vi selvstændige søndag, selvom vi godt ved, at vi burde holde weekend.
I min mailboks ligger en besked, som omtaler min annonce på Jobnet. Afsenderen kan dog ikke finde selve stillingsopslaget, men sender alligevel en ansøgning. Personen virker både ægte og seriøs, så det er ikke den evindelige spam, men jeg undrer mig alligevel og svarer, at jeg ikke har nogen opslag på Jobnet, men ønsker selvfølgelig ansøgeren held og lykke. Da vi forfattere har en vis afhængighed af researche, giver jeg mig alligevel til at undersøge det. Overraskende nok har jeg en ”stilling” på Jobnet, som er beskrevet som en fuldtidsstilling. Linket på Jobnet leder direkte hen til min hjemmeside og en blogpost, som omhandler, at mit forlag skifter logo.
Min hjerne slår et øjeblik ud i fuld lammende panik, for jeg har ikke slået noget op, og blogposten omhandler slet ikke job. Alt imens begynder jeg at få ansøgninger på det ikke eksisterende job, og jeg ser ind i en kommende arbejdsdag, hvor tiden skal bruges til at sende afslag, for hvor mange kan der nå at komme, da det er søndag og Jobnets support er lukket. Det eneste jeg kan gøre, er at skrive til support og vente.
Da jeg mandag ved 11tiden endnu ikke har hørt fra Jobnet, og da jeg stadig kan se ”mit jobopslag” på Jobnet, og da jeg stadig modtager ansøgninger, ringer jeg til support. Supporten oplyser mig, at det er deres Ai-system, som trawler internettet for job, som den selv lægger op på deres side, og vedkommende vil selvfølgelig betrygge mig med, at de da bagefter kører en grundig kvalitetssikring. Bemærk venligst ordet bagefter. Da jeg brokker mig over, at det gøres i den rækkefølge, forklarer en meget træt support-person mig, at de da ikke har tid til at gøre det før; det drejer sig jo om flere tusinde.
Jeg beder vedkommende om at tage kritikken med videre, så det ikke sker en anden gang. Det kan sandelig ikke lade sig gøre, jeg må skrive til en ny support. Jeg begynder derefter at skrive med lidt større bogstaver, jeg skriver:
Jeres søgemaskine har fået en af mine blogposter og mener, at det er et jobopslag. Jeg begynder at modtage mange ansøgninger på “stillingen,” og jeg er er top-irriteret over, at jeg skal bruge tid til at sende afslag. Og tænk alle de mennesker, som sidder og bruger tid på at ansøge på et opslag, som ikke eksisterer. Jeg har ringet til jeres support, som siger, at det er almen procedure, at søgemaskinen selv sætter stillingerne på, og at det først EFTERFØLGENDE godkendes af et menneske. Det er absolut ikke en god metode. Jeg har bedt om at få stillingen fjernet, men derover så synes jeg, at I skal finde en metode, hvorpå det ikke sker igen. Min blogpost handlede ikke om job overhovedet, så jeg kan ikke vide, hvornår det sker igen. Jeg ønsker svar på, hvordan I undgår, at jeg står i samme situation igen.
Supporten svarer: Der er blevet oprettet et filter, så der fremadrettet ikke hentes opslag fra jeres hjemmeside. Supporten vil fjerne opslaget på Jobnet.dk, så snart det er muligt, men på grund af driftsforstyrrelser er det i øjeblikket ikke muligt for supporten at fjerne annoncen.
Jeg hiver mig selv anstrengt i håret. I forvejen har Ai snuppet job fra skribenter, grafiske designere og illustratorer i sølle tegninger, hvor aber får seks fingre, og hyæner får hove – skal Ai nu også til, ikke bare at tage mine jobs, men give mig og andre mere arbejde?
I mit hoved kører spørgsmål rundt, som jeg slet ikke gider beskæftige sig med:
Er det ok, at en offentlig instans selv henter blogposter på tilfældige hjemmesider?
Har Jobnet tænkt sig at sætte et filter på alle hjemmeside, – for på min blogpost var der ikke nævnet et ord om ledige stillinger, så Ai kan vel vælge en privatpersons blogpost om lystfisker fifs, om strikkeopskrifter eller en swinger klubs-årsberetning?
Er det overhovedet ok, at den selv finder job – der kan jo være brancher, hvor man ved, at man får så mange ansøgere, at den ikke absolut ikke skal på Jobnet?
Hvem betaler min arbejdsløn for at bruge tid på at skrive med deres support og at sende afslag til de ansøgere, som har brugt tid på at undersøge min forfatter/illustratorvirksomhed og at skrive en ansøgning? Gør Jobnet?
Er det overhovedet lovligt, da det for mig minder om chikane, som at tilmelde folk til abonnementer, de ikke selv har bedt om?
Og er det ok, at andre bruger Ai for at spare tid og penge, som reelt koster andre tid og penge?
Slutteligt spørger du måske, hvorfor jeg ikke sendte den faktura på arbejdstimer …, fordi jeg er et menneske, som reelt er bange for, om de ting jeg gør, kan få en konsekvens. Fordi jeg er et menneske og ikke en Ai.
